Nyhedsbrev

ARF Kolding – Nyhedsbrev

fra bestyrelsen                                                             

                                                                                                                    Januar 2018

Nyt om navne:

- Lisbeth Langwadt – ny nyhedsredaktør hos DR – kommer fra Ekstra Bladet

- Monica Krogh-Meyer – stopper hos DR P5 – har gennem tiderne deltaget i adskillige radioprogrammer

- Maria Borresø – ny redaktionschef DR P3

- Camilla Stampe – bliver ny vært på DR Detektor sammen med Kristoffer Eriksen

- Morten Ankerdal – får ny opgave på TV2 som morgenvært

- Lasse Sjørslev – får ny opgave på TV2 som nyhedsvært

- Troels Mylenberg – bliver vært på TV2 i eftermiddagsprogrammet ”News og Co.”

- Kim Schou – bliver redaktør for digitale fortællinger i DR digital – kommer fra Kristeligt Dagblad

 

Nye satser for skattefrie godtgørelser:

Kørselsgodtgørelse: Skatterådet har fastsat satsen for 2018, til: Kr. 1,94 pr. km. der er tale om en stigning

på 1 øre.

Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige hjælpere i foreninger, kan få udbetalt skattefrie godtgørelser, ligesom der ikke skal betales skat af evt. hel eller delvis kontingentfrihed.

Skatterådet har bestemt, at der kan udbetales 3 former for skattefrie godtgørelser:

- Kontorartikler og møder: 1,400 kr. årligt

- Foreningsrelateret telefoni og internetforbrug: 2.350 kr. årligt

- Foreningerne kan vælge at stille en smartphone/telefon til rådighed for ulønnede bestyrelsesmedlemmer

  og hjælpere, men så kan der ikke samtidig udbetales skattefri telefongodtgørelse.

Der kan ikke godtgøres faktiske udgifter til kontorartikler m.v. og så samtidig udbetales skattefri godtgørelse.

 

X Factor flytter til TV2

Fra foråret 2019 kan du se X-factor på TV2. Der politisk meget kritiserede underholdningsudsendelse flytter fra den ene statsejede kanal til den anden statsejede kanal.

"TV 2 vil gerne samle danskerne om fælles oplevelser, og dansk kvalitetsindhold er rygraden i vores tilgang. Det omfatter i dén grad også de store underholdningsformater, der bringer folk sammen på tværs af aldersgrupper og geografi. Også derfor giver det god mening for TV 2 at sende ’X Factor’, der føjer sig fint til ’Vild med dans’, ’Voice Junior’ og ’Danmark har talent’." Udtaler TV2s kanalchef Lotte Lindegård, der tidligere har været på DR, til TV-Nyt.

"Vi vurderer klart, at vi kan lave X Factor’, så det har vitalitet til mange sæsoner endnu. Vi skal selvfølgelig finde vores måde at gøre det på. Dét - og alle detaljer omkring dommere og vært etc. - går vi nu i gang med at se på. I mellemtiden skal DR naturligvis lige sende deres sidste sæson” fortsætter Lotte Lindegaard.

X-Factor har ca. 1,3 millioner seere.

Det bliver spændende at se om TV2 vil modtage den samme politiske kritik som DR.

 

Streamingtjenester stiger moderat i 2018

Streamingtjenester kan ikke sige sig fri for prisstigninger, men det er endnu ikke løbet løbsk som hos udbyderne af tv-pakker. Her er en sammenligning af tv-pakker hos de seks største tv-udbydere, men nedenfor kan du ved et klik se priserne og udviklingen:

(:Kilde flatplanelsdk)

 

Regeringsudkast: DR skæres med 12,5 %, licens lægges på skatten

I et udkast forud for forhandlingerne om ny medieaftale næste år, foreslår regeringen, at DR skæres med ca. 12,5 % og at licensen fremover skal opkræves over skatten. Det skriver Politiken.

Dansk Folkeparti har tidligere lagt op til at skære DR med 25%.
Herudover vil regeringen afskaffe medielicensen og i stedet opkræve licens over skatten i form af et lavere personfradrag for voksne over 18 år. Det vil ifølge udkastet sænke antallet af ”sortseere”, samtidig med, at det vil sikre, at en enlig dansker ikke skal betale det samme som en fuld husstand. Pensionister vil stadig opnå rabat.
Socialdemokratiet ønsker i stedet en medieskat.
De to primære punkter fremgår af et udkast til en ny skattereform imellem regeringen og Dansk Folkeparti, som blev drøftet den 1. december og som Politiken har fået indsigt i.
Begrundelsen bag besparelserne i perioden 2019-2022 er, at regeringen mener, at DR fylder for meget i det danske medielandskab. Det har de private aktører ved adskillige lejligheder kritiseret.
Der er dog en risiko ved at omlægge licensen til at køre over skatten.
- ”Risikoen for, at der sker en kraftig politisk styring, er ganske klart til stede. Fordi så vil diskussionen om, hvad DR skal og ikke skal, hele tiden blive sat op over for andre samfundsmæssige udfordringer og udgifter,” udtaler Henrik Søndergaard, lektor på Københavns Universitet, til Politiken.
DR har også været på banen med et udkast forud for forhandlingerne. DR ønsker bl.a. at lukke DR Ultra og DR3 på flow-tv, øge fokus på dansk public service-indhold og gøre streamingtjenesten DR TV til ”hovedindgangen” til tv-indholden.
Den nye medieaftale, hvori rammerne for DR fastsættes, skal forhandles på plads næste og skal træde i kraft den 1. januar 2019.
- Kilde: Politiken

 

Rapport: Fremtidens danske indholdsproduktion 

Kulturministeriet har udgivet rapporten på over 100 sider, ”Fremtidens danske indholdsproduktion” om hvordan finansiering af dansk indhold kan sikres i fremtiden. Rapporten indeholder 13 idéer til fremtiden.

Nogle af hovedpunkterne er en udvidelse af retransmissionsafgiften, støtte til EU-kvoter og en lempelse af tv-reklameregler i Danmark. Retransmissions-afgiften, udgjorde i 2016 over 1,1 mia. kr.

Rapporten er et resultat fra det af kulturminister Mette Bock nedsatte udvalg, der skulle undersøge den fremtidige finansiering af dansk indholdsproduktion med særligt fokus på tv-indhold og film.

Tv-markedet er under forandring og 670.000 færre danskere så i 2016 flow-tv dagligt sammenlignet med 2012. Streamingtjenester vækster, men nettet af afgifter, som sikrer, at du indirekte bidrager til betaling af dansk produktion, er ikke gearet til denne nye realitet. For hvad sker der, når danskerne opsiger tv-pakkerne? Så skrumper retransmissionsvederlaget. Der betales nemlig i dag ikke retransmission, når danskere skifter til streamingtjenester såsom DR TV og TV2 Play. Det skyldes, at det er ”primær distribution” af indhold.
Den private del af branchen er utilfredse med, at DR og TV2 kan gå udenom mellemmanden og direkte til danskerne uden at være pålagt at betale noget, der tilsvarer denne retransmission. Stofa, der sælger tv-pakker, har bl.a. sagt, at DR og TV2 ”ødelægger markedet for tv-pakker”.

Her nogle FAKTA:

- Omkostningerne til køb og produktion af dansk audiovisuelt indhold er vokset 1,4 mia. kr. i perioden fra   

  2010-2016, og er nu cirka 6,3 mia. kr.

- Rettighedsvederlagene for retransmission og digitale tjenester nåede et historisk højt niveau på over 1,1

  mia. kr. i 2016.

- Udviklingen forventes ikke at fortsætte. Finansieringsgrundlaget for dansk audiovisuel indholdsproduktion

  forventes i 2025 at være 300 mio. kr. lavere end i 2016.

- Rettighedsvederlagene forventes at falde, så de i 2021 vil være cirka 110 mio. kr. lavere end i 2016 på

  grund af ændrede forbrugsmønstre.

- Der er sket en accelererende udvikling i faldet af tv-sening på flow-tv. I 2016 var der dagligt 670.000 færre

  danskere, som så flow-tv på en gennemsnitlig hverdag end i 2012.

- Næsten 10 pct. af de danske husstande har nu ikke et tv. For de 20-29-årige er der tale om næsten en

  fjerdedel.

