DR har mandag været nødsaget til at nedlægge en række stillinger. Det sker som en konsekvens af den politiske medieaftale for 2011-2014, og de økonomiske besparelser, som DR i den forbindelse er blevet stillet overfor.

67 medarbejdere har fået besked om, at DR står over for at skulle afskedige dem. Endvidere har DR indgået fratrædelsesaftaler med yderligere 37 medarbejdere. 

I forbindelse med spareplanen, har en række medarbejdere desuden fået tilbud om overflytning til andre stillinger og ud over dette, så har DR søgt at afbøde konsekvenserne af spareplan gennem såvel omplaceringer som nedlæggelse af vakante stillinger, som ikke bliver genbesat.

Rammer bredt
Stillingsnedlæggelserne i DRs organisation rammer bredt på tværs af afdelinger og direktørområder, og er et udtryk for en den udmøntning af medieaftalens konsekvenser, som man i DRs ledelse har arbejdet på siden medieaftalens indgåelse i maj måned.

”Det er en meget kedelig dag for DR, hvor vi må sige farvel til en lang række af vores dygtige medarbejdere. Men vi står i en situation, hvor vi bliver nødt til at forholde os til nye økonomiske rammer for de kommende fire år, og derfor er det desværre uundgåeligt,” siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer, der fortsætter:

”En dag som denne er aldrig rar. Der findes ikke nogen god måde at gøre det på. Men vi har gjort alt, hvad vi kan, for at forløbet for medarbejderne blev så ordentligt og værdigt som overhovedet muligt."

Kedelig situation for DR
DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen udtaler:

”Bestyrelsen har tidligere behandlet og godkendt den spareplan som nu udmøntes i DR, så jeg bakker naturligvis op om planen. Det er en kedelig situation for DR, men desværre er tilpasningerne af organisationen nødvendige, hvis vi fortsat skal have balance i økonomien.”

I den aktuelle sparerunde har DR gjort aktiv brug af en række afbødeforanstaltninger, herunder omplaceringer, fratrædelsesordninger og nedlæggelse af ubesatte stillinger, og dermed er det lykkedes at nedbringe antallet af afskedigelser.

DR vil, ifølge generaldirektøren, fortsat gøre alt for at løfte sin opgave med at levere public service-indhold af høj kvalitet til danskerne - både på radio, tv og web. Men det vil ske med færre medarbejdere end i dag.

”Vi har hele tiden bestræbt os på, at konsekvenserne for seere, lyttere og brugere bliver så små som overhovedet muligt. Det ændrer dog ikke på, at nogle programmer vil lukke, andre vil flytte sendetidspunkt eller kanal, mens endnu andre vil blive ændret i deres nuværende form,” siger Kenneth Plummer.

Lige nu ser vi at markante mediefolk forlader DR, ved at de opsiger deres ansættelse. Det drejer sig bl.a. om Kurt Strand og nu Lene Johansen.

ARF beklager at det er resultatet af det netop indgåede smalle medieforlig – der vil betyde at der snart også kommer fyringer af op til 100 gode og erfarne medarbejdere.

ARF mener, at din licens bliver misbrugt til formål som licensbetalerne ikke regnede med at pengene skal bruges til. Lad os få licenspengene tilbage til DR og public service.

Det er medieforliget, som regeringspartierne sammen med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti blev enige om før sommerferien, der er grunden til de mange fyringer i DR, da forliget pålægger DR at spare 80 millioner kr. i 2011.

Forliget vil medføre store forringelser af DR – og du får mindre for licenspengene.

29-8-10

EU tillader faktisk, at Danmark udelukker kanaler som TV3 fra offentlig støtte til programmer, der afbrydes af reklamer.

Det viser et notat fra Kulturministeriet, som Ritzau har kigget på. Her står der, at det "ifølge uformelle oplysninger fra Kommissionen" er muligt at kræve, at prublic servicestøttede programmer ikke afbrydes af reklamer.

Tag chancen
Derfor bør regeringen straks tage chancen, mener socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen.

- Vi ved jo, at langt de fleste danskere hader reklamer midt i programmerne, og derfor synes jeg, at vi skal gribe muligheden og sørge for, at kanalerne ikke kan sende reklamer under de programmer, som får støtte fra den såkaldte public service pulje, siger Mogens Jensen.

Socialdemokraterne ser gerne, at det helt forbydes, at kanaler, der som TV3 sender fra London kan søge om midlerne.

- Det er helt urimeligt, at kanaler, der forsøger at komme uden om danske reklameregler ved at sende fra London samtidig kan modtage støttekroner fra Danmark. Derfor synes jeg, at der helt skulle lukkes ned for muligheden for at få midlerne, lyder det fra Mogens Jensen.

Venstre siger nej
Men hos regeringspartiet Venstre er medieordfører Ellen Trane Nørby langt fra enig.

- Dem der ser kanaler som TV3 eller Kanal 4 er jo vant til reklamerne, siger hun og fortsætter:

- Derudover frygter jeg, at programmernes kvalitet vil dale, hvis vi fjerner muligheden for at få støtte gennem puljen. Så det er en afvejning af, om vi ikke skal have reklamer, eller om der kommer så mange højkvalitetsprogrammer til danskerne som overhovedet muligt.

Kilde: www.dr.dk - 22. aug. 2010 13.55 P3Nyheder

DRs økonomidirektør David Hellemann fratræder sin stilling ved udgangen af september måned, hvor han tiltræder som partner i konsulentvirksomheden McKinsey & Co.

David Hellemann kom til DR for knapt fire år siden fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet. David Hellemann har stået i spidsen for afslutningen af byggeriet af DR Byen og for sidenhen at få genoprettet DR’s økonomi efter de budgetoverskridelser, som byggeriet førte med sig.

Generaldirektør Kenneth Plummer udtaler:

”Det er med stor beklagelse, at vi skal sige farvel til David Hellemann. Samtidig har jeg dog stor forståelse for, at David har fået et tilbud, han ikke kan sige nej til. David Hellemann har været en af mine nærmeste partnere i ledelsen af DR, og han har været en afgørende faktor i den turn around af virksomheden, som vi har gennemført de sidste par år. Ikke mindst takket være David kan vi i dag glæde os over, at DR har en sund økonomi og orden i budgetterne, så vi for første gang i en årrække primært kan fokusere på det indhold, vi er sat i verden for at producere til danskerne.” 

10-8-10

Det er en spændende tid vi lever i, hele tiden kommer der nye forkortelser og ny teknik.

Flere medlemmer har rettet henvendelse vedr. DVB-T2 standarden. Mange er blevet i tvivl om man inden længe skal til at udskifte sit TV med denne standard.

Svaret er, at standarden pt. afprøves forskellige steder, men der er ingen politisk beslutning om, at vi her i landet skal overgå til den nye standard inden for de nærmeste år.

Bl.a. har BOXER, der er gatekeeper her i landet fortalt, at de ingen planer har om at overgå til DVB-T2 standarden.

Det betyder ikke, at der engang i fremtiden vil blive behov for DVB-T2, idet denne standard giver mulighed for flere kanaler og højere opløsning, hvilket der bl.a. vil være behov for når udsendelserne sendes i HD-kvalitet.

I Sverige og i Finland er man så småt på vej med DVB-T2, og visse steder i England har man taget standarden i brug.

Når politikerne engang beslutter, at vi her i landet skal overgå til DVB-T2 kan det betyde, at op til 2,5 millioner TV skal udskiftes eller forsynes med en ny digital boks.

Det er nok ikke lige om hjørnet, at der vil ske et skifte af standard, da behovet endnu ikke synes at være der.

DVB-T er det signal der kan modtages med en hus- eller stueantenne.

Du kan evt. læse mere på: www.flatpanels.dk

Radio- og tv-nævnet har afgivet sin udtalelse om TV 2/DANMARK A/S’ redegørelse

for opfyldelsen af public service-forpligtelsen i 2009. Nævnet

finder samlet set, at TV 2 opfylder tilladelsens krav, særligt at der sendes

det krævede antal timers nyheder, dansk dramatik og børneprogrammer.

TV 2’s nye fiktionsstrategi er for en stor del gennemført med støtte fra

Public Service Puljen, og disse serier indgår iflg. reglerne ikke i public service

beregningen. Derfor må Nævnet udtrykke bekymring over, at TV 2 i

2009 med 7 timer har sendt færre timer ny, fuldfinansieret dansk dramatik

end i noget tidligere år.

Udviklingen med den nye børnestrategi, TV Bavian, har medført en halvering

af timetallet for danske børneprogrammer og et tilsvarende fald i børnenes

sening heraf. Nævnet vil følge udviklingen næste år og overveje, om

tilladelsen i forhold til programmer til børn er fuldt overholdt. Nævnet opfordrer

desuden TV 2 til at gå i dialog med Medierådet for Børn og Unge

om placeringen af udsendelser, der kan virke skadelige for børn.

Nævnet noterer som positive udviklinger, at TV 2 har sendt flere dansksprogede

og flere tekstede timer end nogensinde.

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/radio_og_tv/landsdaekkende_regional/DR/public_service_dr/DR_ps_2009/Pressemeddelelse_DR.pdf

/12-07-10

Nævnsformand Christian Scherfig, 20 25 68 55

Fuldmægtig Lykke Nordblom, 33 73 33 47

/12-7-10

Ved to arrangementer i København og Århus blev det journalistiske fag revset af blandt andet direktør Anders Dam fra Jyske Bank og direktør Stine Bosse fra Tryg.

Stine Bosse fra Tryg mener f.eks, at nyhedsjournalistikken har et problem og bør påtage sig et større samfundsansvar. Og det var netop målet med de to konferencer, at komme tættere på, hvordan vi kan lave konstruktive nyheder og løsningsorienteret journalistik.

Journalister bag arrangementet
Det hele var arrangeret af Journalistgruppen i DR og de tre journalistuddannelser i Århus, Odense og Roskilde.

I samme anledning kunne deltagerne også møde chefredaktør Erik Rasmussen fra Mandag Morgen, fremtidsforskeren og provokatøren Anne Skare Nielsen, forskeren Peter Bro og Lars Kabel, der er aktuel med en ny bog om nyhedskriterier.

Der var også lejlighed til at høre konkrete eksempler fra vores egne medier i DR Nyheder, DR Fyn og NORDJYSKE på, hvordan gode konstruktive historier ikke behøver at være dårlige historier.

Se de to konferencer i fuld længde

Se hele konferencen om nyhedsjournalistik i København

Se hele den tilsvarende konference, da den løb af stabelen i Århus

Kilde: DR's hjemmeside

7-6-10

Få fyldt masser af viden og vitaminer i hovedet i de kommende uger, når Danskernes Akademi sender sommerradio på P1 fra mandag den Fra 5. juli 2010 og til og med fredag den 6. august. 

Tilrettelæggeren Anne Kjær har interviewet 20 forskellige forelæsere fra Danskernes Akademi og spurgt til deres forskning. Du kan høre samtalerne mellem hende og forskerne på alle hverdage mellem klokken 15.30 og 16.00 - på P1.

Alle forskersamtaler bliver lagt ud her på hjemmesiden, så du kan høre dem her, hvis du går glip af dem på radioen. Programmerne bliver også lagt på som podcast, efterhånden som de bliver sendt på P1.  

Du finder podcasten ved at klikke på denne adresse:

http://podcast.dr.dk/p1/rssfeed/akademi.xml

Uge 27: Menneskets udfordring.
Mandag den 5. juli: Professor ved Syddansk Universitet Jørn Henrik Petersen - Velfærdsstaten.

Tirsdag den 6. juli: Professor ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen - Kommunikation med Islam.

Onsdag den 7. juli: Lektor ved LIFE under Københavns Universitet Mickey Gjerris - Jorden brænder.

Torsdag den 8. juli: Professor ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean - Gift i miljøet.

Fredag den 9. juli: Sammenklip af ugen fire andre programmer.

Uge 28: Den danske Folkesjæl
Mandag den 12. juli: Professor ved Københavns Universitet Ib Bondebjerg - Dokumentarisme.

Tirsdag den 13. juli: Ekstern lektor ved Aarhus Universitet Lars Hovbakke Sørensen - Slagsbrødre eller broderfolk.

Onsdag den 14. juli: Antropolog, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet Jeppe Trolle Linnet - Dansk hygge.

Torsdag den 15. juli: Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetscenter, Aarhus Universitet Ove Korsgaard - Folkestyre og folkeoplysning.

Fredag den 16. juli: Sammenklip af ugens fire andre programmer.

Uge 29: Krop og sind
Mandag den 19. juli: Professor ved Syddansk Universitet Ask Elklit - Psykotraumatologi.

Tirsdag den 20. juli: Professor ved Syddansk Universitet Kaare Christensen - Aldring.

Onsdag den 21. juli: Professor ved Aarhus Universitet Bobby Zachariae - Hypnose.

Torsdag den 22. juli: Lektor ved Syddansk Universitet Niels Christian Hvidt - Kan tro flytte bjerge?

Fredag den 23. juli: Sammenklip af ugens fire andre programmer.

Uge 30: Skolen for livet
Mandag den 26. juli: Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetscenter, Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen - Den gode undervisning.

Tirsdag den 27. juli: Adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetscenter, Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen - Verdens bedste skole.

Onsdag den 28. juli: Professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Steen Hildebrandt - Videnssamfundets skole.

Torsdag den 29. juli: Professor ved Syddansk Universitet Harry Haue - Folkeoplysning og globalisering.

Fredag den 30. juli: Sammenklip af ugens fire andre programmer

Uge 31: Ud i verden
Mandag den 2. august: Adjunkt, ph.d. ved Syddansk Universitet Thomas Ærvold Bjerre - Fra superman ... om amerikansk kultur efter 9/11.

Tirsdag den 3. august: Adjunkt ved København Universitet Ulla Rahbek - Black Britain.

Onsdag den 4. august: Lektor og centerleder ved Syddansk Universitet Erik Kulavig - Stalin til hverdag.

Torsdag den 5. august: Seniorforsker ved DTU Space Susanne Vennerstrøm - Hvor blev vandet af på Mars?

Fredag den 6. augusti: Sammenklip af ugens fire andre programmer

Løbende har ARF haft henvendelser om de mange genudsendelser i tv, og der har været i sommerperioden.

Men når det gælder TV 2, kan kritikken dette år tages med sindsro, for der er udsigt til klart færre genudsendelser på TV 2, end det har været tilfældet de foregående somre.

Det skyldes bl.a., at sommeren 2010 er en fantastisk sportssommer med VM i fodbold, Le Mans i døgndrift, Tour de France, ATP-tennis på dansk grund og en VM-kvalifikationskamp i herrehåndbold.

I de første to uger af juni har bl.a. sportsudsendelserne foreløbig betydet, at førstegangsudsendelser på TV 2 har udgjort 94 procent i tidsrummet klokken 18-23.

Når sommeren er gået, vil omkring 83 procent af programmerne i den gode sendetid have været førstegangsudsendelser - det højeste niveau siden sommeren 2004, hvor TV 2 var alene om at dække EM i fodbold, ligesom sommer-OL blev dækket af bl.a. TV 2.

I forbindelse med indgåelsen af det nye medieforlig for 2011-2014 vedrørende radio og tv blev det besluttet, at den fjerde FM-kanal (den nuværende DR P2), skulle i udbud uden adgang for DR til at byde.

Da DR for små fire år siden lancerede sit tv-tilbud på nettet var det en vigtig nyskabelse. Med dr.dk tv kunne danskerne begynde at bruge pc'en som et alternativ til tv 'et - i hvert fald i det små.

Siden da er udviklingen gået stærkt, og tv på nettet er blevet en selvfølge for de fleste - blandt andet. båret frem af den enorme vækst i videotjenester som Youtube. I dag er det en helt naturlig del af det almindelige medieforbrug at se video og tv på de bærbare computere, som der også er blevet stadigt flere af. Og udviklingen fortsætter, så tv on demand ikke kun er noget, der foregår på nettet, men også direkte på tv, på mobiltelefoner og på andre mobile enheder.

Derfor ændrer DR sit navn på net-tv, så det i fremtiden kommer til at hedde DR NU. Fra og med i dag, tirsdag, kan man se DRs tv-kanaler live på adressen dr.dk/nu, og samtidig bliver der åbnet for en beta-version af den del af tjenesten, hvor man kan se DRs programmer on demand. Her kan brugerne være med til at påvirke den endelige udgave af DR NU, der forventes at gå i fuld drift i løbet af året.

Et grafisk løft:
"Med DR NU som navn vil vi gerne signalere, at du selv bestemmer, hvad du vil se, og hvornår du vil se det. Samtidig benytter vi også lejligheden til at gøre DRs net-tv lettere at bruge, og vi har også givet det grafiske udtryk et stort løft," siger Nicolai Porsbo, der er kanalchef på dr.dk, der tilføjer:

"Vi ved fra vores brugerundersøgelser, at danskerne er tilfredse med det indhold, vi tilbyder på dr.dk, men at de meget gerne vil have, at vi forbedrer tilgængeligheden og formen. Det er DR NU et godt eksempel på, at vi søger at imødekomme."

Med skiftet kommer DR også til fuldt at gennemføre skiftet til åbne formater, som er forudsat i public service-kontrakten. Video-formatet hedder H264 og er kendetegnet ved at kunne tilbyde god billed- og lydkvalitet på begrænset båndbredde. Formatet er i øvrigt det samme, som bliver brugt på en stor del af de kanaler, som sendes på almindeligt digitalt tv.

Tredje format på seks år
For at kunne se video-formatet skal man have den nødvendige software på sin pc. I den forbindelse har DR skelet til det meget udbredte Flash, som er installeret på langt de fleste pc'er, uanset styresystem. På den måde sikres, at stort set alle typer pc'er kan tilgå DR NU.

DRs righoldige arkiver kommer i den grad til ære og værdighed, når DR Multimedie på tirsdag den 11. maj lancerer sin mest omfattende udgivelse nogen sinde.

I løbet af det næste år udgiver DR 40 historiske dvd’er i serien ’Husker du’. Hver dvd handler om et bestemt år fra perioden 1960-2000, og i første omgang er det udgivelser om årene i 1960’erne, der kommer på gaden.

På de første dvd’er vil man kunne høre om alt fra Danmarks overgang fra bondeidyl til parcelhuskvarter, Cuba-krisen i 1962, papmælk, piratradio, P3, Beatles-feberen, kulturrevolutionen i Kina, månelandingen, Legolands og Kronprins Frederiks fødsel eller mange af de andre ting, der skete i 1960’erne. Det hele er bygget op omkring DR2’s ’Husker du’-udsendelser og DRs optagelser, og det er Radioavis-vært Niels Christian Lang, der har indtalt det hele.

Stor interesse for historiske programmer
"Den historiske interesse er der, og med ’Husker du’-udgivelsen vil vi gerne samtidig lukke op for DRs arkiver, så også andre ting fra gemmerne, kan komme ud i danskernes dvd-afspillere i de kommende år," siger multimedieredaktør Maiken Maigaard fra DR Multimedie.

Også stort netsite om de 40 år
I forbindelse med udgivelsen, hvor DR har selskabet PanVision som partner, er der også åbnet et omfattende netsted med historiske klip og historiske fakta. Det kan ses på www.huskerdu.dk .

Ikke et større, men et mere fokuseret DR

DRs programstrategiske fokus for 2011 ligger i dag klart. En af de tilbagevendende pointer i planerne for det kommende år er et styrket fokus på "kvalitet frem for kvantitet". DRs ambition er ifølge generaldirektør Kenneth Plummer ikke at skabe mere, men at skabe bedre indhold på radio, tv og net for de danske licenskroner.

"Intentionen er ikke at skabe mere, men derimod bedre og mere fokuseret indhold til danskerne. Netop dette må siges at være den gennemgående røde tråd i vores planer for det kommende år. DR skal levere førsteklasses public service - tv radio og net som oplyser og samler, men også som udfordrer os," siger Kenneth Plummer, som dog understreger, at de mange nye satsninger og initiativer hænger tæt sammen med udfaldet af det kommende medieforlig.

Et udpluk af de mest centrale fikspunkter i DRs programstrategi for det kommende år bliver:  

Globalt og regionalt indhold
DR vil i det kommende år tage en række initiativer for at styrke den regionale dagsordens tilstedeværelse i mediebilledet. Helt konkret skal der bl.a. være flere sendevogne og en bedre adgang tv i de enkelte distrikter. Det skal være sådan, at man kan komme til orde ude i lokalsamfundet - uanset at man ikke bor i nærheden af Århus eller København.

"DR har en særlig forpligtelse til at favne og rumme både det nære og det fælles. Og DRs distrikter, som netop har fejret 50 års jubilæum, udfylder allerede en vigtig rolle i mediebilledet, hvor de er med til at bygge bro mellem det lokale og det nationale stof," siger Kenneth Plummer. 

Styrkelse af DRs nyhedsdækning
Også den globale dækning står overfor et løft - særligt i nyhedsdækningen, hvor der er planer om at øge bemandingen. Det skal blandt andet ske ved at tilknytte stringere - dvs. fleksible korrespondenter, som træder til, og dækker begivenheder rund om i verden, hvor DR ellers ikke er repræsenteret. Også flagskibet TV Avisen står på listen over de områder, som skal styrkes i 2011. TV Avisen kl. 18.30 bliver for eksempel længere for at skabe plads til både det regionale og det globale stofområde.   

Færre, men bedre digitale radiokanaler
På radiosiden planlægger DR at fokusere sin indsats på færre, men bedre kanaler fortæller DRs mediedirektør:

"Vi vil komme til at se flere "rigtige" indholdsfokuserede kanaler, på DAB, og færre rene musikkanaler. Det er en bevægelse mod DAB-radio, hvor indholdet i højere grad bliver formidlet af DRs dygtige værter," siger mediedirektør Mikael Kamber.

Planen er, at der skal skabes solide målgruppeorienterede public service-kanaler på DAB, som retter sig mod hhv. børn, unge og ældre. DR planlægger desuden at lancere en rytmisk musikkanal, en kanal med populærkultur og -musik samt en talekanal spækket med kulturindhold.

Ambitionen med DRs radiostrategi er at hjælpe DAB-radioen på vej som det nye digitale format, men også at give god plads til nye kommercielle kanaler på DAB, så der kan opstå en bedre balance mellem public service- og de kommercielle kanaler.

Et fokuseret dr.dk

Dr.dk skal i 2011 udvikles bl.a. med mere og bedre On Demand og mobilt indhold, mens dr.dk vil trække sig fra andre områder - for eksempel kommer man i fremtiden til at se færre spil.

Selvom der vil blive mindre spil-indhold, har dr.dk fortsat en central rolle i forhold til den yngre generation, som i stigende grad benytter sig af nye medier som internet og mobiltelefon. Et velfungerende dr.dk er nemlig en vigtig forudsætning for at kommunikere nyheder og oplysning til en hel generation af mediebrugere, som ellers ikke er storbrugere af public service-indhold.

18-4-10

Fra onsdag 14. april bestemmer du selv, om der skal være undertekster på DR K, DR HD og Ramasjang. Men kun hvis du ser tv med antenne.

DR skifter tekstningssystem på DR K, DR HD og DR Ramasjang fra onsdag den 14. april. Ændringen betyder, at seerne fremover selv kan vælge, om de vil have undertekster slået til eller fra på tv-kanalerne DR K, DR HD og DR Ramasjang - men kun hvis man ser tv med en antenne. Der sker ingen ændringer for undertekstning på DR1, DR2 og DR Update.

Hvis underteksterne er slået fra på fjernsynet eller den digitale modtagerboks, vil seerne opleve at underteksterne forsvinder fra den 14. april. For at få underteksterne igen skal seeren slå underteksterne til i fjernsynets eller modtagerboksens menu - det gøres med fjernbetjeningen.

Sådan indstilles tekstning
At skulle tilslutte eller fravælge teksterne skal ske i menuen for fjernsynet eller den digitale modtagerboks. Hvordan det gøres varierer fra model til model, og seeren kan læse hvordan i fjernsynets/modtagerboksens brugsvejledning.

Er brugsvejledningen blevet væk, kan man prøve sig frem. Her er en gennemgang af, hvordan undertekster slås til/fra på mange modeller:

• Tag fjernbetjeningen. Hvis man har en digital modtagerboks, skal du bruge fjernbetjeningen til denne. Har man et fjernsyn med indbygget digital modtager, så skal man bruge fjernsynets fjernbetjening.
• Tryk på den knap på fjernbetjeningen, hvor der står menu.
• Vælg ”Indstillinger” og herefter ”Undertekster” eller ”Fra”.
• Herefter vil der oftest være tre valgmuligheder, som kan være ”Dansk”, ”Dansk” og ”Ingen undertekster”. Vælger man den første ”Dansk” og trykker ”Ok” vil det oftest være almindelig danske undertekster. Vælger man den anden ”Dansk” vil oftest være tekstning til hørehæmmede. Og hvis man vælger ”Ingen undertekster”, forsvinder underteksterne.

Hvis ovenstående ikke lykkedes, så kontakt en tv-forhandler eller en tv-reparatør.

18-4-10

Fra den 12. april 2010 vil danskerne kunne tage en virtuel tur ned ad barndommens gade, se gamle billeder af danseskolen, hvor de måske fik det første kys, eller studere billeder af værftet, hvor farfar engang arbejdede.

Den nævnte dag lancerer DR nemlig hjemmesiden 'Danmark dengang' på adressen dr.dk/dengang. Her vil brugerne kunne tage med på en rejse tilbage i den fælles danmarkshistorie og for eksempel - ved hjælp af et særligt danmarkskort - kunne zoome ind på deres barndomsby eller andre steder, der har haft særlig betydning for dem. 

Men alle vil også selv kunne bidrage med gamle fotos og private film af steder og begivenheder, da DR opfordrer hele landet til at åbne de glemte skuffer, finde de gamle album frem og vise deres foto og film for andre.

Tanken er, at sitet skal fortælle danskernes nære historie og vise, hvordan Danmark så ud i perioden 1900-1990.

"Hele projektet er en udløber af DRs indsats for at komme "tættere på danskere". Rigtig mange danskere interesserer sig for slægtsforskning og den nyere historie, og vi håber, at dr.dk/dengang både kan fortælle om Danmark, som det var engang, men også få danskerne til selv at bidrage med spændende materiale, de ligger inde med," siger redaktionsleder Helle Trolle-Christensen fra DR Oplysning.

Gamle byfilm digitaliseret
Hun tilføjer, at projektet er blevet yderligere aktualiseret af, at DR har fået en lang række film fra de danske byer digitaliseret i forbindelse med det store digitaliseringsprojekt, der lige nu er i gang.

"Det er ikke film, der er aktuelle at vise på DR TV, men i denne sammenhæng kan de i den grad bruges," siger Helle Trolle-Christensen.

Brugerne på dr.dk/dengang kan blandt meget andet se og høre Elsebeth Pedersen fra Ribe fortælle om sin bryllupsrejse til Himmelbjerget, høre mere om da Gunnar Nu besøgte Testrup Købmandshandel nær Århus, eller møde den 85-årige Inger Kyhn fra Rønne, der viser, at dét sted, hun var danselærerinde engang, nu er blevet til diskotek.

Anker bidrager med kirker
Birthe Kjær samt Keld og Hilda viser for eksempel også billeder fra deres barndom i henholdsvis Århus, Valby og Nyrup på Midtsjælland. Og tidligere statsminister Anker Jørgensen byder på et af de 250 billeder af danske kirker, som han har taget, siden han var 14 år.

"Med det nye site får danskerne en meget nemmere adgang til deres lokalhistorie, og vi kan da kun opfordre alle til at sætte barndommens gade på kortet, hvis den ikke allerede er det. Vi vil blandt andet gerne have gadeliv eller billeder og film med et særligt minde tilknyttet," siger Merete Monberg og Louise Ærboe Starklint fra DR Undervisning, der er i redaktionen bag dr.dk/dengang.

Kom på kursus i scanning
DR samarbejder blandt andre med landets biblioteker og de lokalhistoriske arkiver over hele landet om projektet. Derfor er nogle af deres film og billeder allerede fra en start at finde på sitet, og en række biblioteker og arkiver vil også ligefrem tilbyde kurser i fotoscanning og upload af billeder og tekst, hvis man ikke selv er ferm til det eller har de rette remedier.

"På den måde kan alle danskere være med til at sætte deres fingeraftryk på det historiske danmarkskort', og projektet her ser vi også som en god måde at vise ens fotoalbum for eftertiden, i stedet for at billederne bare ligger i et skab eller står i en reol," siger Merete Monberg og Louise Ærboe Starklint.

Ny kommunikationschef i DR

Der er nu sat navn på DRs nye kommunikationschef. Det bliver den 41-årige Louise Brincker, som fremover skal stå i spidsen for DRs kommunikationsafdeling.

Louise Brincker kommer fra et job i Udenrigsministeriet, hvor hun i en årrække har beskæftiget sig med presse og kommunikation; blandt andet som ministersekretær og senest som chef for Udenrigsministeriets Pressekontor. Som led heri har Louise Brincker desuden haft ansvar for kommunikations- og presseindsatsen i forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009.

Louise Brincker har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. I DR får hun ledelsesansvar for 15 medarbejdere, og hun kommer til at referere til kommunikations- og markedsføringsdirektør Thomas Hertz.

Kompetent og dedikeret

"Med Louise Brincker har DR fået en kompetent og dedikeret kommunikationschef, der skal være med til at styrke DRs koncernkommunikation. Jeg er sikker på, at hun med sin erfaring kan være med til at understøtte og udvikle DRs position som en åben, moderne og kommunikerende public service-udbyder," siger Thomas Hertz.

I en kommentar til sin nye stilling siger Louise Brincker:

"DR har et stærkt brand, som hele tiden skal udvikles for at bevares. Den interne og eksterne kommunikation spiller en helt central rolle i den forbindelse, og jeg glæder mig til aktivt at tage del i arbejdet med at kommunikere, sikre åbenhed og skabe opbakning til DR som den vigtigste danske public service-institution."

Louise Brincker tiltræder stillingen som kommunikationschef i DR den 3. maj.

6-4-2010

Det bliver Søren Bendixen der bliver DR's nye Asien-korrespondent.

Han tiltræder stillingen pr. 1. januar 2011.

Søren Bendixen er 34 år og får base i Beijing i kina hvor han afløser Jan Larsen.

Tre år på Horisont-udsendelserne og dækket det meste af kloden er bl.a. den baggrund som nu fører til den nye stilling.

"Vi får en korrespondent, der fortsat vil gøre DR i stand til at åbne Kina og hele Asien for danskerne" siger redaktionschef Falbe fra DR Nyheder Udland.

24-3-2010

Fra 14. april vil der være mulighed for at til- og fravælge undertekster på DR HD kanalen, DR K kanalen og DR Ramasjang.  - Dette vil sikkert glæde mange hørehæmmede, og opfylde et af de ønsker som ARF tidligere har fremført.
De nye muligheder for undertekster kan dog kun anvendes hvis dit TV er forsunet med MPEG4 tuner.
DR-Update og Folketingskanalen vil som hidtil bevare de faste undertekster.
DR1 og DR2, vil ikke blive berørt af overgangen til valgfri undertekster, men vil fortsætte med at benytte de faste undertekster.
Tekstning af DR1 og DR2 programmerne for hørehæmmede kan hentes på tekst-tv side 399.
ARF efterlyser fortsat at de regionale TV-stationer også hjælper de hørehæmmede med undertekster.

6-3-10

10 millioner kr. til TV2

ARF erfarer, at TV2 skal igang med at lave en krimi-serie. Public service puljen har bevilliget TV2 ikke mindre end 10 mio. kr. til produktionen.
Hvad det bliver for en serie vides endnu ikke - men der bliver tale om en serie - udsendelsestidspunktet kendes heller ikke endnu.

1-3-10

Efter ansættelsen af Mikael Kamper som mediedirektør ser DR's direktion nu sådan ud:

Kenneth Plummer
- Generaldirektør

David Hellemann
- Økonomidirektør

Mikael Kamber
- Mediedirektør

Peter Andersen
- teknologi og faciliteter
- bl.a. DAB - HD-tv og mobile medier

Inger Bach
- DR-Danmark
- ansvar for DR's regionale dækning på P4, programproduktionen i Århus
   og børne- og ungdomsprogrammerne mv.

Ulrik Haagerup
- DR Nyheder
- ansvar for DR's nyhedsproduktion

Gitte Rabøl
- DR Oplysning
- ansvar for dokumentar, videnskab, debat og aktualitet samt undervisning
   og oplysning

Morten Hesseldahl
- DR Kultur
- ansvar for drama, musik, kunst og litteratur samt driften af
   koncerthuset, herunder de 10 orkestre og kor


3-2-10

Lytterne kan tilsyneladende godt lide at få klassisk musik serveret til det blødkogte æg og den friskbryggede kaffe søndag. I hvert fald har P2 oplevet en lytterfremgang søndag formiddag, efter at Nikolaj Koppel og Hella Joof er begyndt at holde ’Åbent Hus’ og invitere inden for i den klassiske musiks verden mellem klokken 9.07 og 11.30 på ugens sidste dag.

”Hvor det i gennemsnit var 3,8 procent af alle danskere over 12 år, der hørte P2 søndag formiddag i 2009, er tallet oppe på lige knap fem procent efter de første udsendelser,” oplyser medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.

Sammenlagt har 174.000 lyttet med de første to gange. Og i gennemsnit har der været 115.000-120.000 lyttere pr. program, hvor Hella Joof for eksempel har sin egen brevkasse, og værterne blandt meget andet taler med danske komponister.

”Det er lidt sjovt, at Nikolaj Koppel og Hella Joof åbenbart appellerer til alle aldersklasser. Da de var dommere i ’Talent ’09’ på DR1 i efteråret, havde de de højeste seerandele blandt de unge seere, mens de nu har et særligt godt tag i lytterne over 50 år. I alt har 8,9 procent af alle danskere over 50 år hørt mindst et af de to ’Åbent hus’-programmer,” beretter Dennis Christensen.

Kanalchef Torben Smidt Hansen fra P2 glæder sig over, at lytterne har taget vel imod kanalens ”åbne hus”.

”Jeg håber, programmet giver flere lyst til at gå om bord i P2's guldgrube af klassisk musik. 'Åbent hus' er behagelig og begavet søndagsradio i en stemning, der holder stress og jag fra døren. I allerbedste P2-ånd,” siger han.

27/1-2010

Danskerne vil have indhold og nichekanaler på

DAB DIGITAL RADIO

 

Danskerne vil have indhold og nichekanaler på DAB DIGITAL RADIO. Det mener i alt fald flere end 500 DAB DIGITAL RADIO lyttere, der har svaret på, hvilket indhold de ønsker på deres radio. Ikke overraskende ligger DR's regionale radiostationer på P4 helt i toppen af ønskelisten. Men også nichekanaler med både country, elektronisk musik og soft musik topper listen. 

"Et gennemgående træk er, at lytterne ønsker kanaler, hvor der er indhold. Ikke nødvendigvis med værter på hele døgnet. Men kanaler, hvor der i løbet af dagen, er værter på - altså åndeligt føde frem for rene musikkanaler. Dermed er ikke sagt, at det skal være snak alt sammen. Tværtimod er der stadig et stort ønske om non-stop musikkanaler gerne med timenyheder i dag- og weekendfladerne og det er specielt fra mange arbejdspladser, disse ønsker kommer", fortæller Christian Kjeldsen fra Brancheforeningen DAB Digital Radio Danmark. 
http://www.dabradio.dk

Referat fra senest afholdte dialogmøde med Danmarks Radio kan ses på:

www.arf.dk