Seernes redaktør ved TV 2|DANMARK A/S er som programchef for etik, klagesager og dialog med seerne en uafhængig instans, ansat af bestyrelsen med direkte reference til den administrerende direktør.
Redaktørens primære opgave er at overvåge TV 2|DANMARK A/S’ behandling af henvendelser og klager fra TV 2s brugere og seere på alle platforme med henblik på at sikre en høj programetik og journalistisk standard i den samlede programvirksomhed. Redaktøren kan som led i sin virksomhed fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af konkrete sager eller redaktionel praksis.
Redaktøren har endvidere til opgave at fremme en åben dialog og kontakt mellem TV 2 og TV 2s seere og brugere, herunder også seer- og lytterorganisationer.
http://sr.tv2.dk/?bottom