Alligevel har danske forbrugere aldrig før brugt så meget tid på de audiovisuelle medier som nu, når både flow-tv og streaming, herunder on demand-sening, tælles med.

Rapporten indeholder 13 idéer til fremtiden-

- ”Konkret bør ophavsretslovens § 35 om retransmission udvides til også at omfatte on demand-tjenesteudbydere ved, at on demand-tjenesteudbydere sidestilles med tv-stationer i § 35’s forstand.”
Det vil ”alt andet lige resultere i en stigning i rettighedsvederlagene”, fremgår det af rapportens forslag.
Blandt de andre idéer er en lempelse af de danske tv-reklameregler og støtte til EU-kvoter for europæisk produktion. Det er som svar på bl.a. populariteten af Amazon og Netflix.
Idé I – Styrke on demand-tjenesteudbyderes bidrag til europæisk produktion
I forslaget til ændring af AVMS-direktivet lægges der op til et mere sikkert grundlag for ordninger, hvor on demand-tjenesteudbydere forpligtes til at bidrage økonomisk til fremstilling af europæiske produktioner, fx via nationale fonde.
En sådan ordning bør indføres i Danmark, idet den alt andet lige vurderes at kunne tilvejebringe et værdifuldt redskab til styrkelse af produktionen af dansk audiovisuelt indhold. I modsat fald vil investeringer kunne blive trukket væk fra Danmark, når andre lande i Europa indfører sådanne ordninger.
Regeringen bør som følge heraf også støtte forslaget til ændring af AVMS-direktivets art. 13, stk. 2, om on demand-tjenesteudbyderes bidrag til europæiske produktioner.

Idé II – Lempe de danske reklameregler
De gældende danske tv-reklameregler, herunder også regler for sponsorering og produktplacering, indebærer, at internationale udbydere, herunder teknologivirksomheder, der driver betydelig forretning i Danmark, og ikke eller kun i beskedent omfang bidrager til dansk indholdsproduktion, er undergivet en mere fordelagtig regulering end tv-stationer baseret i Danmark.

Derfor bør det overvejes at lempe de danske reklamerestriktioner for danske tv-stationer, der faktisk i betydeligt omfang bidrager til dansk indholdsproduktion. Mest nærliggende er det at lade de danske reklameregler, herunder også regler for sponsorering og produktplacering, følge AVMS-direktivets minimumsniveau, inkl. de lempelser, der lægges op til med den igangværende revision af AVMS-direktivet.
Såfremt der sker en generel lempelse af de danske reklameregler, kan det for TV 2’s vedkommende på ejerskabsniveau besluttes om og i givet fald i hvilket omfang, disse muligheder skal udnyttes.

Idé III – Arbejde for videodelingsplatformes ansvar for klarering af rettigheder
Internationale udbydere af videodelingstjenester med brugeruploadet indhold, som fx Google/YouTube og Facebook, har stigende betydning for den danske branche for audiovisuelt indhold. Disse udbydere er dog ikke pålagt at klarere rettigheder for det beskyttede materiale, som brugerne uploader på platformene, grundet muligheden for at påberåbe sig ansvarsfrihed i e-handelsdirektivet.
Regeringen bør støtte det igangværende arbejde i forbindelse med direktivforslaget om ophavsret i det digitale indre marked med en præcisering og skærpelse af udbydere af videodelingsplatformes forpligtelser og ansvar og arbejde aktivt for en fortsættelse af dette arbejde i andre sammenhænge, således at udbydere af videodelingsplatforme i højere grad kan bidrage til at sikre en sund værdikæde for audiovisuelt indhold.

Idé IV – Udvikle og forøge støtteordninger
Offentlige støtteordninger er efter udvalgets vurdering et velegnet redskab til at bidrage til et mangfoldigt udbud af dansk audiovisuelt indhold. Udvalget anbefaler derfor, at der sker en udvikling og forøgelse af de eksisterende støtteordninger, i det omfang der kan findes økonomi til dette, fx gennem bidrag fra VOD-tjenester.

Idé V – Øge DR’s samarbejde med den kommercielt finansierede del af tv-branchen og give øget adgang til DR-indhold
De ressourcer, der tilføres DR, giver mest dansk audiovisuelt indhold for pengene. Samtidig har DR’s ageren en betydelig markedsmæssig effekt for den kommercielt finansierede del af tvbranchen.
Det bør i den kommende medieaftale præciseres, at DR har en pligt til i øget omfang at samarbejde med den kommercielt finansierede del af tv-branchen, og hvor det er muligt understøtter denne ved at samarbejde og samvirke, således at DR ikke unødigt skader finansieringsgrundlaget for denne del af tv-branchen. I denne forbindelse kan der konkret stilles krav om, at DR stiller de DR-egenproduktioner, som DR ikke selv aktuelt anvender eller konkret planlægger at anvende i nærmeste fremtid, til rådighed for den kommercielle branche.

Idé VI – Udvide ophavsretslovens § 35 til at omfatte on demand-tjenesteudbydere
Rettighedsvederlagsordningen er velfungerende og udgør et vigtigt bidrag til finansieringen af dansk audiovisuelt indhold. Derfor anbefales det, at indholdet af § 35 løbende holdes op mod den fortsatte teknologiske udvikling med henblik på konstant at sikre en løbende modernisering af aftalelicensbestemmelsen, så den matcher det til enhver tid værende teknologiske stade.
Konkret bør ophavsretslovens § 35 om retransmission udvides til også at omfatte on demand-tjenesteudbydere ved, at on demand-tjenesteudbydere sidestilles med tv-stationer i § 35’s forstand.

Idé VII – Støtte indførelse af kvoter for europæiske produktioner
Internationale on demand-tjenesteudbydere har på få år opbygget en stærk position i Europa med et audiovisuelt indhold, der primært er amerikansk produceret.
I forslaget til ændring af AVMS-direktivet lægges der op til, at medlemsstaterne skal sikre, at on demand-audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion opfylder en kvote for europæiske produktioner. Regeringen bør støtte forslaget.

Idé VIII – Tilskynde og facilitere samarbejde om alternative platforme
Den danske audiovisuelle branche vil komme i et stadigt dybere afhængighedsforhold til de internatio-nale teknologivirksomheder til skade for omsætningsmulighederne og dermed også – alt andet lige – til skade for den fremtidige finansiering af dansk audiovisuelt indhold.
Det bør overvejes, om den danske audiovisuelle branche, herunder danske public service-virksomheder, i fællesskab kan etablere samarbejdsmodeller, fx i form af etablering af en fælles platform med danskproduceret audiovisuelt indhold, der kan tiltrække brugere og annoncører og på den måde frigøre sig fra afhængigheden af internationale teknologivirksomheder og virke som modvægt mod disses rolle og styrke. Regeringen bør i denne forbindelse tilskynde og efter omstændighederne facilitere drøftelser om sådanne samarbejder.

Idé IX – Stille vilkår om brug af aftalelicens ved offentlig støtte
På området for dansk audiovisuelt indhold bør vilkår for tildeling af offentlig støtte til film og tvserier m.v. i højere grad end i dag bidrage til at sikre, at det økonomiske kredsløb for produktion af dansk au-diovisuelt indhold fungerer. Støttemodtagere – danske som udenlandske – agerer på et dansk marked, som er skabt i samspil mellem mange interessenter; producenter, kunstnere, organisationer, tv-statio-ner, tv-distributører og offentlige institutioner, hvilket støttemodtagere drager fordel af. Derfor bør det være et vilkår for at få støtte, at det via rettighedssystemet sikres, at der går penge tilbage i kredsløbet, når produktionerne udnyttes.
Der skal sikres et lovgivningsmæssigt grundlag for, at Det Danske Filminstitut stiller som vilkår for udbetaling fra støtteordninger, at den nuværende praksis for opkrævning og fordeling af vederlag til rettighedshaverne skal kunne opretholdes og udbygges i takt med den teknologiske udvikling inden for rammerne af aftalelicenser i ophavsretsloven og tilsvarende områder.

Idé X – Understøtte lige forhandlingssituation
I Danmark er der en velfungerende rettighedsmodel og et velfungerende aftalesystem på tv-området. Dette er vigtigt at bevare og udvikle. På onlinetjenester er systemet i flere sammenhænge ikke velfunge-rende på grund af ulighed i forhandlingsstyrken.
Regeringen bør derfor støtte art. 10 i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked om pligt til etablering af en forhandlingsordning. Det kan overvejes at udvide området for standardkontrakter til tv-produktioner. Såfremt rettighedsvederlagene for tv-distribution falder mærkbart, kan det derudover overvejes at udvide Ophavsretslicensnævnets kompetence til at fastsætte vederlag i urimelige rettighedsaftaler.

Idé XII – Begrænse de ulovlige aktiviteter
Udfordringerne med ulovlige aktiviteter, herunder fildelingstjenester, udgør en markedsdominerende faktor, der begrænser indtægter og mulighed for forretningsudvikling i relation til audiovisuelt indhold. At begrænse de ulovlige aktiviteter vil bidrage til nye indtægter til dansk audiovisuel indholdsproduktion.
Regeringen bør fortsat spille en betydelig rolle som facilitator for samarbejdet mellem rettighedshaverne, teleselskaberne, platformene og andre aktører. Regeringen kan undersøge mulighederne for en bredere finansiering af indsatsen mod de ulovlige aktiviteter.

Idé XIII – Fortsat bevare offentligt støttet indhold som lokomotiv for dansk indholdsproduktion
Offentligt støttet indhold skal være et lokomotiv for dansk audiovisuelt indhold og understøtte fortsat dansk audiovisuel indholdsproduktion. Systematisk tilstedeværelse af DR’s indhold og andet offentligt støttet audiovisuelt indhold på de internationale teknologivirksomheders platforme, som fx Facebook og Google/YouTube, vil efter udvalgets vurdering på længere sigt resultere i mindre dansk audiovisuelt indhold.
Udvalget anbefaler derfor, at offentligt støttet indhold – herunder DR’s indhold – som udgangspunkt ikke skal være tilgængeligt på de internationale teknologivirksomheders platforme.

Du kan læse hele rapporten her: Følg linket Fremtidens danske indholdsproduktion”.

- Kilde: Kulturministeriet

 

Geoblokering af tv/film

I Europaparlamentet har der været en afstemning om geoblokering på TV og film. Parlamentet stemte imod at ophæve blokeringen, hvilket også var et ønske fra de multinationale underholdningskoncerner.

609 ud af i alt 751 medlemmer i Europa-Parlamentet stemte ved det såkaldte ’SatCab’ forslag. 344 imod og 265 for SatCab. Forordningen skulle sikre større konkurrence på tv- og filmmarkedet indenfor EU ved at ophæve geoblokering på tv-pakker og streamingtjenester.
Men det sker ikke i denne omgang. Det står klart efter forslaget blev nedstemt i Europa-Parlamentet. Seks danske EU-parlamentarikere stemte.
Vi kan her fortælle dig hvorledes de danske parlamentsmedlemmer stemte:
IMOD ’SatCab’ og IMOD ophævelse af geoblokering:

  • ·  Jens Rohde (RV – ALDE)
  • ·  Bent Bendtsen (K - PPE)
  • ·  Morten Løkkegaard (V - ALDE)
    FOR ’SatCab’ og FOR ophævelse af geoblokering:
  • ·  Jeppe Kofod (S – S&D)
  • ·  Christel Schaldemose (S – S&D)
  • ·  Magrete Auken (SF - ALE)
    ’SatCab’-forordningen skulle sikre, at du kunne købe f.eks. den tv-pakke eller streamingtjeneste i ethvert europæisk land. Forslaget var sat i verden for at styrke konkurrencen og for sikre, at der ikke blev sat kunstige grænsebomme op på internettet, såkaldt geoblokering.

Geoblokeringen betyder, at du ikke kan se de danske programmer i udlandet.

 

”Antennerne Ude”

Kulturministerens høring ”Antennerne Ude” om befolkningens ønsker til fremtidens danske medieindhold er nu slut. Der er modtaget ikke mindre end 4.490 forslag om hvad borgerne ønsker at se i fremtidens TV.

Du kan se alle de indsendte forslag og bemærkninger på:  www.antennerude.dk

 

Danflix

Det er navnet på en ny streamingtjeneste som Venstre ønsker at iværksætte med den kommende medieaftale. Med forslaget ønsker man, at alle mediebrugere i Danmark fremover skal kunne finde et væld af danskproduceret indhold på en app og en 24-timers kanal.

App’n skal være en pendant til streamingtjenesten Netflix.

Der skal så tages 400 millioner kroner fra DR til financieringen af App’n.

Lige nu er public-service puljen på 35 millioner kroner, men oven i de 400 millioner kr. vil Venstre tage 100 millioner kr. fra mediestøtteordningen, således at den samlede pulje ender på 500 millioner kr.

Kulturministeren kalder det for en ”supergod” ide.

ARF er bange for, at der er en risiko for en politisk styring af, hvilke programmer vi kommer til at se. Hvorfor lave en ny App når den sagtens kan være i DR, der allerede har udviklet en App. Færre seere vil formentlig også komme til at se mindre public service programmer, idet ikke alle har mulighed for at kunne streame via en App, ikke mindst den ældre generation, der ikke har det nødvendige udstyr.

Faren er også, at man spreder programmerne over så mange medier, så de når ud til færre, hvis man pludselig selv skal til at finde programmer, der i dag kommer til os.

Mogens Jensen (A) udtaler om forslaget: Jeg er meget skeptisk over for at sprede public service ud på alt for mange aktører. Det er prøvet i New Zealand, hvor man lavede en stor public service pulje. Det betyder, at der i dag ikke længere findes public service tilbud i New Zealand, siger han.

Den konservative Naser Khader er også skeptisk og har udtalt til MediaWatch, at han efter sit ophold i USA, er blevet større tilhænger af Public service, for han har der set alternativet.

Dansk Folkeparti bakker op om forslaget fra Venstre, idet det falder i tråd med deres ønske om at beskære DR.

 

Årets overraskelse

Anders Krab-Johansen, Berlingske Medias koncernchef, udtaler til MediaWatch:

"Jeg er overrasket over, at Bjarne Corydon overtager mit gamle arbejde på Børsen. Den havde jeg ikke set komme. Det bliver spændende, og jeg ønsker ham held og lykke med arbejdet. Børsen er et fantastisk sted. Når jeg undres, er det fordi, der i min kontrakt stod, at Børsen skulle redigeres i "den liberale ånd, som er en tradition på Dagbladet Børsen, der er uafhængig af politiske og organisatoriske interesser". Bjarne Corydon er socialdemokrat og politiker. Jeg vil nysgerrigt følge, hvordan den opgave bliver løst i Børsens ånd."

Han er vist ikke den eneste der undrer sig.

  

Frit tv-valg fra nytår

 

En lov vedtaget i 2016 får fra nytår betydning for op mod 130.000 husstande, der får frit tv-valg, når klokken har passeret midnat 31. december. Det skriver Berlingske Business.

Loven fra 2016 satte en lang række lejere, ejer og andelshavere frit til at træde ud af boligforeningers fælles tv-aftaler. Og fra nytår kommer turen så til de brugere, som får deres tv-signal via et såkaldt sløjfeanlæg. Det blev i 2013 anslået af revisionsselskabet Deloitte, at der var 130.000 husstande med sløjfeanlæg. Det vides ikke, hvor stort antallet er i dag.

 

Sidste nyt.

Stofas direktør Ole Fruekilde stopper

Måske overtager/køber Applefilm-App’n ”Netflix” i 2018

Amazon forventes til Danmark i 2018 – vil revolutionere markedet

Danske Medier får ny direktør – Morten Langager, han afløser Ebbe Dahl

 

 

 

 

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer et

GODT NYTÅR.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.04 | 19:46

Jeg er medlem i klubben gennem vores venner i Hinnerup, Jørgen Laursen, og været med på deres ture. Jeg er nu blevet alene og vil gerne være medlem her . Hilse

...
23.01 | 23:26

Jet vil gerne melee mig use AF min TV forsikringen !! Hvordan kan dete ske ? Hvem
skal jet kontakte ??. Mvh R.F. Toby .

...
20.01 | 14:50

Jet vil gerne melde myg use af TV forsikrigen fra days dato . Hvordan kan set ske ?? Mvh . R.F.TOBY . HAABER AT FOR SVAR HURTIGS MULIG .

...
04.08 | 21:30
Forside har modtaget 15
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE