Kommenteret høringsnotat over høringssvarene til udkast til bekendtgørelse
om udbud af den fjerde FM-kanal
Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 22. november 2010 et udkast
til bekendtgørelse om udbud af den fjerde FM-kanal i høring, med frist den
6. december 2010.
Formålet med bekendtgørelsesudkastet er at gennemføre medieaftalekredsens
beslutning om udbud af den fjerde FM-kanal med tilskud på op til 800
mio. kr. for tilladelsesperioden på 8 år fra programvirksomhedens start den
1. november 2011.
Frem til 8. december 2010 havde 23 organisationer m.v. afgivet høringssvar,
jf. oversigten i bilag 1. De afgivne høringssvar er vedlagt som bilag 2.
I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar
i relation til bekendtgørelsesudkastet samt styrelsens indstillinger.
Ingen bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet, Forbrugerombudsmanden, Gramex, Indenrigsog
Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, IT- og Telestyrelsen, Klima-
og Energiministeriet samt Socialministeriet.
1. Programvirksomheden
1.1. Detaljeringskrav i krav og opfyldelsesmåde
I en række høringssvar (ARF, Berlingske Media, Dansk Journalistforbund,
Det Ny Public Service Råd, Information, JP/Politikens Hus, SAML og SLS)
stilles spørgsmål ved nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af bekendtgørelsens
detaljeringsgrad i kravene til programvirksomheden og
opfyldelsesmåden.
Modsat er det dog SBS Radio A/S og Nova FM A/S’ opfattelse at eksempelvis
nyhedskravene bør skærpes og der bør ske en opstramning af musikprofilen,
jf. nedenfor under 1.2.
2
Radioerne finder det vigtigt, at bekendtgørelsen er så tydelig som muligt i
sine krav og specifikationer og finder, at en række paragraffer, der slækker
på kravene bør strammes op, jf. nedenfor. På den anden side finder Radioerne
dog, at der er for lidt råderum til at eksperimentere.
Styrelsens indstilling
Hensigten med den nye kanal er, at der etableres en radio, der mod et
tilskud på op til 800 mio. kr. over en otteårs periode, lever op til de politiske
intentioner om at der skabes en nyheds/taleradio med en bred musikprofil.
Eftersom der således ydes et ganske betragteligt tilskud til radioen,
er det ikke tilstrækkeligt i runde vendinger at beskrive ønsker og intentioner
om en radio, og overlade det til den kommende tilladelseshaver at søge
at leve op til disse. Det er derimod nødvendigt med relativt klare og
målbare minimumskrav, og regler for opfyldelse af skønhedskriterier, som
den kommende tilladelseshaver årligt vil kunne redegøre for og dokumentere
opfyldelsen af over for tilsynsmyndigheden, Radio- og tv-nævnet.
For så vidt angår skønhedskonkurrencen er det af hensyn til de kommende
bydere nødvendigt at sikre objektivitet og transparens i udbuddet, hvilket
betyder, at kriterier for udbuddet skal beskrives udtømmende, herunder de
elementer Radio- og tv-nævnet skal lægge vægt på ved udpegningen af
vinderen af konkurrencen.
På den baggrund indstiller styrelsen, at der kun på enkelte punkter foretages
ændringer i kravene, jf. nedenfor.
1.2. Specifikke forslag i relation til programkravene
TV 2/DANMARK A/S stiller forslag om at der – med den begrundelse, at det
fortrinsvis er en taleradio - blot angives en maksimal musikprocent og ikke
et interval, hvorimellem musikandelen på de forskellige tidspunkter skal
ligge.
TV 2/DANMARK A/S finder det uklart, om de 24 aktualitetstemaer skal sendes
udover minimumskravet om 30 timers aktualitetsprogrammer pr. uge.
JP/Politikens Hus mener, at kravet om 24 aktualitetstemaer vanskeligt
forenes med flow-radio, og foreslår kravet fjernet eller reduceret. Herudover
påpeger TV 2/DANMARK A/S, at kravet om ét dagligt 25-minutters
satireprogram udelukker at satireindholdet kan spredes over døgnet og
dermed nå en større målgruppe. JP/Politikens Hus foreslår, at der ikke stilles
krav om satire som indholdsmæssigt minimumskrav, men blot om at
satire skal være et markant element i programprofilen. Alternativt foreslås
minutkravet fastsat pr. uge.
Third Ear - som er en virksomhed, der producerer radiomontager, som distribueres
via internettet (Third Ear oplyser, at redaktionen består af erfar3
ne montageproducenter, der tidligere har produceret denne type programmer
for DR) - foreslår en ændret formulering i bilag 2 af programkategorien
reportage/montage, idet det anføres, at DR 1, der ikke længere
producerer radiomontager, i princippet efter formuleringen i bilaget, ville
kunne opfylde forpligtelsen.
SBS Radio A/S og Nova FM A/S er af den opfattelse at nyhedskravene bør
skærpes, og der bør ske en opstramning af musikprofilen med den begrundelse,
at Nova Radio, der betaler koncessionsafgift, er forpligtet til mindst
1000 timer nyheder pr. år, hvorfor det opfattes som konkurrenceforvridende,
at der stilles et mere begrænset krav til den fjerde FM-kanal. Ligeledes
ønsker SBS Radio A/S og Nova FM A/S, at der sker en opstramning af musikprofilen,
så den fjerde FM-kanal ikke kan sende mainstreammusik i konkurrence
med eksisterende kommercielle stationer.
Styrelsens indstilling
Høringssvarene har givet anledning til fornyet overvejelser om, hvorvidt
der er enkelte punkter i bekendtgørelsens meget præcise krav, som kan
modificeres, samtidig med at det pågældende krav bevares i den form, der
gør det muligt efterfølgende at dokumentere og kontrollere efterlevelsen,
jf. ovenfor.
På den baggrund indstiller styrelsen at bestemmelsen i § 5, stk. 1, nr. 1,
om, at de 24 aktualitetstemaer som minimum skal udfylde hele morgeneller
eftermiddagsfladen, udgår. Tilladelseshaver vil således blive stillet
mere frit i relation til tidspunktet og udstrækningen af de 24 årlige aktualitetstemaer.
Kravet om 24 aktualitetstemaer, der gælder udover 30 timers
aktualitetsprogrammer pr. uge, bibeholdes således.
Styrelsen indstiller endvidere, at § 3, stk. 1, nr. 6, ændres, således at der
ikke stilles krav om ét dagligt satireprogram af 25 minutters varighed, men
blot om 25 minutters satire pr. dag, hvilket betyder, at satire kan deles op
i enkelte indslag.
I denne forbindelse er styrelsen blevet opmærksom på, at der mangler en
definition på satire i bekendtgørelsens bilag 2. Det indstilles derfor, at følgende
definition indsættes i bilag 2: " Ved satire forstås udsendelser eller
indslag i formaterne underholdning og kunstnerisk optræden med en kritisk
og kommenterende agenda som indhold, som har til formål på humoristisk
vis at udstille fænomener i samfundet."
Endelig indstiller styrelsen at bestemmelsen om musikandelene på de forskellige
tidspunkter af døgnet ændres, således at der også i tidsrummene
kl. 18 til 24 og kl. 00 til 06, alene bestemmes en maksimal musikandel.
Musikken kan i tidsrummet kl. 18 til 24 herefter udgøre op til 65 pct. og i
tidsrummet kl. 00 til 06 op til 55 pct. Der opstilles således ikke længere
minimumskrav til musikandelen på kanalen i noget tidsrum.
Derimod er det ikke styrelsens opfattelse, at der bør stilles yderligere krav
om nyhedsudsendelser, fordi det skønnes, at kravene er tilstrækkelige, idet
der udover det årlige krav om over 700 timers nyheder stilles krav om såvel
sportsnyheder, aktualitetsprogrammer og aktualitetstemaer som kulturnyheder,
satireprogrammer, kulturprogrammer og debatprogrammer
samt programmer i reportage eller montageform i et omfang, der langt
overstiger kravene til FM 5. Hertil kommer, at der stilles uddybende redaktionelle
krav til FM 4.
Der bør heller ikke stilles yderligere krav til musikindholdet, idet der ifølge
den politiske aftale er krav om, at kanalen skal have en bred musikprofil og
ikke må domineres af enkelte genrer.
Derimod indstiller styrelsen en ændring af definitionen på reportage/
montage som foreslået af Third Ear, hvilket medfører en opdeling, således
af den anførte definition fortsat gælder for reportageformen, mens definitionen
af montageform ændres til: ”Ved montageform forstås programmer,
der gennem tilrettelagt kombination af interviews, reeloptagelser,
iagttagelser, musik mv. danner et narrativt forløb.” Det bemærkes dog, at
tilladelseshaver fuldt ud vil kunne opfylde kravet ved at sende programmer
alene i reportageform, idet der ikke gælder et særskilt krav om udsendelse
i montageform.
1.3. Selvstændig nyhedsredaktion
TV 2/DANMARK A/S er af den opfattelse, at det er afgørende at nyhedsredaktionen
er selvstændig og ikke om programindholdet produceres af tilladelseshaverens
nyheds- og aktualitetsredaktion. TV 2 henviser i den forbindelse
til notat af 3. september 2010 til aftalepartierne, ifølge hvilket der
gives stor mulighed for content share og gensidige fordele, og mener, at
det vil stride mod al nutidig medieproduktion, hvis den potentielle fordel
ikke udnyttes.
TV 2 foreslår derfor en ændring af § 3, stk. 4, 2. pkt., til: "Tilladelseshaver
skal råde over kapacitet til at producere originale nyheder…" samt af § 5,
stk. 6, så "egen research" og "eget kildenet" ændres til "selvstændig research"
og selvstændig kildenet".
Styrelsens indstilling
Det er hensigten med kravet, at kanalen selv skal have et nyheds- og produktionsapparatet,
og at der ikke blot skal være tale om en yderligere udnyttelse
af et eksisterende nyheds- og produktionsapparat. Bestemmelsen
betyder ikke, at der ikke kan etableres samarbejde, eksempelvis om med5
arbejdere, således forstået at en korrespondent eksempelvis kan arbejde
for såvel (nogle af) ejerne som for FM 4, ligesom kanalen vil kunne aftage
indslag fra freelance-korrespondenter. Det er imidlertid afgørende, at kanalen
etablerer en redaktion bestående af egne medarbejdere.
Det er bl.a. til sikring af, at kanalen ikke blot råder over ejerkredsens produktionsapparat,
at der stilles krav om at tilladelseshaveren skal være en
selvstændig juridisk enhed med særskilte regnskaber. Konstruktionen betyder
også, at krydspromovering efter de almindelige regler herom ikke vil
være tilladt, idet de egenreklamer, som er tilladt, selvom der er forbud
mod udsendelse af reklamer, alene kan omfatte kanalens egen virksomhed.
På den baggrund indstiller styrelsen, at der ikke foretages ændringer i bekendtgørelsen
på disse punkter.
1.4. Ekstern produktion
TV 2/DANMARK A/S finder det uklart om udlægningskravet på 20 pct. af
produktionsbudgettet skal beregnes ud fra det samlede produktionsbudget
eller den del af produktionsbudgettet, der ikke afsættes til nyhedsprogrammer
– og om nyhedsprogrammer, der produceres af eksterne producenter
kan medtælles i de 20 pct.
Dagbladet Information stiller spørgsmål om, hvorvidt eksterne produktioner
skal være dansksprogede, og om produktioner må købes andre steder
end i Danmark.
Styrelsens indstilling
Kravet på de 20 pct. af produktionsbudgettet gælder den del af budgettet,
der ikke anvendes til nyhedsprogrammer. Styrelsen indstiller derfor, at
sidste led i § 3, stk. 7, formuleres således …"heri dog ikke indregnet nyhedsprogrammer,
jf. § 5, stk. 1, nr. 9."
Det vil endvidere blive præciseret i Radio- og tv-nævnets udbudsmateriale,
at ejerkredsen vil blive anset som eksterne i denne forbindelse, idet tilladelseshaver
skal være en selvstændig juridisk enhed, hvorfor samarbejde
mellem kanalen og ejerkredsen forudsættes at ske på markedsvilkår, jf.
ovenfor.
Der er ikke krav om, at den eksterne produktion skal indkøbes i Danmark,
ligesom der ikke er stillet specifikt krav om, at programmerne skal være
dansksprogede. Imidlertid skal virksomheden, jf. § 1, stk. 2, udøves i
overensstemmelse med radio- og fjernsynslovens § 10. Det følger bl.a. af
§ 10, at FM 4 sammen med de øvrige public service-kanaler skal sikre den
danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester. Der skal i
virksomheden lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur, og programvirksomheden
skal afspejle bredden i produktion af kunst og kultur og
give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i
det danske samfund.
1.5. Implementeringstider
SBS Radio A/S og Nova Radio A/S samt Radioerne finder at muligheden for
langsom implementering af programkravene ikke er nødvendig og bør fjernes
eller alternativt reduceres til 1 til 2 måneder.
Styrelsens indstilling
Implementeringstiderne, der er fastsat på baggrund af det sagkyndige FM
4-udvalgs anbefalinger, giver den kommende tilladelseshaver mulighed for
i en periode på et halvt år, og i enkelte tilfælde 1 år, fra programstart selv
at bestemme kadencen for indførelsen af de omhandlede programmer mv.
Der er endog – for så vidt angår udlægning af produktion til eksterne producenter
- halvandet år til at nå op på det fulde krav. Implementeringstiderne
er indført, fordi der er tale om et helt nyt radiokoncept, hvor en række
af kravene til programvirksomheden ligger fast, men hvor det er forudsat,
at tilladelseshaverne må nytænke og nyudvikle såvel indhold som
form. Det gælder eksempelvis satire som et markant element i programprofilen
og reportage/montageprogrammer, samt programmer båret af
værter med holdninger/værdier. Ud fra en betragtning om, at udlægning af
produktion til eksterne producenter og talentudvikling bl.a. kan afhænge af
planer for udvikling af det nye koncept, gives der her tilladelseshaveren en
længere periode til at udvikle og afprøve koncepter og ideer. Implementeringstiderne
giver en etableringsfase, hvor der ikke fra første dag stilles
krav om, at der er faste planer og aftaler om fremtidigt samarbejde om
produktioner og talentudvikling. Der stilles ikke krav om en udviklingsperiode
med gradvis optrapning, men det forekommer sandsynligt, at den
kommende tilladelseshaver vil benytte sig af implementeringstiderne til
trinvis igangsættelse af programmer og tiltag med henblik på at opfylde
tilladelseskravene på de tidspunkter efter programstart, der er stillet krav
om i bekendtgørelsen.
Det indstilles på den baggrund, at der ikke foretages ændringer i implementeringstiderne.
1.6. Ændringsmuligheder
Radioerne finder, at ændringsmulighederne er urimelige og giver for vide
rammer til dispensation fra de intentioner, der blev givet i medieaftalen,
instrukser til udvalgets arbejde og grundlaget for bekendtgørelsen. Modsat
finder TV 2/DANMARK A/S, at § 16, stk. 2, bør udelades eller blødes op,
samt at ændringer ikke i alle tilfælde skal vurderes i forhold til § 15, stk. 2.
JP/Politikens Hus anfører, at Radio- og tv-nævnet ikke har vide nok befø7
jelser til at foretage tilpasninger af kanalen i relation til opfyldelsesmåde og
indholdsændringer, idet der er tale om et nyt format, det er vanskeligt at
håndtere. Det er JP/Politikens hus’ opfattelse, at hvis de politiske forventninger
til dækning og share skal indfries, må nævnet gives videre reguleringsbeføjelser.
Dagbladet Information stiller endvidere spørgsmål om, hvorvidt § 16, stk.
2, betyder, at der inden for hver programkategori kan afviges med 25 pct.
I relation til ændringer finder TV 2/DANMARK A/S det uklart, om eksempelvis
en privatisering af TV 2 ville kræve nævnets godkendelse. Det anføres,
at dette ikke er nødvendigt, når der stilles krav om, at tilladelseshaver
er en selvstændig juridisk enhed, og der er stillet bankgaranti for driften.
Det forudsættes dog, at ejerskiftet ikke ændrer underleverandøraftaler
eller lignende.
Styrelsens indstilling
Der er med ændringsmulighederne søgt en balance mellem en forudsætning
om transparens og forudsigelighed af hensyn til byderne, herunder
den kommende tilladelseshaver, og nødvendig fleksibilitet i relation til en
virksomhed, der skal udøves i otte år inden for et område i hastig udvikling.
Det er således afgørende, at deltagerne i udbuddet kan vide, hvad de
og deres konkurrenter kan blive forpligtet til i forbindelse med en eventuel
fremtidig udøvelse af programvirksomheden. Men der bør samtidig tages
hensyn til, at der bydes på driften af en radiokanal med et nyt og ukendt
koncept i Danmark, og at buddet skal omfatte planer, der gælder mere end
8 år frem i tiden.
På den baggrund indstiller styrelsen, at §§ 15 og 16 om ændringsmulighederne
ikke omformes eller ændres. Det påpeges i den forbindelse, at § 16,
stk. 1, der giver en generel mulighed for at foretage ændringer, der ikke er
omfattet af § 15, også muliggør ændringer, der ikke er forbundet med kriterierne
i § 15, stk. 2. De kriterier, som nævnet skal lægge vægt på, søger
at tage højde for at udviklingen kan medføre, at hensigten med de opstillede
krav bedre opfyldes, hvis der foretages ændringer, mens § 16, stk. 1,
kan ses som en opsamlingsbestemmelse. I øvrigt skal det understreges, at
§ 16, stk. 2, medfører, at der for hver enkel af de kategorier, hvor der er
stillet tidsmæssige krav, er mulighed for, efter nævnets forudgående godkendelse,
at foretage en samlet afvigelse i hele tilladelsesperioden på op til
25 pct.
For så vidt angår spørgsmålet om overdragelse og andre ændringer i ejerkredsen
er forholdet det, at Radio- og tv-nævnet ved sin bedømmelse af
ansøgerne til den fjerde FM-kanal bl.a. tager stilling til kvaliteten og realismen
i ansøgernes planer for driften af kanalen. I den forbindelse skal
ansøgere redegøre for, at de besidder tilstrækkelige ressourcer og kompetencer,
såvel ledelsesmæssige, medarbejdermæssige som økonomiske til
gennemførelse af planen for hele tilladelsesperiode. Det er derfor også
hensigtsmæssigt, at Nævnet forud skal godkende såvel direkte som indirekte
overdragelser med henblik på at sikre, at tilladelseshaveren fortsat
vil være i besiddelse af tilstrækkelige ressourcer og kompetencer. I den
forbindelse skal det oplyses, at den garanti på 5 mio. kr., der skal stilles
ved ansøgningen, vil blive frigivet, når udbuddet er slut – også for vinderen
af konkurrencen.
Styrelsen indstiller derfor, at kravet om Radio- og tv-nævnets forudgående
godkendelse af såvel direkte som indirekte overdragelser, opretholdes.
2. DAB-kapacitet
JP/Politikens Hus og TV 2/DANMARK A/S er af den opfattelse, at den afsatte
DAB-kvalitet på 144 kbit/s er utilstrækkelig. TV 2/DANMARK A/S anfører,
at den ringe kapacitet er i modstrid med, at der lægges vægt på tilgængelighed
på nye platforme. JP/Politikens Hus anfører, af kanalen svækkes
i konkurrencen med DR, og at der ikke kan udsendes klassisk musik i
rette lydmæssige kvalitet.
Det anføres endvidere, at der vil ske en betydelig svækkelse, hvis der
slukkes for de analoge sendemuligheder.
JP/Politikens Hus er kritisk over for at alene programvirksomheden på FMsendemuligheden
indgår i vurderingen af, om kravene til programindhold
er opfyldt, uagtet forpligtelsen til tilgængelighed på alle relevante platforme.
Modsat ser Radioerne med tilfredshed, at alene indholdet på FM indgår
til opfyldelse af kravene – medmindre der slukkes for de analoge sendemuligheder.
Styrelsens indstilling
Det er ikke den nye kanals primære funktion at være en musikkanal, hvorfor
der ikke er taget hensyn hertil ved allokeringen af DAB-kapacitet. Der
er alene krav om – medmindre der træffes beslutning om at slukke for de
analoge FM-kanaler – at DAB skal anvendes til at paralleludsende nyheds/
tale-kanalens programmer, der sendes på de analoge sendemuligheder.
Hvis der skulle allokeres yderligere DAB-kapacitet til den fjerde kanal,
ville det indebære, at der skal tages yderligere kapacitet til digital udsendelse
fra de kommercielle radio-stationer.
Det oplyses i den forbindelse, at 128 kbit/s anses at være en god standardkvalitet,
der bl.a. anvendes af DR til udsendelse af DAB-kanaler, og
som Radio 100FM tidligere anvendte.
Det er den grundlæggende hensigt med FM 4, at udsendelsen skal ske på
de analoge sendemuligheder med paralleludsendelse på DAB, samtidig
med, at programmerne skal være tilgængelig på nye platforme, hvilket er
et af skønhedskriterierne. Derimod kan (dele af) programkravene ikke opfyldes
ved udsendelse på DAB eller andre platforme.
På den baggrund indstilles det, at DAB-kapaciteten på 144 kbit/s fastholdes.
3. Organisation, økonomi og regnskab
SBS Radio A/S og Nova FM A/S er af den opfattelse, at adgangen til en
forrentning på mellem 5 og 10 pct. bør ændres, så der bliver tale om en
lavere forrentning, der svarer til normal forrentning af kommerciel radiovirksomhed.
Det bør i den forbindelse også tages i betragtning, at der opnås
synergieffekt ved samarbejde mellem virksomheden og ejernes andre
virksomheder.
Berlingske Media anfører, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at TV
2/DANMARK A/S ligesom DR ikke bør kunne byde på kanalen, så længe
staten ejer TV 2.
JP/Politikens Hus er af den opfattelse, at det er problematisk, at det afsatte
licensbeløb ikke pristalsreguleres i koncessionsperioden.
Dansk Journalistforbund er af den opfattelse, at der bør stilles krav om, at
den kommende ejer er dansk, og at ejeren skal sikre kollektive aftaler med
relevante faglige organisationer, ligesom der bør stilles krav om, at eksterne
producenter skal garantere ordnede løn- og ansættelsesvilkår i form af
så vidt mulig kollektive aftaler for ansatte og freelancere.
TV 2/DANMARK mener, at det er unødvendigt at stille krav om etablering
på ansøgningstidspunktet om selvstændig juridisk enhed.
Styrelsens indstilling
Styrelsen vurdere ikke, at der er behov for at foretage ændringer af forrentningen,
idet der ikke umiddelbart ses at være et egnet sammenligningsgrundlag,
der gør dette nødvendigt.
Det er ikke muligt at finde sammenlignelige virksomheder, fordi der ikke
eksisterer private public service-virksomheder inden for medieområdet, der
er fuldt finansieret af offentlige midler. På den baggrund er forrentningen
af FM 4 baseret på en risikovurdering ved driften af virksomheden på
grund af de vilkår, den er underlagt, herunder bl.a. at tilskuddet ikke pristalsreguleres.
Det indstilles derfor, at den rimelige forrentning på 5 pct. fastholdes.
Der ligeledes efter styrelsens opfattelse ikke behov for at indsætte en bestemmelse
om, at TV 2/DANMARK A/S ikke må byde på kanalen. TV 2 er
statsejet, men fungerer i øvrigt på markedsvilkår i modsætning til DR.
Eftersom tilladelsen skal udstedes umiddelbart efter afgørelsen er truffet til
den selvstændige juridiske enhed, indstilles det, at kravet om at ansøgere
skal være selvstændige juridiske enheder, fastholdes. Det er Styrelsens
opfattelse, at udgifterne til etableringen heraf ikke vil være hindrende for
seriøse bydere.
Det er korrekt, at det afsatte beløb ikke pristalsreguleres i tilladelsesperioden.
Der er lagt op til, at ansøgerne i deres plan selv skal forudse nødvendige
stigninger i tilladelsesperioden og indregne disse i deres budget.
Det ville endelig stride mod principperne for samarbejdet i EU at stille krav
om en dansk ejer. Og det indstilles, at spørgsmålet om at sikre gode vilkår
for fastansatte medarbejdere og freelancere overlades til arbejdsmarkedets
parter.
4. Lytterne
4.1. Interaktion med lytterne
ARF, Det ny Public Service Råd og SLS stiller forslag om, at der indføres
krav om interaktion med lytterne, herunder lytter- og seerorganisationerne.
Styrelsens indstilling
Et af skønhedskriterierne i forbindelse med Radio- og tv-nævnets vurdering
af ansøgninger om FM 4 er netop interaktion med lytterne, jf. bekendtgørelsens
§ 10, stk. 1, nr. 5, hvoraf det fremgår, at den form for interaktion
med lytterne, der lægges vægt på, er inddragelse af lyttere som en aktiv
del af programfladen både i enkelte programmer og som idégeneratorer. I
tilladelsen vil der således blive stillet krav om interaktion på baggrund af
tilladelseshaverens egne planer herom. Der er dog ikke krav om, at lytterog
seerorganisationer skal repræsentere lytterne i denne forbindelse. Modsat
DR, der har flere radio- og tv-kanaler at råde over, og hvor der derfor
er stillet specifikke krav om interaktion med lyttere og seere, bl.a. i relation
til placering af programmer og indretning af de forskellige kanaler, vil
interaktion med lytterorganisationerne for den fjerde FM-kanals vedkommende,
derfor være frivillig.
På den baggrund indstilles det, at der ikke indsættes specifikke krav om
interaktion med lytterne, herunder lytterorganisationerne.
4.2. Lyttermålinger
Radioerne anfører, at det er mærkværdigt, at der opfindes nye mål for
kendskab og vurdering, der skal bruges til sammenligning med den øvrige
branche og, at der skal følges et ufleksibelt og umoderne spørgeskema via
telefoninterview. Radioerne finder, at det bør være op til aktøren – gerne i
fællesskab med branchen – at tilpasse de ønsker og krav, der er til måling
af stationen. Endvidere foreslår Radioerne, at det præciseres, at kanalen
skal indgå i ejerskabssamarbejde om officielle lyttertal på lige fod med de
øvrige aktører.
Radioerne er i den forbindelse af den opfattelse, at det kan medføre problemer,
at bekendtgørelsen stiller krav om en redegørelse med oplysninger
om lytternes og befolkning kendskab til og vurdering af programmerne/
kanalen samtidig med, at tilladelseshaver skal anvendes officielle, brancheanerkendte
lyttermålinger. Det anføres, at der er restriktive regler for
offentliggørelse af visse tal, fx. kendskab, når man er en del af det officielle
lyttertalssamarbejde.
JP/Politikens Hus mener tillige, at det er uhensigtsmæssigt, at kendskab til
kanalen måles efter standarder, der ikke bruges af branchen i øvrigt.
Endvidere finder Radioerne at det vil kræve uforholdsmæssig og unødvendigt
store investeringer i markedsføring, hvis kravet om 85 pct. kendskabsniveau
blandt hele befolkningen fastholdes. Kravet foreslås nedsat til
maksimalt 60 pct.
TV 2/DANMARK A/S finder, at der gives nævnet diskretionær kompetence,
når nævnet kan pålægge tilladelseshaver at opnå bedre tilfredshedsmålinger,
jf. § 17, stk. 6, sidste led.
Styrelsens indstilling
Målene for kendskab til og vurdering af kanalen er ikke opstillet primært
med henblik på at sammenligne FM 4 med den øvrige branche. For så vidt
angår spørgsmål om befolkningens kendskab er dette nødvendigt for at
kunne foretage en filtrering, således at alene lytterne, der kender kanalen,
spørges om deres vurdering af kanalen.
På baggrund af kommentarerne indstilles det, at spørgsmålene til lytterne
om public service, der har en sammenhæng med den kommende tilladelseshavers
kanalprofil, først udformes efter tilladelsen er udstedt. Det indstilles
således, at tilladelseshaveren medvirker ved udformning af spørgsmålene,
idet spørgsmålene i den endelige form dog skal godkendes af Radio-
og tv-nævnet.
Eftersom det er nødvendigt, at hele befolkningen deltager i målingerne, er
det ikke forudsat at lyttermålingen foregår via nettet. Styrelsen er bekendt
med, at også målinger af lokalradio index fortsat sker via telefonen.
Spørgsmålene, der er nødvendige for Radio- og tv-nævnets tilsyn med kanalen,
kan i øvrigt frit suppleres med andre spørgsmål og/eller ændres,
såfremt tilladelseshaver ansøger nævnet herom.
Der stilles ikke krav om, at tilladelseshaver indgår i ejerskabssamarbejde
om officielle lyttertal, men i den forbindelse skal det påpeges, at det forhold,
at tal skal indgå i en redegørelse til Radio- og tv-nævnet, ikke nødvendigvis
medfører, at tallene skal offentliggøres. Undtagelse fra offentliggørelse
kan ske under forudsætning af, at undtagelsen følger af offentlighedsloven.
Det indstilles dog, at kravet om befolkningens kendskab modificeres, således
at der i starten af tilladelsesperioden stilles krav om kendskab på 60
pct. stigende over tilladelsesperiodens otte år til 80 pct. de to sidste år.
Det foreslås, at kravet stiger i henhold til nedenstående skema.
År 1 2 3 4 5 6 7 8
Kendskab
i pct.
60 65 70 70 75 75 80 80
Forslaget om gradvis stigende kendskab til kanalen til 80 pct. er baseret på
resultatet af lyttermålinger for eksisterende kanaler.
Endvidere indstilles det, at bestemmelsen i § 17, stk. 6, om at nævnet kan
stille krav om, at tilladelseshaver tilpasser sin programvirksomhed med
henblik på at sikre bedre tilfredshedsmålinger, udgår.
5. Udbuddet
5. 1. Generelt
Generelt er det SBS Radio A/S og Nova FM A/S’ opfattelse, at det er problematisk,
at tilladelseshaveren kan drive anden virksomhed, fordi det opfattes
som konkurrenceforvridende, at udstyr mv. der direkte eller indirekte
er finansieret med offentlige tilskudsmidler anvendes i konkurrence med
private selskaber. Herudover er det opfattelsen, at overskudsordningen, jf.
bilag 4, indikerer, at der er tale om et tilskud til en privat virksomhed i
strid med konkurrenceretlige regler og principper for statstilskud til private
virksomheder.
DKPK finder det betænkeligt, at bekendtgørelsen ikke er afstemt med EUkommissionen.
Styrelsens indstilling
Muligheden for at drive anden virksomhed svarer til DR og de regionale TV
2-virksomheders mulighed for at drive anden virksomhed. Der er derfor i
bekendtgørelsen indsat en række bestemmelser, svarende til de bestemmelser,
der gælder for DR og de regionale TV 2-virksomheder om adskillelse
af regnskaber mv. med henblik på at sikre, at virksomheden udøves på
markedsvilkår.
For så vidt angår spørgsmålet om statstilskud er der igangsat en notifikation
og det forventes, at der vil foreligge svar fra Kommissionen i begyndelsen
af 2011. Yderligere oplysninger om notifikationsprocessen vil blive
meddelt løbende i forbindelse med udbudsprocessen.
Det er styrelsens indstilling, at kommentarerne ikke giver anledning til ændringer
i bekendtgørelsen.
5.2 Udbuddet – specifikke spørgsmål m.v.
Økonomi- og Erhvervsministeriet stiller spørgsmål ved begrebet unormalt
lave bud, og er af den opfattelse, at bestemmelsen herom er overflødig.
Ministeriet foreslår, at begrebet fjernes eller specificeres.
Radio- og tv-nævnet gør opmærksom på, at en forsinkelse af notifikationssagen
kan betyde en forsinkelse af nævnets afgørelse.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at principperne for nævnets opstilling
af pointskalaer skal fremgå af bekendtgørelsen, samt oplyser, at skalaerne
vil blive forelagt Kammeradvokaten forinden udbuddet.
Styrelsens indstilling
Bestemmelsen om afvisning af bydere med unormalt lave bud er indsat
efter råd fra Kammeradvokaten, idet begrebet er sædvanligt i forbindelse
med udbud. Det er planen yderligere at specificere begrebet i udbudsmaterialet.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der muliggør en udsættelse af
udbuddet, såfremt Radio- og tv-nævnet skønner det nødvendigt.
Efter styrelsens opfattelse fremgår kriterierne for opstillingen af pointskalaerne
i bekendtgørelsen, idet nævnet efterfølgende har mulighed for at
forelægge skalaerne for Kammeradvokaten forinden udbuddet.
Det indstilles på den baggrund, at der ikke foretages ændringer i bekendtgørelsens
bestemmelserne om udbudsproceduren m.v.
6. Andet
Der er tillige stillet en række spørgsmål, hvor svaret vil fremgå af udbudsmaterialet,
idet nogle af spørgsmålene bedst egner sig til den spørgsmål/
svar-procedure, der bliver en del af udbuddet.
- Det forventes, at størrelsen af den aktuelle frekvensafgift vil blive
oplyst i udbudsmaterialet
- Forbuddet mod krydspromovering vil blive nærmere forklaret i udbudsmaterialet
- Det vil blive præciseret, hvad der forstås ved "særlig sagkundskab"
Herudover er indkommet kommentarer, hvortil Styrelsen skal oplyse:
- Det pålægges ikke tilladelseshaveren at erhverve rettigheder til at
podcaste musik, idet § 5, stk. 2, giver mulighed for at bortredigere
musik, såfremt tilladelseshaver ikke har opnået ret til denne anvendelse
af musik
- Vedrørende ansøgers investering er det afgørende kvaliteten og
realismen i planen for drift, der ikke nødvendigvis afhænger af størrelsen
af det investerede beløb. Men hvis en tilladelseshaver investerer
0 kr. vil det selvsagt betyde, at den forudsatte forrentning på
mellem 5 og 10 pct. også vil være 0 kr.
- Styrelsen har noteret sig Økonomi- og Erhvervsministeriets påpegning
af, at der er pligt til at gemme materiale og dokumentation
vedrørende statsstøtte i 10 år, men anser det ikke for nødvendigt at
indsætte det bestående krav herom i bekendtgørelsen.