PUBLIC SERVICE hvad er det ?

DR's Public-service redegørelse 2011

Hvert år skal DR redegøre for opfyldelsen af den Public-service kontrakt der er indgået mellem DR og Kulturministeren.

Public service kontrakten udstikker rammerne for DR's Public-service virksomhed.

Kontrakten indeholder 40 konkrete krav til indholdet i DR*s redegørelse.

Du kan se rapporten her:


http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D0F84992-F0E6-4107-A2B2-72B6F35B42D4/3759338/dr_psr2011_4.pdf

Hvad er Public-Service ?

DR er landets eneste fuldt licensfinansierede og dermed brugerbetalte radio- og tv-station. Licensen fastsættes af Folketinget og forpligter DR til det, der ofte kaldes public service. På dansk betyder det: At DR skal arbejde "i folkets tjeneste", og at DR skal påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver. DR skal også sikre, at danskerne får et stort og alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser i radio og tv.

Det siger loven
I Radio- og Fjernsynsloven står der bl.a. om DRs opgaver:

"Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet eller lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund."

Øget behov for DR
Medieverdenen vil i de kommende år blive stadig mere præget af, at lytterne og seerne via satellit og kabel kan få adgang til hundredevis af radio- og tv-kanaler fra multinationale mediegiganter, som satser betydeligt mere på underholdning end alsidighed. Disse kommercielle kanaler vil byde på en endeløs strøm af næsten ens programmer, men helt sikkert uden det mindste præg af dansk kultur og identitet. Derfor er der behov for, at DR - som landets eneste medievirksomhed, der er helt uafhængig af økonomiske og politiske særinteresser - dagligt medvirker til at forøge valgmulighederne i forhold til det markedsstyrede udbud af radio, fjernsyn og nye tjenester.

Licensfinansieringen og det offentlige ejerskab giver ingen mening, hvis ikke DRs programflader adskiller sig fra det kommercielle udbud. Et DR, som gennem licensen finansieres af alle danskere, skal derfor også sende dét, som markedsstyret radio og fjernsyn ikke kan eller vil tilbyde af hensyn til lytter- og seertal samt reklameindtægter. Men samtidig skal DR konkurrere på kreativitet og kvalitet inden for alle øvrige programtyper. DR betyder altså radio, tv og online-tilbud med både smalle og brede programmer - til de få og til de mange.

Hele DRs programvirksomhed bygger derfor på et idégrundlag, som er udarbejdet af DRs bestyrelse, ledelsen og medarbejderne

Kilde: DR

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.04 | 19:46

Jeg er medlem i klubben gennem vores venner i Hinnerup, Jørgen Laursen, og været med på deres ture. Jeg er nu blevet alene og vil gerne være medlem her . Hilse

...
23.01 | 23:26

Jet vil gerne melee mig use AF min TV forsikringen !! Hvordan kan dete ske ? Hvem
skal jet kontakte ??. Mvh R.F. Toby .

...
20.01 | 14:50

Jet vil gerne melde myg use af TV forsikrigen fra days dato . Hvordan kan set ske ?? Mvh . R.F.TOBY . HAABER AT FOR SVAR HURTIGS MULIG .

...
04.08 | 21:30
Forside har modtaget 15
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE