1. feb. 2012

Programmer som ’Filmland’, ’Harddisken’, ’Kulturnyt’ og ’Sundhed på P1’ har de seneste måneder alle fået flere lyttere, når de bliver sendt i dagtimerne.

Og generelt er P1’s samlede lyttertal overraskende upåvirket af, at kanalen siden 1. november har delt FM-frekvens med P2 og dermed mistet over halvdelen af FM-sendetiden til P2.

”Lytningen på P1 er steget betydeligt mellem klokken 6 og 18, og rigtig mange programmer har oplevet en stigning i det samlede lyttertal, hvis man ser på, hvor mange, der hørte dem over en uge i november og december 2011 og sammenligner dem med perioden, lige før FM-omlægningerne skete – nemlig januar til oktober 2011”, siger medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.

Kanalchefen for P1, Anders Kinch-Jensen, glæder sig over, at lytterne har været trofaste over for kanalen, og han mener, at en del af lytterfremgangen skyldes højere kvalitet i programmerne.

Flere koncepter er skærpede
”Lytningen i dagtimerne er steget, og da den del af P1’s sendetid fortsat kan høres på samme måde som tidligere, så må stigningen især skyldes, at flere af koncepterne er blevet skærpede, at vi har haft fokus på at fastholde lytterne fra det ene program til den næste, og at genudsendelsesprocenten mellem 6 og 18 er sat kraftigt ned,” siger Anders Kinch-Jensen.

I en normal sendeuge er der ingen genudsendelser på P1 mellem klokken 6 og 18 mandag-fredag, mens der er flere genudsendelser i weekenderne.

Godt fire millioner lyttede i uge 4
Der var 4.013.000 danskere, som lyttede til DR Radio i uge 4. Det svarer til 85,1 procent af den danske befolkning over 12 år.

En gennemsnitlig DR-lytter lyttede to timer og 31 minutter til DR Radio pr. dag i sidste uge. DRs lytterandel var 75,5 procent.

Kilde: DR

DRs nyhedskanal skulle have sendt for sidste gang ved udgangen af januar. Men Kulturministeriet har fundet en løsning for kanalen, så danskerne fortsat kan høre friske nyheder når det passer dem.

TV 2 tror på en foreløbig udbredelse på 95 procent

TV 2 tror på en foreløbig udbredelse på 95 procent efter nattens historiske overgang til betalingskanal og forventer, at den stiger yderligere.

Klokken 02.00 natten til i dag blev TV 2-signalet, som vi kender det, slukket, og hovedkanalen er ikke længere frit tilgængelig. Langt hovedparten af alle danske husstande har dog helt styr på modtagelsen af TV 2, og endnu flere vil følge trop.

TV 2 har regnet på hovedkanalens udbredelse ud fra oplysninger om salget af abonnementer hos tv-leverandørerne, og denne beregning tyder på en udbredelse på omkring 95 procent af husstandene allerede pr. 11. januar.  

- Det ser lovende ud og er klart over forventning. Vi har frem mod nattens overgang til abonnementsbetaling slået på, at TV 2 er værd at beholde, og tallene tyder på, at danskerne er enige. Den opbakning vil vi meget gerne kvittere for, og den foreløbige udbredelse er gode nyheder for public service-tv til danskerne, og det betyder, at vi også fremover kan producere relevant, dagsordensættende og seværdigt fjernsyn af høj kvalitet, siger TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup og tilføjer:

- Vi afventer flere tal, før vi kan konkludere endeligt på TV 2s overgang til betalingskanal. Samtidig vil vi arbejde for, at endnu flere danskere vælger TV 2, og vi forventer, at udbredelsen vil stige i fremtiden. Blandt andet vil der fortsat være salg af TV 2-abonnementer i de kommende måneder – bl.a. til husstande, som vil følge sommerens store sportsbegivenheder på TV 2, f.eks. EM i fodbold, Tour de France og OL i London.

Merete Eldrup lægger også vægt på, at distributørerne melder om meget stort salg i de seneste uger, og det betyder, at adskillige tusinde kunder ikke har nået at få selve installationen af TV 2 på plads inden overgangen i nat.

Det første officielle tal for TV 2s udbredelse efter overgangen til betalingskanal kommer først midt i april, når Gallup offentliggør sit såkaldte Annual Survey for 1. kvartal 2012.

Antenne-husstande uden TV 2, som vil fortsætte med at se tv via antenne, kan relativt hurtigt få adgang til kanalen. Det kan allerhurtigst ske ved at gå i en radio- og tv-forretning og købe et abonnement og eventuelt et tv-modul eller en modtagerboks, hvis man har brug for det. Antenne-husstande kan også vælge at skifte modtageform og tegne abonnement hos en distributør af kabel-tv, satellit-tv eller bredbånds-tv.

Kilde: TV 2 presse

Læs artiklen: http://digitalt.tv/tv-2-tror-pa-en-forelobig-udbredelse-pa-95-procent/#ixzz1jWIQ9aVL

TV via egen antenne fra 11. januar – sådan gør du

·         Du skal sætte dit tv eller tv-boks til at lave en ny kanalsøgning den 11. januar. Hav din manual klar, såfremt du ikke er sikker på, hvordan du skal gøre dette.

·         Efter kanalsøgningen skulle du gerne have de samme kanaler, som du plejer samt en ny kanal, den nye 24 timers regional-tv kanal, hvor TV 2 regionerne, enten fra 11. januar eller lidt senere, vil have helt deres egne tv-kanal

·         Du vil måske også bemærke. at billedkvaliteten på DR1 er forbedret

  Ingen tv kanaler 11. januar?

Hvis du har sort skærm på dit tv også efter en kanalsøgning den 11. januar, så har du ikke udstyr, der kan modtage MPEG-4 signalerne. Der er solgt tv og tv-bokse for år tilbage, der udelukkende kunne modtage de gamle MPEG-2 signaler. Har du ikke hidtil kunnet modtage DR HD, så er det et tegn på, at dit udstyr ikke er MPEG-4 kompatibelt.

Skulle du ikke kunne se DR1 11. januar, også efter en ny kanalsøgning, kan du være blandt de få med MPEG-4 udstyr, der ikke kan modtage HDTV signaler. Kan dit tv eller tv-boks ikke vise både DR1 og DR HD den 11. januar er dette sikkert årsagen, og du kan så desværre ikke se disse kanaler med dit nuværende udstyr. Det gælder f.eks. boks modellerne Strong SRT 8010 og Hinke HT0100. Disse kan ikke modtage hverken DR1 eller DR HD.

  TV 2 Boxer kortlæser modul til tv-boks eller fladskærm

  Ingen TV 2 11. januar?

TV 2 bliver fra 11. januar en kodet kanal, som du skal betale abonnement for at se. Har du ikke købt et TV 2 abonnement, så vil du opleve, at der er sort skærm på TV 2 med en besked om at kanalen er kodet.

For at se TV 2 via tv-antenne signalet skal du købe et abonnement til kanalen gennem Boxer TV, og have udstyr der kan modtage kodede kanaler.

Det kan være et MPEG-4 tv med mulighed for montering af et Boxer kortlæser modul , eller en Boxer tv boks eller almindelig antenne-tv boks med mulighed for montering af et Boxer kortlæser modul.

Læs artikel om TV 2 kort fra Boxer for mere information.

Undertekster på DR kanalerne fra 11. januar

Fra 11. januar kan du selv vælge, om du vil se undertekster

Som noget nyt findes der DVB-undertekster på DR1 og DR2 fra 11. januar. Undertekster vises ikke længere som indebrændte undertekster som en del af billedet, og du kan således selv vælge, om de skal vises eller ej.

Hvordan sættes DVB-undertekster på?
Det gøres i dit fjernsyn/modtagerboks med din fjernbetjening. Det gøres forskelligt fra apparat til apparat. Typisk skal du vælge “Indstillinger” og derefter menuen “Undertekster”.

Tekster for hørehæmmede

Der tilbydes nu både tekster for hørehæmmede som tekst-tv og DVB Undertekster. Nogle af underteksterne er flyttet til nye sider på tekst tv. De nye sideantal er:

Spørgsmål om tv fra 11. januar?

Få hjælp på vores forum

Læs artiklen: http://digitalt.tv/tv-via-egen-antenne-fra-11-januar-sadan-gor-du/#ixzz1jWJv6wjB

 Kilde: DigitalTv

Har du hørt?
Nyt klassisk søndagsprogram på P4

 15. januar 2012

'Har du hørt' er helt nyt program på P4 med klassisk musik til de lyttere, der egentlig godt kan lide de gamle mestres toner – men helst i mindre doser af noget, de kender lidt på forhånd.

Programmet tager såled'Har du hørt' er helt nyt program på P4 med klassisk musik til de lyttere, der egentlig godt kan lide de gamle es toppen af andægtigheden og er ikke bange for at kalde de mest populære værker for hits.

Ole Jacobsen er vært, og han glæder sig til at dele sin glæde for klassisk musik med lytterne hver søndag klokken 12.17.

”Når jeg lytter til Beethoven, Schubert og Bach, så kender jeg jo godt musikken. Genkender den og bliver voldsomt fascineret. Det er det, jeg håber lytterne vil få samme oplevelse af.  Så jeg har ingen intentioner om at begynde at kaste mig ud i store værker på en søndag lige over middag”.

Ikke for feinschmeckere
Klassisk musik ligger langt fra P4’s øvrige musikprofil. Og der er da heller ingen ambitioner om, at kanalen skal være den nye kanal for violinkoncerter til et øvet publikum.

”Det bliver et klassisk ”hit-på-hit” -program, hvor det er de populæreste værker gennem tiderne, jeg tager fat i: Fejende valsetoner fra Strauss, Mozarts næsten provokerende lyse lethed og Vivaldis bunker af ørehængere,” siger Ole Jacobsen.   

'Har du hørt' vil derudover referere til koncerterne i Koncerthuset i DR, og vil i ny og næ give eksempler på hvordan den moderne popmusik i rigt mål har ”lånt” fra den klassiske musik.

Senere er det tanken, at en række kendte danskere skal medvirke i programmet og fortælle om den klassiske musik, de holder af.

Nu bliver underteksterne bedre

10. jan. 2012

Udover en forbedret lydkvalitet og en forbedret billedkvalitet på DR1 kommer der nu også undertekster til de dansksprogede programmer i en forbedret kvalitet – og til gavn for flere seere.

Det sker, når alt frit tilgængeligt tv fra onsdag - den 11. januar - overgår til MPEG4. Her bliver de såkaldte DVB-undertekster til rådighed for mange af DRs seere. Det kræver blot, at man modtager sit signal fra en antenne eller fra en kabel- eller satellit-distributør, som tilbyder denne tjeneste. Og så er det i øvrigt nødvendigt, at man har en digital tv-modtager.

DVB-undertekster er undertekster i digital kvalitet, det vil sige i en forbedret kvalitet i forhold til de traditionelle tekst-tv-undertekster. Hvis man for eksempel har nedsat hørelse, eller der er megen støj, der hvor man ser tv, vil man således fremover få nemmere ved at læse underteksterne og forstå, hvad man ser i sit tv.  

Frit valg af undertekster eller tilvalg én gang for alle

Fordelen ved DVB-underteksterne er, at de kan slås til én gang for alle, sådan at de automatisk kommer på skærmen, hvis de findes. Så slipper man som seer for at skifte til tekst-tv hver gang for at tjekke, om der findes undertekster, eller hver gang man skifter kanal. Muligheden for at vælge de traditionelle undertekster via tekst-tv vil dog fortsætte. Seerne skal blot være opmærksomme på, at nogle af tekst-tv-underteksterne er flyttet til nye sider på tekst-tv.

”Det er en stor fordel for svagthørende, at vi får bedre undertekster og mulighed for at vælge DVB-undertekster til én gang for alle. Det vil blandt andet komme de mange ældre seere til gode, som både har svært ved at høre og ved at se. Men også mange andre, for eksempel småbørnsforældre med sovende børn vil få stor glæde af de forbedrede muligheder for undertekster,” siger DRs tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk.

De TH-undertekster, som tidligere automatisk har været sat på udvalgte danske programmer, afløses således nu af muligheden for selv at slå undertekster til og fra – og dermed også muligheden for at vælge undertekster i den forbedrede digitale kvalitet (DVB). Der findes efterhånden DVB-undertekster eller tekst- tv-undertekster til langt de fleste programmer på DR1 og DR2 – også til live-programmer, som for eksempel TV-Avisen.

Derfor vil mærket ”TH” i programoversigten ikke længere betyde, at det er danske programmer, der automatisk har undertekster synlige for alle. Mærket ”TH” vil til gengæld fremover markere, at der findes undertekster til programmet, som kan hentes enten som DVB-undertekster eller via tekst-tv.

På onsdag er det slut med gratis modtagelse af TV 2 - uden et tv-abonnement ryger den populære tv-kanal

Danmarks mest populære tv-kanal, TV 2, bliver betalingskanal på onsdag.

Derefter skal man have et abonnement hos en tv-udbyder for at se kanalen. Vælger man at modtage TV 2 med antenne, skal man have tv-abonnementet hos Boxer - også selvom man allerede har kabel, parabol eller fiber til andre tv i huset.

- Måske har man allerede kabel-tv eller parabol-tv i stuen, men rigtig mange husstande har derudover tv-apparater i køkkener, soveværelser, børneværelser og kontorer eller i sommerhuse og campingvogne. Hvis man modtager sine tv-signaler med antenne på disse tv, vil man miste TV 2 fra onsdag, med mindre man har et Boxer-abonnement, forklarer Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV A/S.

Når TV 2 bliver betalingskanal i næste uge, vil normalprisen for at se Danmarks mest populære tv‐kanal i ”løs vægt” – altså uden at skulle købe en pakke med flere kanaler – være 427 kr. om året, men Boxer har lige nu et introduktionstilbud, så man kan se TV 2 det første år for bare kr. 199 svarende til kr. 16,50 om måneden. Har man allerede en tv-pakke hos Boxer, får man TV 2 automatisk, og prisen stiger med 20 kr./md. i tre ud af fem pakker. To pakker er uændret i pris .

Som ny Boxer-kunde skal man være opmærksom på, om man har det rigtige modtageudstyr. For at se TV 2 med antenne efter nytår skal man have:

• Boxerabonnement på TV 2’s hovedkanal (nuværende Boxer-kunder kan fortsat se TV 2)
• enten Boxer-godkendt tv med et Boxer TV-Modul  
• eller en Boxer-godkendt MPEG4 modtagerboks
• udstyr med indbygget DVB‐T2,hvis man også vil se TV 2 i HD-kvalitet fra 1. april

Man kan naturligvis stadig se de ni licensfinansierede tv-kanaler, herunder alle DRs kanaler, via antenne oveni tv-kanalerne fra Boxer. Ønsker man med sin antenne ikke at se TV 2, men kun de ni licensfinansierede tv-kanaler, skal man have:

• enten et tv‐apparat med indbygget MPEG4-standard (Boxer‐godkendt anbefales)
• eller en MPEG4 modtagerboks (Boxer-godkendt anbefales)

TV 2 er fremover med i alle Boxers pakker. Ønsker man lidt flere kanaler end TV 2 og de licensfinansierede tv-kanaler, har Boxer en pakke med fem betalingskanaler samt de ni licensfinansierede kanaler for 49 kr. pr. måned plus kortafgift. Eller en pakke med ni betalingskanaler for 99 kr. pr. måned plus kortafgift. Også her kan man stadig se de ni licensfinansierede tv-kanaler.

Med Boxer er der ingen ventetid på at få signalet, så derfor risikerer man ikke at miste TV 2 i en kortere eller længere periode. Køber man sit Boxer-abonnement hos en forhandler, virker tv-signalet med det samme, og bestiller man på Boxers webshop, vil man modtage kort og evt. modtageudstyr i løbet af 1-2 dage.

Europæisk topmøde i Koncerthuset

04. jan. 2012

Da rådhusklokkerne ringede danskerne ind i 2012 overtog Danmark formelt EU-formandskabet fra Polen.

Onsdag 11. januar finder den officielle markering af det danske formandskabs åbning sted. Det sker ved en åbningsceremoni i Koncerthuset i DR Byen, hvor statsministeren og den danske regering har inviteret blandt andre den polske premierminister, den cypriotiske præsident, formanden for Europa-Parlamentet, EU's udenrigsrepræsentant, kommissionsformanden samt EU's kommissærer til officielle taler og koncert.

"Det er en stor ære og anerkendelse, at EU og Udenrigsministeriet har valgt netop Koncerthuset som rammen om en stor europæisk begivenhed," siger DRs koncerthuschef Leif Lønsmann om højtideligheden, som også overværes af medlemmer af Folketinget, de danske europaparlamentarikere, Grønlands landsstyreformand, den færøske lagmand og regeringsrepræsentanter fra Cypern, der skal overtage EU-formandskabet efter Danmark.

"På blot tre år er det lykkedes Koncerthuset at markere sig ikke blot som et af Europas førende koncerthuse, men også som et helt unikt nationalt og internationalt konferencested," siger Leif Lønsmann.

Udover de politiske hovedpersoner vil omkring 500 inviterede gæster fra blandt andet erhvervslivet, civilsamfundet og centraladministrationen indtage Koncertsalens højryggede stole for at overvære programmet.

De vil i løbet af aftenen se både statsminister Helle Thorning-Schmidt, Polens premierminister Donald Tusk, EU-kommissionens formand José Manuel Barroso og Jerzy Buzek, formand for Europa-Parlamentet, indtage talerstolen. Efterfølgende giver DR Pigekoret og DR Symfoniorkestret koncert.

DR Big Bandet i Belgien
Arrangementet i Koncerthuset er ikke den eneste officielle markering af EU's formandsskifte. 26. januar lægger Flagey-hallen i Bruxelles hus til endnu en ceremoni, hvor DR også er involveret.

Her rejser DR Big Bandet til den belgiske hovedstad for at spille ved arrangementet, som overværes af både det danske og belgiske kronprinspar. Koncerten bliver sendt på P8 Jazz samme dag.

DR sætter fuld kraft på EU-dækningen

16. dec. 2011

Danmark overtager den 1. januar formandskabet for EU. Det sker på et tidspunkt, hvor EU står over for de største udfordringer nogensinde: Presset på euroen, EU's gældskrise og uenighederne om Europagten sætter dagsordenen for formandskabet, der bliver et af de sværeste i lang tid.   

DR sætter fokus på krisen i EU og dækker det danske EU-formandskab tæt. Et af flagskibene i dækningen er et nyt program på DR 2 med Jens Olaf Jersild som vært. Det bliver sendt tirsdag aften klokken 23.00 efter Deadline, første gang den 17. januar 2012. ’Jersild Live’ fortsætter dog som vanligt på DR1 torsdag klokken 21.25.

”Det nye EU-magasin går bag om, hvad der er på spil under det danske formandskab. De kommende seks måneder får afgørende betydning for EU’s fremtid, og det er det danske formandskab, der skal styre EU gennem skærene. Ambitionen er, at invitere seerne med bag kameraerne og give dem mulighed for selv at vurdere udfordringerne og løsningsforslagene”, siger direktør for DR Nyheder Ulrik Haagerup.

Gøre EU-stoffet mere tilgængeligt 
Flemming Hedegaard, der er fungerende DR2-chef, supplerer: ”Vi er glade for, at vi på DR2 kan give seerne mulighed for, at gå i dybden med, hvad der kommer til at foregå under det danske EU-formandskab. EU-stoffet er svært. Vores ønske er, at gøre EU-stoffet klarere og mere tilgængeligt for seerne. Det gør vi i det nye EU-program det kommende halve år.”

For yderligere oplysninger henvises til redaktionschef i DR Nyheder Mette Hybel ( mehy@dr.dk , tlf.: 2854 5937) og fungerende kanalchef for DR2, Flemming Hedegaard ( fhl@dr.dk , tlf.: 5150 9215

DR udgiver 14 timers morgengymnastik

03. jan. 2012

Folk, der havde et nytårsforsæt om at motionere mere, får nu en helt særlig mulighed for at få sig rørt – endda hjemme i egen stue.

Torsdag den 5. januar kommer DR Multimedie med én af sine mest omfattende cd-udgivelser længe, nemlig en 11-dobbelt cd med DRs morgengymnastik fra programmerne ’Krop og bevægelse’, der bliver sendt hver morgen klokken 8.30 på DRs digitale kanal P5 og på Kalundborg Langbølge.

I alt er 84 morgengymnastikprogrammer samlet på cd’erne, og sammenlagt bliver det til 14 timers gymnastiske øvelser med Inge Gotved og Margit Riis-Vestergård, akkompagneret af Jørgen Riis Poulsen.

”I DR Multimedie har vi tidligere udgivet et lille udpluk af programmerne på en cd i 2008. Den blev hurtigt udsolgt, og siden har vi haft mange henvendelser fra folk, der gerne ville kunne købe programmerne. Derfor er det også rigtig dejligt, at det har kunnet lade sig gøre at samle samtlige 84 udsendelser i et stort bokssæt, så danskerne kan give den gas med morgengymnastikken hjemme i stuerne,” siger Mette Birch Tallamy, der er projektleder i DR Multimedie.

Kommer alle led og muskler igennem
Selv skriver de to pausegymnaster og tilrettelæggere, Margit Riis-Vestergård og Inge Gotved, på cd-coveret, at de ”håber, disse programmer kan gøre hjemmetræning nemt, rart og overskueligt.”

”DRs morgengymnastik er på kun 10 minutter, men er planlagt, så man med almen motion for hele kroppen og med udspænding og stræk får trænet de vigtigste områder. Men da man ikke kan nå alt på 10 minutter, er programmerne varierede, så man lidt efter lidt kommer alle led og muskler igennem,” noterer de.

Ifølge DR Medieforskning har 197.000 danskere – om end ikke alle lavet, så i hvert fald lyttet til ’Krop og bevægelse’ i løbet af 2011på P5.

Gymnastik siden 1926
Gymnastikken har nærmest altid haft plads i sendefladen i DR Radio. Allerede tilbage i 1926 – året efter DRs start – bød radioen på ’Gymnastik for damer’ ved gymnastikinspektør Else Thomsen.

Professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen bliver næstformand i Radio- og tv-nævnet,

efter at Jan Schans Christensen har bedt om at blive afbeskikket, da han skal prøvevotere med henblik på at indtræde som dommer i Højesteret. Mads Bryde Andersen (f. 1958) er tidligere advokat og har siden 1991 været juridisk professor ved Københavns Universitet og haft en række hverv inden for bl.a. It-ret og ophavsret. 

Kulturminister Uffe Elbæk siger:

”Jeg er glad for, at en juridisk kapacitet som Mads Bryde Andersen vil indtræde som næstformand i Radio- og tv-nævnet og dermed løfte arven efter Jan Schans Christensen, som har ydet en stor og særdeles kompetent indsats i nævnet.”

Radio- og tv-nævnet har følgende medlemmer:

• Christian Scherfig. Formand. Adm. direktør
• Mads Bryde Andersen. Næstformand. Professor, dr. jur.
• Caroline Heide-Jørgensen. Professor, dr. jur.
• Anette Kokholm. Chefredaktør   
• Lars-Peter Melchiorsen. Cand. theol .
• Henrik Søndergaard. Lektor, ph.d.
• Birgitte Holm Sørensen. Professor, ph.d.
• Anette Wad. Cand. phil.

Yderligere oplysninger

Radio- og tv-nævnsformand Christian Scherfig, tlf.: 20 25 68 55

Sekretariatsleder Kaspar Lindhardt, Styrelsen for Bibliotek og Medier, tlf.: 33 73 33 16

 13-12-2014

DR er på vej med talende undertekster

08. dec. 2011

Seere, der af den ene eller anden grund har svært ved selv at læse underteksterne, får næste år en helt særlig mulighed for at følge med.

DR planlægger nemlig et forsøg med talende undertekster, så man kan få underteksterne læst op på dansk på fremmedsprogede udsendelser.  Det nye tilbud vil især komme blinde, svagtsynede, ordblinde eller folk med lav læsehastighed til gode. Det vil også kunne hjælpe personer, der ikke har dansk som modersmål, og som derfor kan støttes i forståelsen ved både at have undertekster og de talte ord.

"I løbet af for eksempel en TV-Avis, kan der forekomme mange sprog - for eksempel tyrkisk, engelsk eller tysk. Med talende undertekster får en række seere en bedre mulighed for at følge med," siger DRs tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk.

Flere undersøgelser viser, at det kan være omkring 300.000 mænd og kvinder i Danmark, der har så dårligt et syn eller er så læsebesværede, at de ikke har glæde af almindelige undertekster.

De talende undertekster fungerer ved, at en computer med talesyntese automatisk oplæser et programs undertekster, og de vil blive sendt via den digitale kanal, hvor der også i dag bliver sendt synstolkning, som DR viser på egenproducerede dramaserier.

"I Finland og Sverige kører man allerede forsøg med talende undertekster, og her vil vi hente inspiration i den kommende tid. Foreløbigt regner vi med at køre et forsøg i et år," siger Heidi Sivebæk.

Radio24syv åbner hele arkivet som podcast

I dag åbner Radio24syv for arkiverne. Alle udsendelser, der allerede er sendt og sendes fremover, kan fra i dag hentes på kanalens hjemmeside som podcast.

Fra og med i dag mandag har Radio24syv lagt alle udsendelser - både timenyheder, magasinprogrammer og debat -  ud på kanalens hjemmeside www.radio24syv.dk .

I sendetilladelsen er der stillet krav om, at der senest 1. maj 2012 skulle være mulighed for 'tidsforskudt lytning'. Men internt på Radio24syv har målet været årsskiftet.

»Det har været en lang og hård udviklingsproces. Vi har sat os selv nogle ret ambitiøse mål inden for genren i forhold til for eksempel teknologi, design og brugervenlighed, og derfor har vi hele tiden vidst, at der godt kunne gå et par måneder, før alt var, som vi ville have det,« udtaler digital chef Patrick Damsted i en mail til Journalisten.dk.

»I teorien er det jo ikke svært at lave podcast; men hvis man vil have en moderne, digital løsning, der både er hurtigt tilgængelig, logisk og overskuelig at bruge og abonnere på for den enkelte og også teknisk indbyder til at dele via blogs og andre sociale medier, ja så tager det altså lidt tid,« fortsætter han.

kilde: Journalisten 

DR og Folkekirken vil give 'Dagens ord' med på vejen

Nu kan man få et tankevækkende input i hverdagen - lige når og hvor, man har brug for det. Det er tanken bag et nyt tilbud på web og mobil, som DR og folkekirken.dk står bag.

Tilbuddet hedder 'Dagens ord' og retter sig mod et moderne publikum, der gerne vil have den kristne dimension med i hverdagen på en lettilgængelig måde. På websitet og den tilsvarende mobilapp giver en række præster via videoklip mulighed for at tænke over store og små aspekter af livet. Man kan få en velsignelse og give den videre til dem, der måtte have behov for den. Folkekirkens Ungdomskor har indsunget en række af de største danske salmer, og man kan afprøve en ny måde at bede bønner på - i for eksempel taknemmelighed, længsel eller håb.

'Dagens ord' er en videreudvikling af DR og Folkekirkens samarbejde om transmissioner af kirkelige handlinger som 'Morgenandagten' fra Københavns Domkirke, søndagens højmesse på P1 og DR Kirken på DR1. Med 'Dagens ord' ønsker DR og Folkekirken at komme med nye bud på, hvordan man kan formidle den kristne kulturarv på en levende og personlig måde.

Fornyr formsproget
Og netop fornyelsen af måden, DR formidler trosstoffet på, er central for Inger Bach, der er direktør i DR Danmark:

"DR har en forpligtigelse til at formidle den kristne kulturarv. Det gør vi blandt andet ved at transmittere kirkelige handlinger og gennem forskellige journalistiske programmer om tro og eksistens. Med 'Dagens ord' går vi nye veje og eksperimenterer med internet og mobiltelefonen som kommunikationsform," siger hun og tilføjer, at 'Dagens ord' er et led i DRs fortsatte arbejde med at forny formsproget på trosstoffet.

"Det er vigtigt for os løbende at udvikle vores formidling af tro på DR, så indholdet ikke mister betydning og bliver fjernt for dem, der ikke på forhånd er fuldstændig fortrolige med tros- og eksistensstoffet. Vi håber, at vi med 'Dagens ord' kan blive bedre til at nå især den yngre målgruppe, som har interesse for stoffet, men som ikke er at finde fast foran tv eller radio," siger Inger Bach.

Biskop Henning Toft Bro, der er bestyrelsesformand for www.folkekirken.dk , siger om 'Dagens ord':

"Folkekirken har stadig et budskab, som man har brug for i hverdagen, også som ung. Derfor skal vi være der, hvor de unge er, og det vil også sige på nye medier som nettet og mobiltelefonen. Der er nok nogle fordomme om, at præster er gammeldags, og sproget i kirken er stift.  Med 'Dagens ord' vil Folkekirken gerne vise noget andet. Her har vi en levende, livsnær, direkte form som henvender sig til almindelige mennesker med studier, familier, venner, problemer og glæder."

Opløser gudstjenestens faste rammer
Det er Folkekirken, der skaber indholdet til hjemmesiden og den tilsvarende mobile applikation. Som navnet indikerer, vil indholdet på de digitale platforme udvikle sig dagligt med udgangspunkt i netop dagens ord. Et bredt udsnit af folkekirkens præster vil medvirke på netstedet, der løbende vil blive udviklet og udvidet.
Teksterne til 'Dagens ord' bringes i samarbejde med Bibelselskabet.

Lancering af 'Dagens ord'
Hjemmesiderne www.dr.dk/dagensord og www.folkekirken.dk/dagensord går i luften d. 23. november.

'Dagens ord' lanceres den 23. november i DR Byen kl. 13.30. Pressen er velkommen, men tilmelding er nødvendig. Kontakt venligst trosredaktør Diana Bach på mail dia@dr.dk .

Public service-radio til debat

15. nov. 2011 15.55 Mød DR

Godt 150 tilhørere var på plads i DR Byens studie 4 til lørdagens offentlige public service-høring med oplæg og debat om "Din radio lige nu".

Høringen bød blandt andet på oplæg fra DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, bestyrelsesformand Michael Christiansen og radiochef Tor Arnbjørn, som fortalte om visionen for DR Radio med færre kanaler og mere formidlet indhold.

DR Medieforsknings Dennis Christensen var også på banen med et overblik over radiolytningens udvikling, ligesom radioværterne Torben Brandt fra P1, Emil Thorup fra DR Mama og trafikvært Jette Beckmann fra P4 København fortalte om deres arbejde og kom med egne eksempler på god public service-radio.

Spørgelystent publikum
Monica Krog-Meyer fra P4 København styrede slagets gang og sørgede for, at der var god tid til spørgsmål og kommentarer fra salen. Der blev spurgt om alt fra omlæggelsen af 'Giro 413' til hvad Maria Rørbye Rønn mener med, at DR ikke skal have flere, men bedre nyheder? Efterfølgende rundede DR Pigekoret høringen af med en håndfuld sange.

Du kan se hele høringen på dette link:

http://www.dr.dk/P4/Events/Dinradio/radio-nu.htm

Fra 1. november laver P1 en række ændringer i sendeplanen, der giver lytterne et skarpere P1 med større sammenhæng og en skærpet tilrettelæggelse af fladerne.

P1-lytterne vil fra 1. november opleve en styrket dagflade med stærke, perspektiverende aktualitetsprogrammer og indholdsbestemte specialmagasiner af højeste kvalitet – stort set uden genudsendelser på hverdagene:

- P1-lytterne har de senere år bevæget sig fra at lytte, når de har tid, til at lytte, når de har travlt. P1 er altså i høj grad blevet en kanal for erhvervsaktive mennesker, der først og fremmest lytter på hverdage og i dagtimerne. Derfor lægges stort set alle førstegangsudsendelser før kl. 18.00 og genudsendelser kommer til at ligge efter klokken 18.00. Det giver rene linjer på den digitale døgnkanal og en skarp programflade om dagen, der både kan høres på det digitale sendenet og på FM-frekvensen, som skal deles med P2, siger kanalchef Anders Kinch-Jensen.

Nye tider – nye tænkemåder
Ændringerne på P1 falder sammen med at DR pr. 1. november mister en FM-frekvens, således at P1 og P2 fremover deler den samme frekvens på FM-båndet. Det betyder, at P1 sender på sin sædvanlige FM-frekvens på hverdage fra kl. 06.00 til 18.00, lørdage fra kl. 08.00 til 18.00 og søndag fra klokken 9.54 til 18.00. P1 fortsætter dog som døgnkanal på det digitale sendenet. I dagtimerne er det det samme, der sendes på FM og digitalt.

P1 har i løbet af 2011 forberedt sig grundigt på den nye virkelighed, så kanalchef Anders Kinch-Jensen føler sig godt klædt på til de nye vilkår, der har fordret nye tankegange og en skærpet tilrettelæggelse af fladerne:

- Som P1-lytter vil man efter 1. november opleve en større sammenhæng og hurtigere omstillingsevne i vores aktualitetsflader og en lang række specialmagasiner i kortere formater. Det betyder samtidig et farvel til enkelte eksisterende programmer, men også et goddag til helt nye programmer. Jeg er sikker på, at den nye program-sammensætning gør P1 endnu skarpere og mere vedkommende, og dermed kan P1 bevare sin position som danskernes foretrukne samfunds- og kulturkanal, siger kanalchef Anders Kinch-Jensen.

Nye programmerskal høres digitalt
Fremover lægges alle genudsendelser i tidsrummet kl. 18.00-6.00 på hverdage, så P1's aftenlyttere og natteravne får fremover en ekstra chance for at lytte til programmerne på det digitale sendenet, når P1 kun sender digitalt. F.eks. fortsætter Orienterings genudsendelse kl. 22.10 til 24.00 på hverdage, som et utroligt populært tilbud, hvor mange P1-lyttere vælger at høre programmet, fordi de ikke har mulighed for det tidligere på dagen.

P1 introducerer også nye programmer, der kun kan høres digitalt. Eksempelvis det nye kulturprogram – Kultursøndag – der hver søndag fra klokken 8.30 byder lytterne på halvanden times aktuel og levende kulturradio, og Danskernes Akademi, der med forelæsninger af aktuelle forskere giver lytterne ny viden og tid til fordybelse, fortsætter på hverdage klokken 22.03 lige før Orienterings genudsendelse.

Også de eksisterende programmer i dagfladen bliver gjort endnu skarpere. P1 går ind i den nye virkelighed med afsæt i de programtyper, som både kanalen og lytterne sætter pris på - nemlig aktualitetsfladerne og specialmagasinerne. I aktualitetsflader som P1 Morgen og Orientering sættes dagens og tidens mest relevante historier i et særligt perspektiv. Og i de mange specialmagasiner som for eksempel ’Harddisken’, ’Mennesker og medier’, ’Eksistens’ og ’Skønlitteratur på P1’ er der et særligt fokus på et indholdsområde:

- P1 vil fortsat prioritere mangfoldigheden og specialiseringsgraden meget højt, og vi stræber efter at fastholde positionen som den radiokanal, der giver viden og perspektiv til videbegærlige lyttere, siger Anders Kinch-Jensen.

At godt 600.000 mennesker hver måned henter P1-podcasts er også med til at cementere P1's gennemslagskraft hos lytterne.

Programændringerne på P1 pr. 1. november er som følger:

• Kultursøndag – nyt aktuelt kulturprogram hver søndag kl. 08.30-09.54 (sendes kun digitalt)
  
• Radiofortællinger – nyt program båret af reportager, poesi, fortællinger, lyde og musik.
  Kulturnyt – flyttes fra kl. 19.03 til kl. 12.45 på hverdage med øget fokus på aktualitet og debat
  
• Religionsrapport – sendes i et 30 minutters format tirsdag kl. 11.30
  Mennesker og tro – sendes i et 27 minutters format onsdag kl. 11.33 (men genudsendes i den hidtidige sendetid søndage kl. 08.03 – dog kun digitalt)
  
• Radiodrama – sendes nu også i dagtid med premiere onsdag kl. 11.03
  Alle tiders historie – sendes i et 30 minutters format mandag kl. 11.30 (og ikke længere søndag morgen)
  
• Klubværelset og features – sendes i 27 minutters formater henholdsvis onsdag og torsdag kl. 15.03
  
• Danmark Kort flyttes fra hverdage kl. 11.55 til kl. 15.55
  
• P1 øger mængden af stærke, fortællende og perspektiverende serier i stil med ’Olien og kampen om vores fremtid’, ’Noter fra mobilrevolutionen’ og ’P1 på plejehjem’ – sendes mandage 13.03 og torsdage 11.30
  
• Vita, Reportagen, P1 Quiz og Klima og miljø lukker
   
  For mere information vedr. P1 og P2 efter 1. november  HER
  
  Se den nye sendeplan for P1  HER

Læs mere om digital radio på  dr.dk/digitalradio

Kilde: Nyt fra Dr

27. okt. 2011

Fra den 1. november skal P1 og P2 dele frekvens på FM-båndet. Det får betydning for en lang række programmer - herunder 'Morgenandagten'. Det har fået mange lyttere til at frygte, at andagten skulle lukke.

Derfor har DR igennem længere tid været i dialog med kirkelige organisationer for at finde en holdbar løsning. Resultatet er blevet, at man stadig kan høre 'Morgenandagten' i sin fulde længde på P2 på den digitale radio. Og at man også vil kunne følge andagten på DR2, hvor der som noget nyt sættes både billede og undertekst til dagens tekstlæsning og salmer. 

Morgenandagt i nye klæder
Fra på tirsdag klokken 8.03 vil 'Morgenandagten' på DR2 skifte visuel identitet. Andagten bliver nemlig ledsaget af en fotomontage, hvor en række af Danmarks største kirkekunstnere har stillet deres værker til rådighed. I et miks med smukke fotografier vil værkerne perspektivere den kirkelige handling og gøre transmissionen til en forhåbentlig både åndfuld og yndefuld oplevelse.  

I den første tid kan seerne nyde malerier af Maja Lisa Engelhardt og fotografier af Suste Bonnén, der har fotograferet Domkirken i København, hvor andagten bliver transmitteret fra. Andre kommende kunstnere vil for eksempel være Peter Brandes og Per Kirkeby.
En anden nyskabning med DR2's dækning af 'Morgenandagten' vil være undertekstning af tekstlæsningen og salmerne, så man nu har mulighed for at sætte sig ned og nyde koret og også selv synge med.

Morgenandagt som du plejer
På den digitale radiokanal P2 kan man høre 'Morgenandagten', som man plejer. P2 fortsætter nemlig som hel kanal i fuld længde på det digitale sendenet. Den eneste forskel fra tidligere er altså, at man fremover skal lytte til 'Morgenandagten' på P2 på det digitale sendenet. Det vil sige via en DAB-radio, en internet-radio, computeren, en tuner til stereoanlægget eller en smartphone - og hvis man køber DAB-radio til bilen eller en adapter til sin nuværende bilradio, kan man også høre 'Morgenandagten' der.

Traditioner til tiden
Direktør for DR Danmark Inger Bach håber, at programmets trofaste lyttere vil følge med 'Morgenandagten' over på nye platforme:

"Mange beklager, at 'Morgenandagten' flytter fra FM-båndet. Det har jeg fuld forståelse for. Jeg har samtidig en forhåbning om, at der vil blive skabt nye vaner og traditioner omkring 'Morgenandagten', når vores faste lyttere vænner sig til at tænde for enten tv'et eller P2 på den digitale radio. Jeg synes, det er lykkedes at gentænke 'Morgenandagten' på DR 2 på en god måde, så der nu indgår kirkekunst og tekstning af salmerne. Samtidig er jeg meget glad for det gode samarbejde, vi har haft med Københavns Domkirke om denne opgave, ligesom vi har mødt stor velvilje fra de kunstnere, vi er i dialog med" siger Inger Bach og fortsætter:

"At DR mister en frekvens er en politisk beslutning, som desværre ikke står til at ændre. Vi har bestræbt os på ud fra de nye vilkår at finde en model, hvor 'Morgenandagten' stadig er der for de mange, for hvem andagten er en værdifuld start på dagen."

Senere på efteråret lancerer DR, i samarbejde med folkekirken, en ny strategisk satsning. Her bliver sløret løftet for en hjemmeside og applikation, der tager udgangspunkt i morgenandagten.

Kilde: DR

DR på trapperne med tv på smartphones og tablets

25. okt, 2011

Det har været længe undervejs, DR’s arbejde på at bringe live og arkiv tv ud til iPads, iPhone og Android smartphones generelt, men nu skulle der være lys for enden af tunnelen skriver magasinet ComON

Løsningen bliver ikke en DR TV App, men derimod en HTML5 løsning. Løsningen vil tilbyde live streaming af kanalerne DR1, DR2, DR K, Ramasjang og DR HD plus on demand-udsendelser af tidligere udsendte DR-programmer, som stationen enten selv har produceret eller har ret til at streame.

Der bliver i færste omgang en offentlig beta til iPhone, for det er de streams, DR har lettest ved at lave. Hurtigst muligt derefter til Android.Android brugere har dog allerede kunnet bruge den eksisterende dr.nu tjeneste imodsætning til iPhone og iPad brugere.

“Vi har en prototype, der er færdig. Jeg er selvfølgelig bange for at love ting, men vi håber på at komme ud med en offentlig beta omkring den 1. december,” siger Mikkel Pagh, der er kreativ leder i  DR TU Interaktiv  til ComOn og lover samtidigt at det bliver meget enkelt og nemt at finde rundt i. 

Kilde: ComOn

Læs artiklen: http://digitalt.tv/dr-pa-trapperne-med-tv-pa-smartphones-og-tablets/#ixzz1c6uz1Axm

Ny kampagne skal hindre sorte skærme

Som et led i den politiske aftale bag medieforliget 2010-2014 skal alt frit tilgængeligt tv fra den 11. januar 2012 sendes i det såkaldte MPEG4-format.

Det digitale MPEG4-format er en teknologisk landvinding, der giver større kapacitet på sendenettet, plads til flere kanaler og mulighed for bedre billedkvalitet. Men det betyder også, at man bør tjekke, om ens eget tv-udstyr er klar til det nye signal – ellers kan man risikere, at fjernsynet går i sort fra den 11. januar.

Netop risikoen for ”sort skærm” er baggrunden for, at DR i en ny oplysningskampagne med Peter Ingemann i spidsen sætter spot på, hvad man skal gøre for at undgå sort skærm.  

Med sin vanlige lune stil vil Ingemann via tv-spots og flyers hjælpe seerne med, hvad man skal gøre, hvis man vil undgå sort skærm.

Ser du tv via antenne?
Problemet med sort skærm vil kun kunne opstå for dem, der ser tv via antenne og typisk har et ældre tv-apparat. Hvis man derimod ser fjernsyn via kabel-tv, parabol eller internet, kan man se tv, som man plejer og skal ikke foretage sig noget.

”Det afgørende er, om man ser fjernsyn via antenne eller ej. Hvis man ser fjernsyn via egen antenne eller antenneforening, risikerer man sort skærm, medmindre man forinden har sikret sig, at fjernsynet kan modtage det digitale MPEG4-signal, eller at man har en digital modtagerboks, der kan,” forklarer Carsten Corneliussen, der er specialkonsulent i DR med ansvar for DRs brancherelationer og distributionsmarkedet.  

Hvad med det ekstra tv?
DR regner med, at op imod 225.000 husstande risikerer sort skærm den 11. januar – hvis de vel at mærke ikke sørger for at få opdateret deres tv-udstyr inden da.

Men også de mange, som har parkeret deres gamle fjernsyn i børneværelset, sommerhuset eller campingvognen, skal spidse ører. For også her er adgangsbilletten et nyere tv med indbygget MPEG4-modtager eller en separat modtagerboks tilsluttet det gamle analoge fjernsyn.

Så hvis man alligevel er i sommerhuset for at gøre det vinterklart eller bruger efterårsferien i campingvognen, er det en god idé at tjekke tv’et, så man også kan se levende billeder næste år.

Hjælp dig selv og andre
”Al den snak om MPEG-formater, modtagebokse og antenner kommer let til at lyde meget teknisk. Derfor er det vores mål med kampagnen at fortælle seerne, at det faktisk blot drejer sig om at sikre sig, man har det rigtige udstyr at se tv med – og at det ikke er så kompliceret endda. Især ikke hvis vi hjælper hinanden med at blive klar i god tid før den 11. januar,” siger Carsten Corneliussen.  

DR har foruden information i tv-spot og foldere allieret sig med ældrechefer i landets kommuner, med biblioteker og med relevante interesseorganisationer, som skal hjælpe med at få budskabet ud.

Kampagnen starter på mandag den 17. oktober.

Fakta: Hvem risikerer sort skærm?

·         Hvis man ser fjernsyn via almindelig antenne eller antenneforening, skal man tjekke, om ens fjernsyn kan modtage MPEG4 (det kan de fleste nye fladskærme).

·         Er ens fjernsyn af ældre dato, bør man sørge for, at ens digitale modtagerboks er en MPEG4-boks.

·         Hvis man allerede i dag kan se DR HD, behøver man ikke foretage sig noget.

·         Det behøver man heller ikke, hvis man ser fjernsyn via kabel-tv, parabol eller internet.

Læs mere på dr.dk/tvhjælp eller DR Tekst-tv side 749

Nikolaj Koppel bliver kanalredaktør for P2

11. okt. 2011

De seneste uger har DR1’s seere kunnet se Nikolaj Koppel som vært for ’Maestro’, hvor kendte danskere har været dirigentlærlinge og har svunget dirigentstokken foran DR Symfoniorkestret.

Nu kommer den 42-årige konservatorieuddannede pianist og radio-tv-vært selv til at stå i spidsen – nemlig for den klassiske musik i radioen. Fra den 1. november i år bliver Nikolaj Koppel kanalredaktør for P2, der fra denne dato kommer til at hedde P2 Klassisk. Samtidig bliver han også redaktør for en del af P1’s specialmagasiner - primært inden for kulturområdet, ligesom han skal være med i udviklingen af P1’s samlede sendeflade.

Nikolaj Koppel er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som pianist, og turnerede i en årrække i Danmark, USA, Tyskland, Australien og Norden, ligesom han har udgivet fire internationale cd’er – blandt andet ’Brahms Klaverkoncert nr. 1 med DR Symfoniorkestret – og senest ’Retrospect’, der udkom for halvandet år siden. Fra 2001-2005 var han redaktionschef på Euroman, og fra 2005-2010 var Nikolaj Koppel musikchef i Tivoli.

Nikolaj Koppel har været ansat i DR i et par år, hvor han både har været vært på ’Åbent Hus’ på P2 sammen med Hella Joof samt i ’Aftenshowet’ og ’Maestro’ på DR1.

”Jeg er utrolig glad for, at Nikolaj Koppel vil påtage sig ansvaret for at udvikle P2 i de kommende år. Og jeg er sikker på, at hans brede erfaring og visioner kan blive et godt aktiv - også i arbejdet med P1, der får direkte konkurrence fra den 1. november. Vi glæder os, til at han bliver en del af holdet, der skal udvikle vores radiokanaler fremover,” siger DRs mediedirektør, Gitte Rabøl.

Et spændende miks
Selv kalder Nikolaj Koppel kombinationen af at være kanalredaktør for P2 og redaktør for en del af P1’s specialmagasiner for ”et virkelig spændende miks, der går godt i spænd med hans musikfaglige og journalistiske baggrund.”

”Både P1 og P2 står lige om lidt over for markant ændrede spilleregler hvad angår konkurrence og præmisser. Og samtidig med at det er en stor udfordring for begge kanaler, er jeg slet ikke i tvivl om, at der også ligger en energi i denne nye situation. En energi, som kan bringe kanalerne nye steder hen, og som jeg glæder mig til at være med til at forløse,” siger Nikolaj Koppel.

Selv om Nikolaj Koppel nu bliver redaktør i DR Medier, forsvinder han ikke helt fra højttalere og tv-skærme. Sammen med Hella Joof fortsætter han frem til sommeren 2012 med at være vært for ’Åbent Hus’ på P2 søndag formiddag, og næste gang han kan opleves som tv-vært er i DR2’s konkurrence for klassiske musiktalenter, ’Spil for livet’, i november i år.

27. sep. 2011

I forvejen har DR en kunstklub og en læseklub, og tirsdag kommer en lille ny til. Da åbner P2 Klubben, som er for folk, der holder af klassisk musik.

Klubben har sit hjemsted på nettet, men tanken er, at P2 Klubben skal skabe fællesskaber om klassisk musik over hele landet – blandt andet ved at samarbejde med bibliotekerne.

”I P2 Klubben får medlemmerne for eksempel tilbud om at møde kunstnere, få adgang til forpremierer og få et overblik over attraktive tilbud om og med klassisk musik både i og uden for DR. Og det er gratis at blive medlem,” forklarer Inge Müller Neiiendam, der er daglig bestyrer for P2 Klubben.

Særlige lytteklubber
I forbindelse med lanceringen af klubben har DR indgået et samarbejde med en række biblioteker om at lave særlige lytteklubber med klassisk musik landet over. Her kan P2 Klubbens medlemmer mødes med andre, lytte til klassisk musik og sammen drøfte dét, de hører. Værkerne bliver afspejlet i P2 i den pågældende måned, og man vil kunne downloade musikken fra bibliotekernes online-service Bibzoom.dk. Både det - og medlemskab af P2 Klubben i det hele taget - er gratis.

Ét af P2 Klubbens ædleste formål i den kommende tid bliver også at sikre, at danskerne er helt med på, hvordan de hører P2 fremover. Fra den 1. november flytter P2 med alle sine programmer og alt sit indhold over på den ny digitale radiokanal, P2 Klassisk, der sender hele døgnet. Derudover sender P2 halvdelen af døgnet på FM-kanalen – nemlig om aftenen og natten, når P1 og P2 flytter sammen på samme frekvens fra samme dato.

Giver brugerne overblik
Nogle af de første tilbud til P2 Klubbens medlemmer er for eksempel mulighed for at overvære DR Symfoniorkestrets generalprøver 12. oktober og 2. november, og udlodning af billetter til ’Maestro’-finalen i Koncerthuset den 8. oktober samt til Den Jyske Operas opførelser af Verdis ’Trubaduren’ i midten af november.

Om baggrunden for at P2 Klubben nu bliver en realitet, siger Jakob Marstrand, der er redaktionschef i DR Kultur:

”Vi har længe haft et ønske om at skabe et fællesskab for folk, der kan lide klassisk – et fællesskab, der går på tværs af DRs kanaler og er til stede ude i landet. Klubben giver brugeren overblik og mulighed for at møde andre med samme interesse – uanset hvor ”øvet”, man er som klassisk lytter,” siger han.

P2 Klubben er at finde på www.dr.dk/p2klub , og på fredag er det også muligt at høre mere om den i forbindelse med P2-pris-koncerten i Koncerthuset, hvor P2 Klubben vil have sin stand i foyeren. I øvrigt er der stadig billetter at få til denne prisfest-koncert. De koster kun 20 kroner stykket.

DR er klar med et nyt univers for de unge. I morgen, onsdag den 21. september, går DR MAMA i luften på tv, radio og nettet.

DR er for alle danskere. Det betyder, at DR også har en ambition om at levere indhold, der er relevant og væsentligt for de unge og afspejler deres interesser.

Men de unge har længe været underrepræsenterede blandt DRs brugere. Ligesom mange andre europæiske public service-udbydere kæmper DR nemlig for at få de unges opmærksomhed. Og det er denne udfordring, som DR nu tager livtag med. Ambitionen er at levere indhold, som har noget på hjerte og stiller skarpt på de unges virkelighed, som den udspiller sig lige nu.

Virkelighed og vitaminer
DR MAMA er først og fremmest et forsøg på at tage de unge seriøst med indhold, som har noget på hjerte og som beskæftiger sig med, hvordan man takler livet som ung i dagens Danmark. For Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR, er det vigtigt, at det hverken bliver højpandet eller docerende, men derimod ungt indhold med masser af indlevelse, frækhed og kant: 

- Der er et behov for indhold med flere vitaminer til de unge, som afspejler deres liv, udfordrer dem på deres selvforståelse og skærper deres interesse for samfundet omkring dem. DR MAMA skal både underholde og give de unge noget at tænke over, siger Maria Rørbye Rønn.

Programmerne på DR MAMA er et miks af nye danske produktioner og indkøbte programmer - alt fra reportage og debat til magasiner og serier. Programmerne indeholder både provokerende satire og ægte og opsigtsvækkende historier om unges virkelighed baseret på unges egne historier.

Aktualitet, kant og nærvær
DRs vigtigste ambition med DR MAMA er at afspejle de unges liv på en måde, som giver plads til reel refleksion ved at gå bag overfladen og vise nuancerne.

-Der er en tendens til, at der i meget høj grad bliver udvalgt bestemte typer af smukke, udadvendte og polerede unge til at optræde i medierne, og vi ser sjældent nuancerne og mangfoldigheden blandt de unge og i ungdomskulturen. DR MAMA dyrker begejstringen for virkeligheden, og derfor er programmerne fyldt med aktuelle samfundsemner og historier om unges personlige udfordringer blandet med god satire, humor og underholdning, siger DRs kulturdirektør Morten Hesseldahl.

Men ifølge generaldirektør Maria Rørbye Rønn bliver kampen om de unge en svær nød at knække:

- Vi nærer ingen illusioner om, at vinde de unges opmærksomhed i en snæver håndevending eller over kort tid. Det bliver derimod et langt sejt træk, hvor vi skal vise de unge, at vi har noget at tilbyde dem.

Værterne viser, hvem de er
Blandt DR MAMAs værter er der både kendte ansigter og kendte stemmer. Tilsammen udgør de et team af engagerede og nærværende unge. De gennemgående værter på både tv, radio og net er Emil Thorup, Jacob Hinchely, Thomas Skov Gaardsvig, Camille Lange og Sara Frost, og de glæder sig til at præsentere alle de nye programmer, de har på hylderne til de unge.

Da fladskærme først kom på markedet for en række år tilbage, så var det med MPEG-2 standarden. Siden da har MPEG-4 standarden taget over, og det er da også sådanne tv du finder i butikkerne i dag. Modtager du tv via almindelig tv-antenne på taget eller med en stue- antenne, og har du kun en fladskærm, der kan vise MPEG-2 kanaler, så vil du ikke længere kunne se DR2, DR2 og TV 2 fra januar 2012.

Men udover MPEG-4 fladskærmerder dog også flere elementer, der er aktuelle, i forhold til hvad din fladskærm kan benyttes til.

Modtagelse af digitale tv-signaler uden boks

Der er primært 3 digitale tuner typer, der kan være indbygget i en moderne fladskærme. Det gør, at du kan modtage digitale tv-signaler direkte på din fladskærm uden at skulle have en tv boks stående ved siden af.

Herunder de 3 primære tunertyper, men læs også afsnittet under disse i forhold til nye standarder der kan være relevante for dig:

·         Digital tuner til antenne tv, altså tv modtaget med en traditionel tv-antenne. Denne type omtales DVB-T og er en den type der anvendes til digital tv via tv-antenne i Danmark pt.

·         Digital tuner til kabel tv, altså digital tv modtaget via kabel-tv udbydere som YouSee og Stofa. Denne type omtales DVB-C.

·         Digital tuner til satellit tv, altså digital tv modtaget via parabolantenne. Denne type omtales DVB-S2. Primært relevant i forhold til gratis tv kanaler eller betalings-tv fra Canal Digital. Sidstnævnte kræver at skærmen er Canal Digital godkendt. Se listen her. Viasat tilbyder kun deres kanaler via en ekstern boks. 

Nye digitale tv-tuner standarder er på vej – se dig for

Skal du ud og købe en ny fladskærm og vil du fremtidssikre dig bare lidt, specielt i forhold til tv fra almindelig tv-antenne, så kig efter tv med indbygget DVB-T2 tunere. DVB-T2 forventes at blive benyttet i Danmark inden alt for længe og benyttes allerede i Sverige og Storbritanien til HDTV. DVB-T2 er en forbedret udgave af DVB-T i forhold til at give mulighed for at distribuere mere på samme frekvensplads, hvilket er yderst aktuelt med HDTV. Bemærk at DVB-T2 er bagud kompatibelt og således uden problemer også kan modtage DVB-T kanaler.

DVB-C2 er en ny forbedret udgave af DVB-C standarden, der er aktuel i forhold til digitale kabel-tv signaler. Endnu sender ingen danske kabel-tv udbydere dog signaler i DVB-C2, og det er udsikkert, hvornår de kunne tænkes at tage denne nye teknologi i brug. Endnu er det småt med DVB-C2 produkter på markedet her medio 2011. Sony er blandt de første på markedet med DVB-C2 i visse af deres nyeste fladskærme.

Se betalings-tv kanaler

For at se kodede kanaler, altså kanaler der ikke er tilgængelig uden at du betaler ekstra for dem, så skal du benytte en fladskærm med mulighed for at montere et kortlæser modul. De fleste nyere fladskærme er udrustet med den mulighed. Hvilken typekortlæser modul du skal montere i din fladskærm afhænger af din tv-udbyder.   

Optag TV via fladskærmen

Mange nyere tv modeller tilbyder optagelse af tv via en ekstern USB harddisk. Det dog typisk med den begrænsning, at du ikke kan se det ene og samtidigt optage noget andet.   

Adgang til Internettet eller hjemmenetværket via Fladskærmen – Smart TV

Smart TV er den almindelige betegnelse for de senere års fladskærmsmodeller med muligheder for at benytte sig af Internet baserede tjenester som YouTube, OnDemand video distribueret via nettet, vejrudsigt med videre. Betjeningsvenligheden og udbuddet af tjenester svinger dog fra producent til producent, hvilket kan gøre det kompliceret at sammenligne de forskellige fladskærmsmodeller. Oftest vil disse fladskærme, udover at hente indhold via nettet, også have mulighed for at du kan afspille delte mediefiler som musik, billeder og video fra en computere eller andre såkaldte DLNA netværksenheder på hjemmenetværket.

Er on demand tjenester vigtige for dig så tjek tabellen nedenfor med status for en række onDemand tjenester hos forskellige producenter (opdateret 16/09/2011). Bemærk oversigteten gælder kun 2011 modeller.

3D TV – gimmick eller hvad?

Det vrimler ikke med 3D tv-kanaler eller 3D generelt. Med mindre du allerede nu er fan af 3D og kan leve med at sidde med 3D briller, så er 3D næppe en relevant feature for dig.

  Afprøv før du køber

Udover ovenstående generelle fokuspunkter kan du naturligvis læse anmeldelser af fladskærme inden du går ud og investerer i butikkerne. Det kunne f.eks. være på websitet flatpanels.dk, der byder på et omfattende udvalg af produkttests af fladskærme. Men det kan derudover altid anbefales at afprøve i praksis, inden du køber.

Det kunne være ud fra følgende par hovedpunkter:

·        Hvordan er billedkvaliteten i forhold til det du ser mest? Ser du meget sport, så prøv gerne at få vist sport indhold på forskellige skærme for at sammenligne.

·         Hvordan er betjeningen? Virker det brugervenligt og intuitivt for dig og din familie?

Kilde: www.digitalt.tv 
 her kan du læse mere.

20-8-2011

Natten til den 11. januar 2012 slukkes der for udsendelsen af DR1, DR2 og TV 2 i MPEG-2 standarden, hvorefter der kun sendes i den mere moderne MPEG-4 standard.

Ændringen påvirker de husstande, der modtager tv-signaler via stue- eller tagantenne, og som ved overgangen til digitalt tv tilbage i 2009 købte de billigere MPEG2-modtagerbokse eller fladskærme med indbygget MPEG2-modtager. Samtidigt er det jo også et faktum, at TV 2 på samme tidspunkt bliver til en betalings-tv kanal, hvilket medfører at et endnu større antal husstande skal investere i nyt udstyr, fordi det udstyr de har nu ikke kan håndtere betalings-tv.

Du kan se mere på www.TV2012.dk der er målrettet disse to problemstillinger med artikler, der kan hjælpe i forhold til at tjekke, om man er i risiko for sort skærm, kan se TV 2 når den bliver en betalings-tv, samt hvad man skal være opmærksom på, såfremt man skal købe nyt udstyr.

Se også vore mange links, nederst på denne hjemmeside.

Fra 2012 bliver TV 2 betalingskanal

Til januar er det slut med at se TV 2 gratis, og alle danskere, som vil se TV 2 efter nytår, skal herefter

betale for kanalen.

Hos Boxer vil TV 2 blive en del af alle Boxers fire tv-pakker, men derudover vil man kunne købe TV 2 som

en enkeltstående tv-kanal. Det bliver første gang i Danmark, at tv-seerne får adgang til at købe én enkelt

tv-kanal uden at skulle købe en hel tv-pakke.

Boxer er nu klar med prisen på TV 2 i løs vægt:

19 kr./månedligt i abonnement

199 kr./årligt i kortafgift (primært til drift og vedligeholdelse) Afgiften er cirka en fjerdedel af Boxers

normale kortafgift på 778 kr./årligt

Totalt vil prisen for TV 2 blive godt 35 kr./månedligt - mindre end det koster at leje en premierefilm.

- Vi er stolte af at kunne præsentere en pris for TV 2 i løs vægt, der er betydelig lavere end de

spekulationer, der har været i medierne om en langt højere pris. Og så er vi også rigtig stolte af igen at

være den tv-udbyder, som går foran med mere valgfrihed, end man kan få hos andre tv-udbydere. Derfor

har vi valgt at at give mulighed for, at man hos Boxer kan nøjes med at købe TV 2. Det gør Boxer til den

første i Danmark med ægte a la carte, siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV A/S.

I tre af Boxers tv-pakker Boxer MINI, Boxer MIX og Boxer MAX vil TV 2 automatisk indgå. I Boxer Flex8

vælger man selv TV 2 som én af de otte valgfri tv-kanaler i pakken.

Muligheden for at købe TV 2 er ikke kun relevant for de husstande, som primært modtager tv med en

antenne. Masser af tv-seere har mere end ét tv-apparat - for eks. i soveværelser og køkkener eller i

sommerhuse, campingvogne og både - og her er det også nødvendigt at overveje, om man skal abonnere

på TV 2 i fremtiden.

For eksempel vil især mange husstande med parabol skulle overveje, hvordan de sikrer at kunne modtage

TV 2 på de tv andre steder i husstanden, hvor de i dag modtager ikke modtager med parabol, men med

antenne. Her kan det være væsentlig mere praktisk at bibeholde sin antenne fremfor at skulle trække

parabol-tv til forskellige rum i hjemmet.

Generelt gælder det, at man fra januar skal være kunde hos Boxer for at se TV 2 på de tv-apparater, som

modtager tv med en antenne - uanset hvor i hjemmet de står, eller om tv-apparaterne befinder sig i

sommerhuse, campingvogne og lignende.

Man skal sikre sig, at ens modtageudstyr er Boxer-godkendt. Det er forbrugernes garanti for, at det

fungerer, og at man kan modtage TV 2 fra januar. Rent teknisk skal fjernsynet eller den digitale

modtagerboks være i MPEG4-standarden. I boksen er der allerede en indbygget kortlæser, mens man til sit

tv skal anskaffe sig en kortlæser, som man indsætter i tv'et.

Man kan købe TV 2-kort hos Boxer og hos Boxer-forhandlere fra 3. oktober 2011.

Yderligere information:

Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV A/S, tlf. 4132 9500 – www.boxertv.dk

Ekstra licensmidler til regionalt public service-tv

Partierne bag medieaftalen for 2011-2014 har i dag indgået aftale om at tilføre de regionale TV 2-virksomheder en ekstrabevilling på i alt 25,4 mio. kr. i 2012 og 2013.

Radio- og tv-nævn: DR opfylder public service-kontrakt

12. jul. 2011

DR opfylder sin public service-kontrakt. Det er den korte konklusion efter at Radio- og tv-nævnet har gennemført sin årlige gennemgang af DRs forpligtelser.

DR er i henhold til public service-kontrakten med kulturministeren forpligtet på en række områder. Alt fra andelen af dansk musik i radioen til brugen af tekstning og tegnsprogstolkning i tv. Fra andelen af nyproduceret dansk dramatik til engagementet i dansk filmproduktion.

Det er DRs evne til at leve op til alle disse forpligtelser, som Radio- og tv-nævnet nu har vurderet, og fundet opfyldt. I en pressemeddelelse i dag tirsdag skriver nævnet således: "Radio- og tv-nævnet finder samlet set på baggrund af sin gennemgang af DRs public service-redegørelse for 2010, at DR i 2010 opfylder public service kontraktens krav, og at redegørelsen på langt de fleste punkter giver et fyldestgørende og retvisende billede af DRs programudbud og danskernes brug heraf i 2010."

Første år med nye kanaler
2010 var det første år, hvor DRs tre nye tv-kanaler sendte hele året. Men kontraktperioden 2007-2010 vedrører alene DR1 og DR2. De nye kanaler bidrager dog til at give et samlet billede af DR som public service-institution.

Og selvom DRs public service-forpligtelse altså er opfyldt, så er der alligevel enkelte bemærkninger i nævnets udtalelse. Nævnet har for eksempel noteret sig, at der er sket et fald i antallet af førstegangstimer til børn i 2010 på DRs hovedkanaler.

Dette skyldes primært, at børnekanalen DR Ramasjang, som blev lanceret den 1. november 2009, ikke tæller med i opgørelsen. Netop lanceringen af DR Ramasjang betød nemlig, at DR på tværs af sine kanaler sendte hele 742 førstegangstimer for de yngste i 2010 mod et gennemsnit på 338 timer årligt i den forrige kontraktperiode (2003-2006). Altså er der med Ramasjangs tilkomst sket mere end en fordobling i antallet af DRs førstegangstimer for børn samtidig med, at DR1 fortsat sender mange børneprogrammer.

Nævnet bemærker også, at der er sendt mindre dansk dramatik i 2010 end i de foregående år. Men det fremgår også, at DR over hele kontraktperioden fra 2007-2010 mere end opfylder sine forpligtelser på området.

Nævnets samlede udtalelse skal nu forelægges DRs bestyrelse til kommentering, og i henhold til public service-kontrakten fremsendes DRs kommentarer herefter til Radio- og tv-nævnet.

 
Du kan se hele redegørelsen her:
http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/radio_og_tv/landsdaekkende_regional/DR/public_service_dr/DR_ps_2010/DR_PS-redegoerelse_for_2010_Naevnsudtalelse_endelig.pdf

Fjernsynet i sommerhuset kan få et blackout

14. jul. 2011

Selv om det går godt med at se DRs tv-kanaler i sommerhuset eller på campingpladsen denne sommer med en antenne, er det ikke ensbetydende med, at billederne nødvendigvis også vil stå klart på skærmen til næste år.

Skulle regnen stå ned én af de kommende dage eller uger, kan der være god grund til at få styr på, om fjernsynet i sommerhuset kører på såkaldt MPEG2-udstyr eller måske allerede har tilknyttet en såkaldt MPEG4-modtageboks.

Har den det sidste, vil man også næste år kunne se DRs tv-kanaler på skærmen. Men er det en såkaldt MPEG2-modtageboks, vil skærmen gå i sort den 11. januar 2012.

Kulturministeriet og tv-branchen er blevet enige om, at alt frit tilgængeligt tv fra begyndelsen af januar bliver sendt i MPEG4-formatet, og derfor skal udstyret også være klar til det for at for eksempel Puk Elgård eller Kim Bildsøe Lassen fortsat vil tone frem på skærmen.

En række husstande vil blive berørt af ændringerne – og i mange tilfælde er det netop de sekundære fjernsyn, som vil gå i sort. For eksempel netop dem i sommerhuse, campingvogne, børneværelset og båden, hvor det tit er et gammel udtjent apparat, der har fået lov at leve den sidste tid.

Indbygget i fladskærme

Problemet vil kun kunne opstå for dem, der ser tv via antenne – og typisk også har et ældre tv-apparat. Ser man derimod fjernsyn via kabel-tv, parabol eller internet, er der ingen problemer. Og har man netop investeret i en ny fladskærm, vil den også typisk have indbygget udstyr, så den kan modtage i MPEG4-format.

Ser man fjernsyn via en antenne – og er fjernsynet af ældre dato – så vil en MPEG4-boks altså være adgangsbilletten til at kunne se DRs kanaler fremover, men ønsker man også at kunne se betalingskanaler, kan det være en god idé at tage en snak med en tv-forhandler om, hvilket tv-udstyr, der er nødvendigt for at modtage dem.

Du bør være opmærksom på følgende:

* Ser du fjernsyn via almindelig antenne eller antenneforening? Hvis ikke behøver du ikke gøre yderligere.

* Hvis ja, tjek at dit fjernsyn kan modtage MPEG4 (det kan de fleste nye fladskærme)

* Er dit fjernsyn af ældre dato, bør du sørge for, at din digitale modtagerboks er en MPEG4-boks.   

(:Kilde: DR)

16. jun. 2011

DR vil styrke indsatsen på musikområdet og ansætte en ny kunstnerisk chef.

DRs skal i fremtiden - i overensstemmelse med den nye public Service-kontrakt - styrke indsatsen på musikområdet. Derfor vil man ansætte en kunstnerisk chef, som skal tænke på tværs af DRs seks kor og orkestre; DR Symfoniorkestret, DR Underholdningsorkestret, DR Big Bandet samt DR Koncertkoret, DR Vokalensemblet og DR Pigekoret.

Den ny chef vil få det samlede kunstneriske, organisatoriske og økonomiske ansvar for DRs ensembler, herunder ansvar for repertoire, gæstespil, budgetter, rekruttering og personale.

"Med tre kor, tre orkestre og fantastiske rammer i et koncerthus af international klasse, så er barren sat højt. Og den nye kunstneriske chef skal være med til at sikre at samarbejdet bliver styrket og forventningerne indfriet," siger DRs kulturdirektør Morten Hesseldahl.

De enkelte ensembler vil fortsætte uændret, men der vil i de kommende år blive lagt særlig vægt på, at ensembler og kunstnere i højere grad samarbejder om projekter, programmer og events - både i Koncerthuset, på scener rundt i landet og ved turneer i udlandet.

Stillingen som kunstnerisk chef for ensemblerne slås op internationalt og DR forventer at kunne udpege den ny chef i løbet af efteråret.

Nu kommer der atter liv i langbølgen

Folk, der foretrækker den udbyggede vejrmelding, hører meddelelser til skibsfarten eller laver morgengymnastik til ’Krop og bevægelse’, har god grund til at skrue på radioen i nær fremtid. I hvert fald hvis de også fremover vil kunne høre serviceprogrammerne fra DR.

Mandag den 27. juni nedlægger DR mellembølgefrekvensen, og i stedet kommer der atter liv i langbølgefrekvensen på 243 kHz, som ellers har været tavs siden den 14. februar 2007. Her vil alle DRs nuværende programmer fra mellembølgen blive sendt fremover.

Målgruppen og nogle af kernelytterne på kanalen er langturschauffører, fiskere og fritidssejlere og i mindre grad udlandsdanskere, der nu om dage i stigende grad lytter til DRs tilbud via nettet i stedet for.

”Vi skifter fra mellembølge til langbølge, fordi DR nu er den eneste, der sender på 243 kHz. Langbølge har en mere stabil og bedre dækning end mellembølgekanalen, der dybest set kun rækker til Hamborg og Oslo,” forklarer DRs driftschef Puk Astrud.

Tyrkere har forladt frekvensen
Da DR tidligere sendte på langbølge, var frekvensen delt med Tyrkiet, og kanalen rakte kun til Alperne. Men nu sender tyrkerne ikke længere på frekvensen.

I perioden fra torsdag den 16. juni til mandag den 27. juni bliver udsendelserne både sendt på mellem- og langbølge, indtil mellembølgen bliver udfaset i slutningen af denne måned.

”Det er en helt ny sender, vi har fået stillet op i Kalundborg til langbølgesendingerne, og udover at udsendelserne nu vil kunne høres langt ned i Midt- og Sydeuropa, er der også den fordel for DR ved skiftet, at vi kan spare en del penge på strømregningen,” forklarer Puk Astrud.

En del af public service-forpligtelsen
En undersøgelse, som DR Medieforskning har lavet, viser, at mindre end 1,2 procent bruger AM-kanalen, men mere end halvdelen gør det sjældnere end månedligt.

”Det er en del af DRs public service-kontrakt med Kulturministeriet, at vi skal have en kanal til sådanne meddelelser, og der er også EU-regler på området,” forklarer Puk Astrud.

24. maj 2011

Tiderne er forbi, hvor danskerne kun hørte radio på en gammel FM-modtager og intet andet. I den forgangne uge satte danskerne ny rekord i at høre DR digitalt – det vil sige via en DAB-radio eller via netradio.

En opgørelse fra DR Medieforskning viser, at 1.786.000 lyttede til DR Radio digitalt i uge 20, og dermed var det anden uge i træk, at rekorden blev slået. I uge 19 benyttede 1.708.000 sig af DRs radiotilbud i en digital form.

”Det er helt tydeligt, at danskerne efterhånden bruger mange distributionsplatforme, når de skal høre radio. De samme kan sagtens høre FM-radio, DAB, net, on demand-radio og podcast i løbet af en uge. Medierne komplementerer hinanden godt, og det får lytterne i stigende grad ørerne op for,” siger medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.

Ny radio-app til mobilen
Der er formentlig også flere andre forklaringer på stigningen i den digitale lytning lige nu. DR har netop relanceret sin netradio, der er kommet en ny såkaldt radio-app til mobiltelefoner, og så forbereder flere lyttere sig formentlig på, at P1 og P2 fra den 1. november skal dele FM-frekvens, men fortsat vil kunne høres 24 timer i døgnet på netop DAB-radio eller nettet.

”Det ganske særlige ved sidste uge var, at brugen af P1, P2, P3 og P4 via DAB og net, var den største nogen sinde. Over 750.000 lyttere hørte kanalerne på den måde. Men digitalt er det dog de unikke kanaler, der er de største trækplastre: altså for eksempel P6 Beat, DR Boogieradio, P5 og DR Hit, som alene kan høres via DAB- og net,” siger Dennis Christensen.

DRs særlige DAB- og netkanaler blev i sidste uge hørt af 1.361.000.

To timer og 27 minutter hver dag
Der var 4.165.000 danskere, som lyttede til DR Radio i uge 20. Det svarer til 88,3 procent af den danske befolkning over 12 år. En gennemsnitlig DR-lytter lyttede to timer og 27 minutter til DR Radio pr. dag i sidste uge. DRs lytterandel var 80,4 procent.

TV 2 skal ikke sælges, hvis det står til S, SF og de Radikale.

Det skriver journalist Mads Olrik Bertelsen i "Journalisten"

Hvis Socialdemokraterne, SF og Radikale vinder Folketingsvalget, vil TV 2 ikke blive solgt. Det siger socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, i en pressemeddelelse.

»Den gamle medieaftale løb fra 2006-2010, og vi blev tvunget til at acceptere beslutningen for at være med. Nu er der en ny medieaftale, som vi ikke er med i, og så føler vi os ikke bundet,« siger Mogens Jensen i dag til Politiken.

Oppositionen er bange for, at man ikke kan styre et salg, og at TV 2 dermed kan ende i hænderne på udenlandske firmaer. Og så er Mogens Jensen bange for, at hvis TV 2 bliver privatiseret, kommer det til at ligne TV 3.

»Jeg tror, at offentligheden stadig skal have indflydelse på TV 2,« siger Mogens Jensen.
Hos de Konservative er medieordfører Rasmus Jarlov ærgerlig over, at oppositionen har skiftet kurs.

»Det er utilfredsstillende for TV 2, at de ikke ved, hvad der vil ske. Nu må vælgerne tage stilling til, om vi fortsat skal være et af de lande i verden, hvor staten sidder på den største del af sendefladen,« siger han til Politiken.

DR vil i udgangen af 2011 have 10 radiokanaler - hverken mere eller mindre. Det blev besluttet på et bestyrelsesmøde fredag den 18. marts.

På FM vil DR bibeholde de eksisterende kanaler, dog vil P1 og P2 fra november 2011 skulle dele frekvens, da DR mister retten til at sende på den frekvens, hvor P2 sender i dag. P1 sender på FM på hverdage fra 06.00 til 18.00. P2 sender på hverdage på FM fra 18.00 til 06.00. Og i weekenden sender P2 KLASISK musik i morgentimerne på FM.

P1 og P2 fortsætter samtidig som to hele og selvstændige digitale radio med samme indhold som det kendes i dag.

Der vil samlet set blive færre kanaler - i særdeleshed på digital radio, hvor en række af de såkaldte "jukebokskanaler" forsvinder og erstattes af færre men bedre radiokanaler med værter og formidlet indhold. Du vil således inden for det næste halve år bl.a. kunne stifte bekendtskab med P6 BEAT, P7 MIX og P8 JAZZ som alle vil kunne høres på en DAB-radio og i DRs Netplayer som i dag er de typiske lyttemåder.

Værter på alle digitale kanaler
DR skærer således antallet af sine radiokanaler ned - hvor der tidligere i alt har været op mod 30 kanaler, så vil der i fremtiden være 10 radiokanaler. Til gengæld vil man som lytter opleve et højere kvalitetsniveau og en styrket formidling af musikken med nye værter.

Dermed bryder DR med den tidligere linje, hvor man havde fire FM-kanaler og en lang hale af DAB- og net-kanaler. 

"De nye, digitale kanaler bliver færre i antal, men til gengæld bliver kvaliteten højere," forsikrer mediedirektør Mikael Kamber.

"Der bliver tale om rigtige radiokanaler med værter, der formidler indholdet."

Kilde: DR

Fra december sendes parallelt inden MPEG2 slukkes 11. januar

Tv-seerne får en måneds tid til at se TV2’s hovedkanal, når MPEG2 fra 1. januar erstattes af MPEG4:

- I starten af december begynder vi at udsende på MUX3 uden betaling. Kravet er, at man har et kort – men man skal ikke betale før 1. januar, oplyste TV2’ tekniske chef Lars Esben Hansen (foto th.) på BFE’s Serviceseminar 2011 på Hotel Munkebjerg i Vejle torsdag 12. maj.

Intentionen er, at der – ligesom da det analoge signal blev slukket – bliver sent parallelt i en overgangsperiode.

Lars Esben Hansen oplyste desuden, at MPEG4 tager over 11. januar.

Der er tale om en foreløbig tidsplan, som kan ændres undervejs og udover at TV2’s hovedkanal bliver en betalingskanal som kræver et kort fra en distributør, betyder det blandt andet, at de 8 TV2-regioner udover at blive sendt via TV2’s programflade, hver får sin kanal på MUX1.

Lars Esben Hansen oplyste endvidere, at MUX2 skifter kanalfrekvens på Fyn og så sker der nogle kanalændringer hos Boxer-kunder.

Ombygningen på MUX3 starter i juni og kanalomlægningerne følger i sensommeren/efteråret, så der til december kan startes sendinger. Omlægningerne skyldes at der skal være plads til mobilt bredbånd i 800 MHz, hvor UHF-kanaler over 60 afgives til mobilt bredbånd.

Kilde: Forbrugerelektronik - 13. maj 2011

 
http://forbrugerelektronik.dk/forbrugerelektronik/detailhandel/

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn præsenterede mandag en justering af organisationen i DR. DR får fremover en mindre direktion, da to direktørstillinger bliver nedlagt. Samtidig vil DR Oplysning ikke fremover være et selvstændigt direktørområde, da afdelingerne herfra bliver placeret under DR Nyheder, DR Kultur og DR Danmark.

Hvorfor var det nødvendigt at ændre stukturen igen i DR?
Vi havde en større strukturændring i slutningen af 2009, og jeg vil snarere kalde det her en justering af den eksisterende struktur.  Man kan sige, at justeringen har tre formål. For det første har vi ønsket en mindre og mere smidig direktion, og det har vi fået nu. For det andet har vi valgt at nedlægge et direktørområde for at placere redaktionerne, hvor det giver bedst mening. For eksempel bliver 'P1 Morgen', 'Kontant' og 'Orientering' fra det hidtidige DR Oplysning samlet i DR Nyheder, hvor snitfladerne til den daglige nyhedsproduktion er oplagte. Og for det tredje har vi ønsket at styrke samarbejdskulturen og vores fokus på den nye strategi; at skabe 'Et skarpere DR'.

Kunne den hidtidige direktion ikke have klaret det, uden der var sket justeringer og fyringer?
Som en del af justeringen har vi nedlagt to direktørstillinger, og dermed er direktionen blevet slanket betragteligt.  Jeg mener, det er vigtigt at have en både smidig og handlekraftig direktion i en situation, hvor vi skal ud at søsætte en ny strategi og sikre et stærkt public service-fokus. Det afgørende er, at lytterne og seerne oplever et skarpere DR, som sender relevante og væsentlige programmer, der har noget på hjerte.

Samarbejdet i DR er blevet nævnt jævnligt. Har det bare ikke været godt nok?
Det, jeg har oplevet, er, at der det sidste halvandet år har været en del diskussion af DR Mediers rolle, og måske blev den rolle ikke drøftet grundigt nok, da man lavede den store strukturændring i 2009, hvor de fire indholds-direktørområder blev oprettet. Det klare signal nu er, at ingen er finere end andre, og at samarbejdet skal være respektfuldt og ligeværdigt. Ellers kan DR ikke levere det bedste indhold til danskerne.

Men bliver det også noget indhold, folk gider at se og høre, når public service-profilen skærpes?
Ændringen betyder ikke - hvad nogen ellers går og siger, at DR nu skal være smal og elitær. DR skal kunne både det brede og det smalle. Det er fortsat vigtigt, at DR kan samle danskerne i både små og store fællesskaber, men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad vi samler dem om.

Hvordan vil brugerne kunne mærke, at det skarpere DR bliver mere gennemsyret af public service?
Jeg kan give et par eksempler på det. Når DR nu laver en stor unge-satsning, så er det ikke med ligegyldigt fascinationsstof og reality-tv, vi gør det. Det ved vi ellers, at mange unge godt kan lide at se. Men vi vil noget mere. Vi vil udfordre de unge med programmer, som har både kant og substans, og som har afsæt i den virkelige verden. Vores nye radioplan er også et meget godt eksempel på kursjusteringen. Her er vi allerede i fuld gang med at lægge om, så der kommer færre, men bedre kanaler. Det er slut med rene jukeboks-kanaler, og der kommer mere formidlet indhold - som for eksempel vores nye kanal 'P6 Beat', som emmer af musikviden og -begejstring og er for dedikerede musikelskere.

Kan man nu være sikker på, at det her ikke er endnu et spareprojekt?
Ja. Der er ikke planer om nogle budgetmæssige ændringer, og der er ingen skjult dagsorden om besparelser eller fyringer. Justeringen var simpelt hen det rigtige at gøre for at slanke direktionen og føre DRs nye strategi ud i livet.

Sådan bliver det nye P1

1. november 2011 går DR fra fire til tre radiokanaler på FM, når P1 og P2 bliver slået sammen til at sende på samme frekvens.

Nu ligger de overordnede planer for P1 klar på tegnebrættet, og der er på en gang lagt op til store omlægninger og kontinuitet på kanalen.

”P1 er i dag en dynamisk taleradio med perspektiv og en meget stor mangfoldighed af programmer og vinkler med cirka 50 faste programmer. Det vil den fortsat være, uanset at kanalen får mindre sendetid og strammere økonomi. Vi har valgt at fastholde langt hovedparten af P1's mange specialmagasiner og i stedet forkorte en række programmers sendetid, skærpe deres profil og tænke dem ind i nye rammer”, siger P1's kanalchef Anders Kinch-Jensen. 

DRs bestyrelse godkendte i marts 2011, at P1 og P2 fordeler sendetiden på FM, således at P1 skal sende på FM fra kl. 6-18 på hverdage, 8-18 på lørdage og 10-18 om søndagen. Derudover sender P1 på digital radio, som kan høres på en DAB-radio eller på nettet hele døgnet.

Nyt P1 i dagtimerne
I den plan, der nu ligger klar, koncentrerer P1 kræfterne om dagtimerne, hvor kanalen sender på FM, og det er målet, at P1 i hverdagene bliver helt fri for genudsendelser på FM.

Som en nyskabelse samler P1 kanalens specialmagasiner i faste bånd formiddag og eftermiddag. Formiddagene klokken 11-12 bliver hjemsted for programmer om for eksempel tro, sprog, historie og natur, mens eftermiddagen bliver til mere hårde programmer, som for eksempel Harddisken, P1 Business og Detektor. Alt i alt får P1 flere halvtimes-programmer. 

”Vi kan se af blandt andet lyttetiden på programmerne og vores podcasttal, at en række af de lange specialmagasiner har svært ved at fastholde lytternes interesse igennem programmet. Ved at forkorte dem gør vi en dyd ud af nødvendigheden, og giver dem et format med en skarpere profil. Her har vi naturligvis også blik for, at P1 bliver udsat for skærpet konkurrence, når den nye radiokanal går i luften”, siger Anders Kinch-Jensen, der samtidig slår fast, at det ikke undgås, at programmer lukker.

Fire programmer lukker
Konkret lukker Vita, Reportagen, Klima og Miljø og Orientering Søndag. Reportagen bliver erstattet af et nyt ugentligt reportagemagasin, og udenrigsstoffet fra Orientering Søndag bliver lagt over i et nyt program, Orientering Weekend, der bliver sendt om lørdagen. Samtidig bliver Orientering på hverdage forlænget med 10 minutter dagligt. Samlet set bliver Orientering udvidet med 50 minutter ugentligt.  

”Både Vita og Klima og Miljø dækker meget brede emner, som også falder ind i andre programmer. For eksempel er klimaområdet i dag blevet et af de helt store temaer i den offentlige debat, og vi har flere programmer, der hver har deres dimension af klima og miljø-stoffet. Vi dækker de politiske aspekter i Orientering, den videnskabelige dimension i Videnskabens Verden og den naturmæssige del i Natursyn.

Det er naturligvis et tab, at vi mister programmerne, men vi har altså vurderet, at når vi skulle spare, var det her, vi bedst kunne forsvare at gøre det”, siger Anders Kinch-Jensen. 

Kulturen frem på P1  
En del af målet med omlægningerne har desuden været at give kulturen en mere fremtrædende plads på P1. Det betyder, at kulturprogrammerne går generelt fri af beskæringerne og rykker mere ind på de tidspunkter, hvor der er flest lyttere. Kulturnyt rykkes frem til en ny stærk middagsflade og bliver ændret til et stærkere program på 15 minutter, der i modsætning til i dag kun vil bestå af nye indslag.

Derudover kommer lytterne fremover til at kunne høre P1 Morgen hver dag, når programmet får en søndagsudgave på digital radio med særligt fokus på kultur. 

Ændringerne vil finde sted gradvist frem mod overgangen den 1. november. Første skridt kommer 2. maj, hvor Orientering bliver omlagt.

6. april 2011

Radio- og tv-nævnet har på sit møde den 5. april 2011 udpeget Berlingske People A/S som vinderen af den fjerde FM-radiokanal.

Nævnet har ved sin vurdering af ansøgningen fra Berlingske People A/S lagt vægt på, at den plan for drift, der er opstillet, er realistisk og muliggør gennemførelsen af de opstillede krav og givne tilsagn.

Det er i ansøgningen fra Berlingske People A/S også sandsynliggjort, at de ledelsesmæssige og medarbejdermæssige ressourcer, der stilles til rådighed, er dækkende og tilstrækkelige til at sikre gennemførelsen af den planlagte virksomhed.

Berlingske People A/S har oplyst, at stationen vil blive drevet under navnet 24syv.

24syv får tilladelse til at drive programvirksomhed i 8 år og skal starte sin virksomhed den 1. november 2011.

Ifølge Radio- og tv-nævnets formand får denne radio i den otte årige periode næsten 750 millioner kr i offentligt tilskud. Pengene tages fra medielicensen.

ARF-Kolding mener at der bliver tale om en af Danmarks dyreste radiokanal, og finder det uforståeligt, at der kan opkræves licens til privat radiodrift - uagtet public service forpligtelsen.

ARF mener, at DR kunne havde lavet det tilsvarende for væsentligt mindre.

Joaquín Almunia, der er næstformand i Kommissionen og kommissær for

konkurrence, bemærkede, at foranstaltningen vil fremme konkurrencen på det

danske marked for public service-radiokanaler.

Den danske stat ønsker at øge konkurrencen på det danske radiomarked for public

service-programvirksomhed ved at støtte oprettelsen af en ny public serviceradiokanal.

Det danske public service-radiomarked domineres på nuværende

tidspunkt af det offentlige radio- og tv-selskab DR, hvis lytterskare udgør næsten

80 % af alle radiolyttere.

Kommissionen vurderede projektet inden for rammerne af sin meddelelse om

anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-virksomhed (se

service-opgaver var klart defineret, og at der fandtes hensigtsmæssige mekanismer

til at sikre, at udbyderen ikke ville modtage overkompensation. Udbyderen af den

nye programkanal vil desuden blive udvalgt ved offentligt udbud. Kontrakten vil løbe i

otte år fra november 2011 til oktober 2019. Det årlige budget, som vil blive sikret af

den danske stat, bliver på op til 100 mio. DKK (ca. 13,4 mio. EUR). Kriterierne for

tildeling af kontrakten vil være kvaliteten af den foreslåede driftsplan, programprofilen

og det finansieringsbeløb, der anmodes om. Kommissionen konkluderede derfor, at

foranstaltningen er forenelig med det indre marked, jf. artikel 106, stk. 2, i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Den ikke-fortrolige udgave af beslutningen vil kunne ses under sagsnummer

når eventuelle fortrolighedsproblemer er blevet løst. Nye offentliggørelser af

statsstøttebeslutninger på internettet og i Den Europæiske Unions Tidende er opført

i det ugentlige elektroniske nyhedsbrev om statsstøtte State Aid Weekly e-News.

DR vil i udgangen af 2011 have 10 radiokanaler - hverken mere eller mindre. Det blev besluttet på et bestyrelsesmøde fredag den 18. marts.

Dermed bryder DR med den tidligere linje, hvor man havde fire FM-kanaler og en lang hale af DAB- og net-kanaler.  

”De nye, digitale kanaler bliver færre i antal, men til gengæld bliver kvaliteten højere,” forsikrer mediedirektør Mikael Kamber.

”Der bliver tale om rigtige radiokanaler med værter, der formidler indholdet.”  

Første kanal lanceres allerede i morgen, tirsdag den 22. marts 2011. Det er børnekanalen DR Ramasjang Radio.

http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2011/03/21/154024.htm

Er dialekterne stendøde? Hvordan taler unge danskere i dag? Og har det danske sprog en fremtid? Ny DR2-serie giver danskerne mulighed for at fordybe sig i nationalsproget.

Det danske sprog er det kit, der er med til at binde befolkningen sammen her i Danmark, og måske er det derfor, danskerne er vilde med sprogprogrammer. Sammenlagt blev DRs sprogprogrammer i radioen, ’Sproghjørnet’, ’Sproglaboratoriet’ og ’Sprogminuttet’ podcastet knap en halv mio. gange i 2010. Nu kan danskerne glæde sig til en række sprogprogrammer tilsat levende billeder – og Adrian Hughes, når DR2 fra den 27. marts sender serien ’Kampen om sproget’.

- I avisernes læserbreve kan man godt få indtryk af, at der er et og kun et korrekt dansk. Den opfattelse vil vi på DR2 gerne udfordre. Sproget er en kampplads, og det er en krig uden ende, hvor dansklæreren med de røde streger er dømt til at tabe,’ siger DR2 Kanalchef Arne Notkin.

Historiens præg
I fem afsnit sætter serien fokus på nogle af de historiske begivenheder, som har gjort vores sprog til det, det er i dag. Værten Adrian Hughes tager blandt andet temperaturen på den sønderjyske dialekt, undersøger den danske ungdoms raffinerede evne til at skifte sprogkode og kigger nærmere på Christiansborgs til tider manipulerende sprogbrug.

- Vi har i serien taget udgangspunkt i den aktuelle sprogdebat, i emner, som har været på dagsordenen herhjemme gennem flere år.  Ved at kombinere reportage og arkivklip samt ved at invitere nogle af landets førende sprogforskere i studiet håber vi, at vi kan være med til at kaste nyt lys på mangfoldigheden i dansk sprogbrug og på de interne brydninger, det har medført.  Sprog og identitet hører tæt sammen, derfor er fortællingen om dansk sprogbrug også ofte både kulørt og følelsesladet. Den vidner om sprogets betydning for næsten alt, hvad vi foretager os,’ siger idémanden bag serien, DRs sprogredaktør Martin Kristiansen.

Glæden ved sproget – og sproglig situationsfornemmelse
Serien er skabt i forbindelse med Kulturministeriets sprogkampagne ’Gang i sproget’ og er blevet til i et samarbejde mellem DR, Dansk Sprognævn, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

- Vi er glade for serien som en del af sprogkampagnen. Vi er sikre på at den vil bidrage til at flere danskere får øjnene op for vores sproglige rigdom, og dermed skabe accept af og respekt for forskellige former for variation i danskernes sprog. Med den stigende mængde af medier og kommunikationsformer er det vigtigt, at vi får skærpet vores sproglige situationsfornemmelse. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi siger til hvem hvornår. Det danske sprog er mangfoldigt og fyldt med humor, og jo mere vi ved om det, jo gladere bliver vi for at bruge det, ’ siger Dansk Sprognævns direktør og leder af sprogkampagnen ’Gang i sproget’ Sabine Kirchmeier-Andersen.

De fem programmer

Dialekterne - sendes 27.marts kl. 22.10
Engang var der ingen, der kunne forstå hinandens dialekter. I dag taler alle en lokal udgave af københavnsk, og vi forstår alle hinanden - eller gør vi? Adrian Hughes tager i første afsnit af ’Kampen om Sproget’ til Sønderjylland for at høre, hvordan det står til med sprogtonen.

Dagligdagens mange sprog - sendes 3.april kl.22.10
I gamle dage var det let. Vi var ’Des’ indtil vi havde drukket ’dus’. Men i dag er de sproglige koder langt mere komplekse. Adrian Hughes tager til den københavnske vestegn for at høre, hvor nemt de unge mennesker her bruger de mange sproglige kasser, de har til rådighed.

DR – det gode eksempel - sendes 10.april kl.22.10
En gang skulle man igennem et meget smalt nåleøje for at få lov til at tale i Danmarks Radio. Men så skete der noget, og i dag er sproget i DR en anderledes mangfoldig størrelse. Eller hvad? Må nyhedsoplæserne virkelig tale, som de vil? Og virker DR egentlig som nationens sproglige indpisker og forbillede? Adrian Hughes tager på rundtur i DR for at høre, hvordan DR-dansk lyder i dag.

Magtens sprog - sendes 17.april kl.22.10
En gang kunne man kende magten på klæder og statussymboler, i dag gemmer magten sig i ordene. Adrian Hughes tager os med på Christiansborg for at kigge nærmere på magthaverne og den måde de bruger sproget på.

Truslen fra engelsk – sendes 24. april kl.22.10
Dansk har gennem historien været påvirket af mange andre sprog – blandt andet engelsk, som stadig bidrager med mange nye ord. Men har dansk også påvirket engelsk? Og har det danske sprog overhovedet en fremtid? Adrian Hughes besøger Danske Bank for at høre, hvordan den sproglige hverdag udformer sig på en arbejdsplads med to virksomhedssprog - dansk og engelsk.

Fra 1. januar 2012 vil du skulle betale ca. 150kr årligt ud over medielicensen for at kunne se TV2.

Partierne bag aftalen om abonnementsbetaling for TV 2 fra år 2012 har i dag besluttet at ændre den tidligere vedtagne model.

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der står bag den mediepolitiske aftale for 2007-2010, har i dag indgået aftale om at ændre den tidligere vedtagne model for abonnementsbetaling for TV 2 fra 2012. Den nye model er en ren betalingsmodel, der betyder, at alle husstande, som ønsker at modtage TV 2, skal betale for det. Liberal Alliance har tilsluttet sig aftalen.

Kulturminister Per Stig Møller siger:

”Vi har måttet konstatere, at den tidligere besluttede ”TV 2-alene-kort”-model for dem, som i dag kun modtager TV 2 og DR samt andre gratis kanaler, rummer så betydelige udfordringer, at det ikke er hensigtsmæssigt at følge dét spor. Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at skabe bred politisk enighed i medieaftalekredsen om en anden løsning, som vil stille alle lige. Muligheden for at opkræve abonnementsbetaling er den eneste farbare vej til at løse TV 2’s økonomiske udfordringer på sigt.

Den nye model er enklere at administrere – ikke bare for TV 2/Danmark og distributørerne, men også for seerne. Den nye model er en ”ren” betalingsmodel, men vi sikrer, at prisen for at kunne se TV 2 efter 1. januar 2012 nu bliver lavere, end hvis vi havde holdt fast i ”alene-kort-modellen”. Samtidig indebærer den nye model, at alle seere skal betale for at kunne se TV 2. Alle borgere bliver således ligestillet, uanset om de i dag ser gratis tv eller betalings-tv.”

Baggrund

Partierne bag medieaftalen for 2007-2010 indgik den 9. januar 2009 en tillægsaftale til medieaftalen, som blandt andet omhandlede omstruktureringsplanen for TV2/DANMARK A/S.

Som følge af TV 2/DANMARK A/S’ store økonomiske vanskeligheder gav tillægsaftalen selskabet mulighed for at modtage abonnementsbetaling for hovedkanalen, TV 2, fra 1. januar 2012. Denne mulighed blev kaldt ”TV 2-alene-kort”-modellen. Ifølge denne model skulle husstande, som abonnerer på betalings-tv-pakker, betale for TV 2, mens husstande, der ud over ”free-to-air”-kanaler som for eksempel DR1 og DR 2 alene ønskede at modtage TV 2, kunne få adgang til dette uden at betale for kanalen. Dette skulle bl.a. ske ved hjælp af de såkaldte ”TV 2-alene-kort”. Udgifterne til administration mv. af ”TV 2-alene-kortene” skulle afholdes af TV 2/DANMARK A/S.

I november 2010 sendte Kulturministeriet et udkast til lovforslag i høring, som primært omhandler TV 2/DANMARK A/S’ mulighed for at gennemføre de nødvendige kontrolforanstaltninger i forbindelse med udlevering af ”TV 2-alene-kortene”.

I lyset af de mange kritiske høringssvar har aftalepartierne og Liberal Alliance nu besluttet ikke at arbejde videre med TV 2-alene-kort-modellen, men i stedet lade TV 2’s overgang til betalings-tv-kanal ske efter en model, hvor alle husstande, som ønsker at modtage TV 2, skal betale herfor.

Fordelene ved en model, hvor alle betaler for TV 2, i forhold til ”TV 2-alene-kort”-modellen, er især, at den er ubureaukratisk og stiller alle husstande lige. Med ”TV 2-alene-kort”-modellen ville ca. 1/3 af det provenu, som selskabet kunne få ind ved brugerbetaling, således gå til bl.a. kontrol af og administration med ordningen. Modellen er derfor billigere at administrere for TV 2 og giver derfor mulighed for, at TV 2 kan tilbydes til distributørerne til en lavere pris. Samtidig stiller modellen tv-distributørerne lige i forhold til distribution af TV 2. Endelig undgår tv-distributører på det danske marked med den nye model at bruge ressourcer på at medvirke til TV 2/DANMARK A/S’ udførelse af kontrol med ”TV 2-alene-kortene”. TV 2/DANMARK A/S har oplyst, at man med den nye løsning forventer at lægge sig på et 2012-prisniveau for TV 2 på 10-12 kr. pr. abonnement pr. måned ekskl. moms og eventuel distributøravance (i forhold til distributørerne).

I tilknytning til den nye aftale har distributøren BOXER TV A/S over for Kulturministeriet tilkendegivet, at selskabet er indstillet på at tilbyde TV 2 som a la carte-kanal. Det vil således blive muligt at modtage TV 2 som eneste betalings-tv-kanal, hvis man ønsker det.

De regionale TV 2-virksomheders nyhedsudsendelser bevares som en del af TV 2s sendeflade, og de vil også blive (parallel)udsendt på den nye regionale ”free-to-air”-kanal, der bliver etableret i 2012.

Den ændrede model for gennemførelse af abonnementsbetaling kræver godkendelse af EU-Kommissionen, idet modellen indgår som en del af den omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK A/S, som for tiden er under behandling i Kommissionen.

 ----

TILLÆGSAFTALE TIL MEDIEAFTALEN FOR 2007-2010 OM INDFØRELSE AF ABONNEMENTSBETALING FOR TV 2

Partierne bag medieaftalen for 2007-2010 er enige om at ændre gennemførelsen af

abonnementsbetaling for TV 2 i forhold til tillægsaftalen af 9. januar 2009 om

omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og nye DR-initiativer mv. således:

Alle husstande, som ønsker at modtage TV 2, skal betale herfor. Der indføres således

ikke adgang til et ”TV 2-alene-kort” for visse husstande.

TV 2’s status som ”must carry”-kanal ophæves, når adgangen til abonnementsbetaling

udnyttes i år 2012.

Aftalepartierne har noteret sig, at TV 2/DANMARK A/S har oplyst, at selskabet

forventer at lægge sig på et prisniveau for TV 2 (i forhold til distributørerne) på 10-12

kr. (+ moms) per måned. TV 2/DANMARK A/S har i forlængelse heraf tilkendegivet,

at man vil orientere partierne bag denne tillægsaftale om væsentlige fremtidige

ændringer i forhold til dette prisniveau forinden der træffes beslutning herom

TV 2/DANMARK A/S har overfor Kulturministeriet tilkendegivet, at selskabet vil

fastsætte en pris for TV 2, som er ens for alle distributører, og at denne pris vil blive

offentligt kendt. Dermed vil det blive muligt for modtagere af TV 2 at gennemskue,

hvor stor en del af en eventuel prisstigning i programpakkerne, der kan henføres til

TV 2’s overgang til betalings-tv-kanal.

TV 2 udsendes som hidtil forudsat som betalings-tv-kanal fra 1. januar 2012 af

BOXER TV i MUX 3.

BOXER TV har overfor Kulturministeriet tilkendegivet, at man er indstillet på at

tilbyde TV 2 som a la carte-kanal, dvs. det vil blive muligt alene at betale for

modtagelse af TV 2.

Det lægges til grund, at TV 2 stilles til rådighed for andre tv-distributører på samme

konkurrencemæssige vilkår, som kanalen stilles til rådighed for BOXER TV.

De regionale TV 2-virksomheders ”vinduer” sendes forsat som en del af TV 2’s

sendeflade, men (parallel-)udsendes også af de regionale TV 2-virksomheder i MUX 1.

Den ændrede model for gennemførelse af abonnementsbetaling forudsætter

godkendelse af Kommissionen, idet indførelsen af abonnementsbetaling efter ”TV 2-

alene-kort—modellen” indgår som en del af den omstruktureringsplan for TV

2/DANMARK A/S, som for tiden er under behandling i Kommissionen. Når

Kommissionens afgørelse foreligger, drøftes denne i kredsen af partier bag denne

tillægsaftale.

Kulturministeriet følger løbende udviklingen i TV 2/DANMARK A/S' økonomi.

Aftalekredsen vil, når regnskaberne for hhv. 2010 og 2011 foreligger, samt i

begyndelsen af 2013 - efter det første år med abonnementsbetaling for TV 2 - drøfte

selskabets økonomi.

11-3-2011

TV SYD og Kolding Kommune har lavet en hensigtserklæring, der sigter mod at Tv-stationen flytter til det nye Nordic Synergy Park ved Kolding. Målet er, at TV SYD begynder byggeriet i slutningen af året, da lokalplanen forventes at falde på plads i august.

Det kommer ikke bag på Kolding Kommunes borgmester, at den første virksomhed allerede nu er på spring og vil rykke ind i parken:

”TV SYDs ønske understreger tre ideer med området: Viden, nyt byggeri og attraktiv placering. Dels er den allerførste virksomhed en kreativ vidensvirksomhed, dels får en af kommunens arbejdspladser en top moderne TV station og endelig får TV SYD en central placering i et attraktivt område med innovative og kreative virksomheder og mennesker, siger Jørn Petersen.

Nordic Synergy Park skal vokse sig til e t 15 kvadratkilometer stort, grønt område, der skal rumme 30.000 arbejdspladser, forskning, uddannelser, fritidsaktiviteter og attraktive boliger - i synergi.

For TV SYD er placeringen lige ved motorvejen perfekt. Tv-stationens biler skal hurtigt kunne komme ud i landsdelen, og det bliver der optimale muligheder ved en placering i Nordic Synergy Park. Samtidig glæder stationen sig til for første gang i sin 28-årige historie at kunne rykke ind i et hus, der er bygget til tv-produktion.

”Det bliver fantastisk at få lov at præge byggeriet, så vi får et hus, der er skabt præcis til os. Vi glæder os meget til at komme i gang og jeg er sikker på, at vi næste år står med et hus, der vil gøre både vores hverdag og vores udsendelser endnu mere inspirerende”, siger TV SYDs administrerende direktør Hans Egon Lorenzen.

TV SYD får fra 1. januar 2012 mulighed for at sende døgnet rundt på en helt ny, regional kanal. Den øgede produktion betyder, at TV SYDs nuværende rammer på Elvej i Kolding ikke er optimale i fremtiden.

”Vi får brug for et fleksibelt hus, der løbende kan tilpasses vores behov og produktionskrav. Tv-teknikken udvikler sig hurtigt, og derfor skal vi have mulighed for at ændre indretningen i studier og andre produktionslokaler løbende. Den mulighed får vi i et nyt hus”, siger Hans Egon Lorenzen.

Det er aftalt, at TV SYD køber en grund på omkring 10.000 m2, og selve stationen vil være på maks. 5.000 m2. De berørte lodsejerne alle har været inviteret til møde, ligesom lokalplanen er ved at blive udarbejdet.

Mere om Nordic Synergy Park

Navnet Nordic Synergy Park – i daglig tale Synergiparken – illustrerer den grundlæggende idé med området. Synergi er nemlig det bærende element i hele etableringen af området. Synergi mellem virksomheder, mennesker og natur – på tværs af brancher, kulturer, nationaliteter osv. Filosofien er, at både virksomheder, mennesker og natur vokser hurtigere i Nordic Synergy Park, end de gør uden for parken. Visionen er da også: Nordic Synergy Park er magneten for inspiration og bæredygtig vækst. Styregruppen for projektet tæller repræsentanter fra Kolding Kommune, Business Kolding, Europas største udviklingspark Sophia Antipolis, Danmarks største forskerpark Scion DTU og Region Syddanmark. LM Wind Power er allerede etableret i parkens nordøstlige del. Se også www.businesskolding.dk .

Tv-kanalen dk4 har indgået en aftale med Boxer, så man fremover vil kunne se dk4’s mange populære tv-programmer, hvis man har en tv-pakke fra Boxer. Det betyder, at den danske tv-kanal nu kan ses over hele landet.

Hidtil har man kun kunnet se den danske tv-kanal dk4, hvis man har haft kabel- eller satellit-tv, men nu kan man også modtage dk4 med en almindelig antenne og et Boxer-abonnement. dk4 er dermed blevet landsdækkende, da Boxer kan modtages af alle danske husstande.

”Har man et Boxer-abonnement vil man fremover også kunne modtage dk4, hvor end man bor i landet. Det er en tv-kanal med bl.a. mange gode sportsudsendelser, herunder national og international speedway samt kampe fra den danske basket-liga – begge sportsgrene har stærk lokal appel rundt omkring i landet,” siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør hos Boxer.

Den billigste måde at få dk4 via almindelig antenne er med Boxers kampagnetilbud på Mini-pakken samt alle TV2’s betalingskanaler, hvor man får dk4 gratis med for 99 kr. om måneden, dertil kommer en halvårlig kortafgift på 389 kr. Kampagnetilbuddet inkluderer en digital modtagerboks eller et Boxer TV-modul for 0 kr.

Man sparer 1.735 kr. om året i forhold til Boxers normalpris. Man får også de danske betalingskanaler TV2 News, TV2 Charlie, TV2 Zulu, TV2 Sport og TV2 Film samt Kanal 5 og Kanal 4. I alt kan man se 20 danske tv-kanaler, herunder alle DR’s kanaler samt tre nabolande-kanaler. De 20 kanaler dækker langt de fleste danskeres tv-behov.

Nemt at få Boxer
Har man i dag kabel- eller satellit-tv og ønsker at skifte til Boxers tilbud, behøver man mange steder i Danmark blot en indendørs antenne for at modtage tv-signalerne.

Og så er det med et Boxer-abonnement muligt at tage alle tv-kanalerne med i sommerhuset, i campingvognen eller til vennerne. Man er nemlig ikke bundet til én bestemt placering, men kan bruge samme Boxer-kort, hvor end man ønsker at se tv – uden at det koster ekstra. Ønsker man et ekstra kort, fås det for blot 299 kr. én gang for alle.

Man kan se dk4 hos Boxer fra 14. marts 2011.

9-2-2011

Det bliver Thomas Buch-Andersen der bliver toovholder på det nye radioprogram på P1 'Detektor'
der tjekker tal, fakta og kendsgerninger i den aktuelle debat.
Skatten bliver hævet med 31,5 milliarder ved et regeringsskifte! Omkostningerne ved indvandring til Danmark overstiger 100 milliarder! Husejerne står for 40 procent af CO2-udledningen herhjemme! Tre eksempler på påstande, der i det nye år kunne havne under 'Detektor's lup til et journalistisk faktatjek.

-Meningen med 'Detektor' er, at vi i programmet undersøger, om det man læser, hører eller ser i den aktuelle debat, er i strid med fakta eller på anden måde er misvisende eller misforstået. Det er vores håb, at vi med programmet kan skabe større gennemsigtighed i de tal, fakta og påstande, som hver dag flyver gennem luften i medierne, siger Thomas Buch-Andersen, programmets opfinder og vært.
Ideer fra Lytterne.
'Detektor' har allerede fået mere end 80 ideer fra lytterne til, hvilke tal og fakta redaktionen kan tage fat i og undersøge om påstandene faktisk kan dokumenteres.

-Hvis programmet skal være relevant og have den tilsigtede effekt, har vi brug for input fra lytterne selv. Programmet skal inspirere til, at vi alle bliver mere kritiske over for de fakta og påstande, som vi bliver præsenteret for. Vi er meget glade for de mange idéer vi allerede har fået fx via vores hjemmeside www.dr.dk/detektor   og håber på, at lytterne vil pege på endnu flere påstande, der virker faktuelt tvivlsomme, siger Thomas Buch-Andersen.  

Valgtjek med taltjek
I forbindelse med folketingsvalget, der bliver udskrevet og afholdt i 2011, vil Detektor rette opmærksomheden på de politiske partier og sikre daglige faktatjek af den politiske debat. Resultatet af faktatjekket vil blive lagt ud på www.dr.dk/detektor  og samlet op i det ugentlige program.

Premiere 5. januar kl. 11
Der vil være tre-fem faktattjek pr. program. Første program sendes onsdag den 5. januar kl. 11 og genudsendes torsdag den 6. januar kl. 15.03. I første program undersøger 'Detektor' påstande fra Liberal Alliance og Anders Samuelsen.

Kære medieordførere bag det seneste medieforlig.

Jeg tillader mig at rette denne henvendelse til jer . Det drejer sig om den kommende tilladelseshaver til den fjerde FM-kanals forpligtelse til lytterkontakt, som ligger SLS meget på sinde. Vi finder, at det er en stor mangel, at der til den kommende tilladelseshaver ikke stilles krav om kontinuerlig dialog med lytterne – herunder lytter- og seerorganisationerne. Den i § 10, 5 omtalte interaktion med lytterne i form af en ”…inddragelse af lyttere som en aktiv del af programfladen både i enkelte programmer og som idégeneratorer” er i og for sig udmærket, men den engagerer ikke lytterne i en overordnet debat om programvirksomheden på baggrund af f.eks. den i § 17 omtalte public serviceredegørelse. Den kontinuerlige dialog er heller ikke tilgodeset hverken gennem de i § 17, stk. 4 omtalte skemaer eller ved de i § 17, stk. 5 omtalte ”brancheanerkendte lyttermålinger”.

Det er for os helt klart, at Radio- og TV-nævnet vil få det endelige tilsyn med FM4, og det er fint nok. Vi er også med på, at diverse målingsmetoder kan være en vigtig del af denne opgave. Der er heller ingen tvivl om, at tiden har givet mange muligheder for kontakt gennem mail, hjemmesider, facebook m.m. – men intet af det kan erstatte den direkte dialog ansigt til ansigt mellem medievirksomhed og bruger. Den er en vigtig del af vor demokratiske tradition, som public service-virksomhed jo kan ses i forlængelse af. Det behøver ikke kun være lytter- og seerorganisationer, der indgår i denne dialog,  men jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at de da repræsenterer nogle mennesker, som brænder for public service, og som på baggrund af forskellige holdninger ønsker at være en del af denne samtale. I den forstand er lytter- og seerorganisationerne udsprunget af det nordiske repræsentative demokrati på linje med landbo-, fag-, missions-, og partiforeninger.

Vi finder den manglende plads til denne kontinuerlige dialog, som kan fastholde længdeperspektivet og armslængdeprincippet i programdebatten så meget mere bekymrende, da FM4 fjernes fra DR, hvorfor dialogen her jo udtyndes. Derfor vil jeg på vegne af de fire organisationer i SLS indtrængende opfordre til, at denne dialog også må sikres plads i regi af den fjerde FM-kanal.

Med venlig hilsen og ønsket om en glædelig jul og et godt nytår -  

Medie-mand bliver TV SYDs nye formand

- TV SYD har kompetencerne, medarbejderne og rammerne til at vokse og gro. Vi vil sammen kunne udvikle TV SYD til en endnu mere synlig, relevant og aktiv del af borgernes liv i vores sendeområde.

Forude venter bl.a. byggeri af et nyt TV-hus og udvidelse af vores sendetid, siger den nyvalgte TV SYD-formand Jacob Ejs.

Den nye radiokanal, "Radio Møller", kommer til at ødelægge meget for de lokale og regionale radioer

Den nye radiokanal, ”Radio Møller”, kommer til at ødelægge meget for de lokale og regionale radioer, og det er helt i modsætning til den oprindelige tanke med at etablere en ny radiokanal, siger Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen.
 
Mogens Jensen mener, at med valget af et radiokoncept, der i høj grad vil rette dig mod P3-lytterne, kommer ”Radio Møller” i stor udstrækning til at konkurrere med lokalradioerne, som i forvejen har svære vilkår.
 
- Jeg er uforstående overfor dette valg, da Kulturminister Per Stig Møller (K) fra starten har tilkendegivet, at en ny radio skulle konkurrere med P1 og P2, men så skulle man jo have valgt konceptet med en kulturradio, der netop retter sig mod disse målgrupper, siger Mogens Jensen.
 
Han mener, at de borgerlige partiers valg af radiokoncept afslører, at hensigten slet ikke har været at skabe alternativer til P1 og P2 men en radio, der skal konkurrere med DR’s mere brede radiokanaler P3 og P4, hvis succes længe har været en torn i øjet på flere medieordførere. Hermed kommer den nye radiokanal også til at ødelægge mere for de mange lokalradioer, der dækker samme målgruppe.
 
- Den nye radio er overflødig og spild af 800 millioner licenskroner, siger Mogens Jensen, der understreger, at radioen ikke bliver til noget, såfremt det kan standses i forbindelse med et regeringsskifte.

ARF-Kolding  finder også, at det er spild af gode licenskroner, og mener at disse hellere måtte anvendes på en styrkelse af DR og ikke en svækkelse.

10-9-2010

Den fjerde landsdækkende FM-radiokanal får en såkaldt ”News/Talk”-profil. Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået tillægsaftale til medieaftalen for 2011-2014 om programprofilen for den fjerde landsdækkende FM-radiokanal.

Det hurtigtarbejdende udvalg med radiofaglig ekspertise er kommet med tre forslag til en sammenhængende programprofil for den nye kanal. Partierne bag medieaftalen for 2011-2014 er enedes om at vælge den profil, der af udvalget kaldes ”News/Talk”-profilen.

Kulturminister Per Stig Møller siger:

”Vi har lagt vægt på at give danskerne en stærk og anderledes radiokanal. Vi har valgt en kanalprofil, der udfordrer det eksisterende radioudbud med nyskabende programmer inden for kultur, samfundsstof, nyheder og debat, satire og musik og dermed vil levere kerne-public service af høj kvalitet. Vi sætter barren højt for den nye public service-kanal med rum til kompetent formidling og dyb indsigt.”

Udvalgsformand Suzanne Moll siger:

”Med denne radio har vi forsøgt at lave et format, der ikke i dag findes på det danske radiomarked. Vi lægger vægt på at sikre en udvikling af dansksproget indholdsradio, og at den gode forståelige formidling prioriteres. Der vil være tale om en tidssvarende radio, hvor der er plads til at bryde grænser og overraske. Men også en radio, der holder fast på de klassiske radiotraditioner.”

Udvalgets rapport med tre opstillede kanalprofiler har dannet grundlag for aftalepartiernes drøftelser. Rapporten indeholder en række anbefalinger, og kanalen skal have en stærk nyhedsdækning samt være nyskabende med hensyn til journalistisk dybde, formidlingsmæssig kvalitet, indhold, formater, teknologi og produktionssamarbejder.

Som led i medieaftalen for 2011-2014 blev det bl.a. aftalt, at den fjerde landsdækkende FM-radiokanal skulle være en licensfinansieret public service-kanal med krav om nyheds-, aktualitets-, kultur- og debatprogrammer. 

Kulturminister Per Stig Møller siger:

”Jeg vil gerne takke udvalget for et glimrende stykke arbejde, som jeg er glad for at lægge til grund for den nye kanals programprofil. Rapporten giver et nyt blik på det danske radiomarked og leverer et fagligt velkvalificeret bud på, hvordan vi er med til at fremtidssikre public service-radio.”

Der vil nu blive arbejdet videre på at udarbejde de samlede udbudskrav med henblik på udarbejdelse af et udkast til udbudsbekendtgørelse, som vil blive sendt i bred høring senere på efteråret.

Hent tillægsaftaleteksten om medieaftalekredsens valg af programprofil (pdf)

Hent det hurtigtarbejdende udvalgs forslag til programprofiler for den fjerde landsdækkende FM-radiokanal (rapport, pdf)

Bilag 1: Karakteristika for det danske radiomarked (pdf)

Bilag 2: Programkategorier (pdf)

Bilag 3: Oversigt over fælles anbefalinger og de tre scenarier (pdf)

Bilag 4: Scenarie a: Kulturradioen (pdf)

Bilag 5: Scenarie b: NewsTalk-radioen (pdf)

Bilag 6: Scenarie c: Den folkelige radio (pdf)

10-9-2010

Radio- og tv-nævnet har afgivet sin udtalelse om TV 2/DANMARK A/S’ redegørelse

for opfyldelsen af public service-forpligtelsen i 2009. Nævnet

finder samlet set, at TV 2 opfylder tilladelsens krav, særligt at der sendes

det krævede antal timers nyheder, dansk dramatik og børneprogrammer.

TV 2’s nye fiktionsstrategi er for en stor del gennemført med støtte fra

Public Service Puljen, og disse serier indgår iflg. reglerne ikke i public service

beregningen. Derfor må Nævnet udtrykke bekymring over, at TV 2 i

2009 med 7 timer har sendt færre timer ny, fuldfinansieret dansk dramatik

end i noget tidligere år.

Udviklingen med den nye børnestrategi, TV Bavian, har medført en halvering

af timetallet for danske børneprogrammer og et tilsvarende fald i børnenes

sening heraf. Nævnet vil følge udviklingen næste år og overveje, om

tilladelsen i forhold til programmer til børn er fuldt overholdt. Nævnet opfordrer

desuden TV 2 til at gå i dialog med Medierådet for Børn og Unge

om placeringen af udsendelser, der kan virke skadelige for børn.

Nævnet noterer som positive udviklinger, at TV 2 har sendt flere dansksprogede

og flere tekstede timer end nogensinde.

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/radio_og_tv/landsdaekkende_regional/DR/public_service_dr/DR_ps_2009/Pressemeddelelse_DR.pdf

/12-07-10

Ikke et større, men et mere fokuseret DR

DRs programstrategiske fokus for 2011 ligger i dag klart. En af de tilbagevendende pointer i planerne for det kommende år er et styrket fokus på "kvalitet frem for kvantitet". DRs ambition er ifølge generaldirektør Kenneth Plummer ikke at skabe mere, men at skabe bedre indhold på radio, tv og net for de danske licenskroner.

"Intentionen er ikke at skabe mere, men derimod bedre og mere fokuseret indhold til danskerne. Netop dette må siges at være den gennemgående røde tråd i vores planer for det kommende år. DR skal levere førsteklasses public service - tv radio og net som oplyser og samler, men også som udfordrer os," siger Kenneth Plummer, som dog understreger, at de mange nye satsninger og initiativer hænger tæt sammen med udfaldet af det kommende medieforlig.

Et udpluk af de mest centrale fikspunkter i DRs programstrategi for det kommende år bliver:  

Globalt og regionalt indhold
DR vil i det kommende år tage en række initiativer for at styrke den regionale dagsordens tilstedeværelse i mediebilledet. Helt konkret skal der bl.a. være flere sendevogne og en bedre adgang tv i de enkelte distrikter. Det skal være sådan, at man kan komme til orde ude i lokalsamfundet - uanset at man ikke bor i nærheden af Århus eller København.

"DR har en særlig forpligtelse til at favne og rumme både det nære og det fælles. Og DRs distrikter, som netop har fejret 50 års jubilæum, udfylder allerede en vigtig rolle i mediebilledet, hvor de er med til at bygge bro mellem det lokale og det nationale stof," siger Kenneth Plummer. 

Styrkelse af DRs nyhedsdækning
Også den globale dækning står overfor et løft - særligt i nyhedsdækningen, hvor der er planer om at øge bemandingen. Det skal blandt andet ske ved at tilknytte stringere - dvs. fleksible korrespondenter, som træder til, og dækker begivenheder rund om i verden, hvor DR ellers ikke er repræsenteret. Også flagskibet TV Avisen står på listen over de områder, som skal styrkes i 2011. TV Avisen kl. 18.30 bliver for eksempel længere for at skabe plads til både det regionale og det globale stofområde.   

Færre, men bedre digitale radiokanaler
På radiosiden planlægger DR at fokusere sin indsats på færre, men bedre kanaler fortæller DRs mediedirektør:

"Vi vil komme til at se flere "rigtige" indholdsfokuserede kanaler, på DAB, og færre rene musikkanaler. Det er en bevægelse mod DAB-radio, hvor indholdet i højere grad bliver formidlet af DRs dygtige værter," siger mediedirektør Mikael Kamber.

Planen er, at der skal skabes solide målgruppeorienterede public service-kanaler på DAB, som retter sig mod hhv. børn, unge og ældre. DR planlægger desuden at lancere en rytmisk musikkanal, en kanal med populærkultur og -musik samt en talekanal spækket med kulturindhold.

Ambitionen med DRs radiostrategi er at hjælpe DAB-radioen på vej som det nye digitale format, men også at give god plads til nye kommercielle kanaler på DAB, så der kan opstå en bedre balance mellem public service- og de kommercielle kanaler.

Et fokuseret dr.dk

Dr.dk skal i 2011 udvikles bl.a. med mere og bedre On Demand og mobilt indhold, mens dr.dk vil trække sig fra andre områder - for eksempel kommer man i fremtiden til at se færre spil.

Selvom der vil blive mindre spil-indhold, har dr.dk fortsat en central rolle i forhold til den yngre generation, som i stigende grad benytter sig af nye medier som internet og mobiltelefon. Et velfungerende dr.dk er nemlig en vigtig forudsætning for at kommunikere nyheder og oplysning til en hel generation af mediebrugere, som ellers ikke er storbrugere af public service-indhold.

18-4-10

Fra onsdag 14. april bestemmer du selv, om der skal være undertekster på DR K, DR HD og Ramasjang. Men kun hvis du ser tv med antenne.

DR skifter tekstningssystem på DR K, DR HD og DR Ramasjang fra onsdag den 14. april. Ændringen betyder, at seerne fremover selv kan vælge, om de vil have undertekster slået til eller fra på tv-kanalerne DR K, DR HD og DR Ramasjang - men kun hvis man ser tv med en antenne. Der sker ingen ændringer for undertekstning på DR1, DR2 og DR Update.

Hvis underteksterne er slået fra på fjernsynet eller den digitale modtagerboks, vil seerne opleve at underteksterne forsvinder fra den 14. april. For at få underteksterne igen skal seeren slå underteksterne til i fjernsynets eller modtagerboksens menu - det gøres med fjernbetjeningen.

Sådan indstilles tekstning
At skulle tilslutte eller fravælge teksterne skal ske i menuen for fjernsynet eller den digitale modtagerboks. Hvordan det gøres varierer fra model til model, og seeren kan læse hvordan i fjernsynets/modtagerboksens brugsvejledning.

Er brugsvejledningen blevet væk, kan man prøve sig frem. Her er en gennemgang af, hvordan undertekster slås til/fra på mange modeller:

• Tag fjernbetjeningen. Hvis man har en digital modtagerboks, skal du bruge fjernbetjeningen til denne. Har man et fjernsyn med indbygget digital modtager, så skal man bruge fjernsynets fjernbetjening.
• Tryk på den knap på fjernbetjeningen, hvor der står menu.
• Vælg ”Indstillinger” og herefter ”Undertekster” eller ”Fra”.
• Herefter vil der oftest være tre valgmuligheder, som kan være ”Dansk”, ”Dansk” og ”Ingen undertekster”. Vælger man den første ”Dansk” og trykker ”Ok” vil det oftest være almindelig danske undertekster. Vælger man den anden ”Dansk” vil oftest være tekstning til hørehæmmede. Og hvis man vælger ”Ingen undertekster”, forsvinder underteksterne.

Hvis ovenstående ikke lykkedes, så kontakt en tv-forhandler eller en tv-reparatør.

18-4-10

Fra 14. april vil der være mulighed for at til- og fravælge undertekster på DR HD kanalen, DR K kanalen og DR Ramasjang.  - Dette vil sikkert glæde mange hørehæmmede, og opfylde et af de ønsker som ARF tidligere har fremført.
De nye muligheder for undertekster kan dog kun anvendes hvis dit TV er forsunet med MPEG4 tuner.
DR-Update og Folketingskanalen vil som hidtil bevare de faste undertekster.
DR1 og DR2, vil ikke blive berørt af overgangen til valgfri undertekster, men vil fortsætte med at benytte de faste undertekster.
Tekstning af DR1 og DR2 programmerne for hørehæmmede kan hentes på tekst-tv side 399.
ARF efterlyser fortsat at de regionale TV-stationer også hjælper de hørehæmmede med undertekster.

6-3-10